Grundtvig
Af en eller anden grund vrimler det ind med bøger om Grundtvig for tiden. I sig selv et tegn på, at manden nu godt 130 år efter sin død stadig kan sætte tanker i gang og skabe debat.
En del af (men ikke hele!) forklaringen herpå er, at store ånder ofte tages til indtægt for ideer og tolkninger, de ikke havde en jordisk chance for at forudse. For Grundtvig er den slags sket mange gange. Blot inden for de sidste 30 år har han været spændt for så forskellige vogne som venstrefløjens og højrenationalismens. Førstnævnte fløj tog Grundtvig til sig i 70ernes debat om skolen og om EF, og på det seneste har folk fra den højrenationale bølge søgt at placere sig i kølvandet på en grundtvigiansk tradition.
Netop det sidste forhold spiller en fremtrædende rolle i den ene af to nye bøger om Grundtvig.
Grundtvig Nycklen till det danska? er titlen på en svensk bog med artikler om Grundtvig af både danske og svenske forskere fra en lang række forskellige fag. Det, der særligt kendetegner netop denne Grundtvig-bog, er dens fokusering på Grundtvigs betydning for vor egen samtid og som sagt ikke mindst det med det nationale.
Det emne har været oppe at vende flere gange på det seneste. Sociologen Peter Gundelach henviste f.eks. i 7. december 2001 i et interview i Information til Grundtvigs afgørende betydning for danskernes indvandrerkritiske holdning. Suzanne Brøgger har ligeledes her i avisen været fremme med kritiske bemærkninger om Grundtvigs indflydelse på højrekræfterne (27.-28. april 2002), og i Politiken udtalte Frederik Stjernfelt sig om Grundtvigs »hadske folkelighedskitsch« som grobund for nutidens antiintellektualisme (15. december 2001).
Folket og kirken
Flere af bogens bidragydere forholder sig til disse og andre lignende tanker, som så meget skal røbes nok kan korrigeres og i al fald nuanceres, når man for alvor dykker ned i lige præcis den sammenhæng, Grundtvig talte ind i.
Både filosoffen Ole Vind og filologen Uffe Jonas tager i grundige artikler Grundtvig fra nationalisterne (Jonas så direkte, at han nærmest gør Grundtvig til universalist), og etnologen Tine Damsholt skriver om Grundtvigs demokrati- og folkebegreb, som hun i en sammenholdning med Foucault (som også spiller en væsentlig rolle i Jonas artikel) ser ud fra dets betydning for en medborgerlig ansvarlighed. Ikke noget ubetydeligt forhold i en tid, der som vor opfatter ansvarlighed i tilknytning til »individuel selvudvikling og dyrkelse af en ansvarlighed, der primært omfatter os selv«, som Damsholt formulerer det.
Af andre spændende artikler kan nævnes teologerne Kim Arne Pedersens instruktive oversigt over
efterkrigstidens Grundtvig-forskning og Urban Claessons sammenligning af folkekirkebegrebet i Sverige og Danmark; i Sverige foregik nationsdannelsen uden for kirken, og folket var for kirken et objekt at forholde sig til, mens folket i dansk sammenhæng blev et subjekt i kirken.
Man kommer vidt omkring i de ni velskrevne bidrag, som på ingen måde blot er en række apologier for Grundtvigs tanker, men kritiske gennemgange af hans betydning ind i vores egen samtid på en lang række områder. Rigtig godt gået på Center for Danmarksstudier ved Lunds Universitet, som har taget initiativ til bogen.
Velskrevet er også en bog i en helt anden boldgade, om end hovedpersonen er den samme.
Slavesagen
Fra 1839 indtrådte Grundtvig en lille komité, hvis formål var at arbejde for slaveriets ophør på de dansk-vestindiske øer. Også så illustre navne som Monrad, C.N. David og J.F. Schouw deltog i arbejdet, og det lykkedes for komiteen at få vedtaget den endelige slavefrigørelse i 1848.
Denne side af Grundtvigs virke har hidtil ikke været ofret nogen særlig opmærksomhed, og det er heller ikke ligefrem en central del af hans virke. Men i sin bog om Grundtvig og slavesagen lykkes det den tidligere professor ved det, der engang hed Danmarks Lærerhøjskole, dr. theol. K.E.Bugge, at beskrive ikke bare Grundtvigs engagement i komiteen, men også hele det litterære, politiske og samfundsengagerede miljø omkring det arbejde, der gjordes i komiteen.
Bugge har været igennem et omfattende kildemateriale og giver gennem en enorm viden på området et spændende kig ind i et engagement for en sag, der både med de fleste af datidens øjne var selvfølgelig, og som samtidig naturligvis stødte mod de åbenbart til enhver tid værende politiske og administrative repræsentanter for snusfornuft og kræmmermentalitet, hvor det etiske afsondres fra det politiske, og hvor de lærde og fromme proponenter anklagedes for at have et kun alt for abstrakt forhold til virkeligheden.
*Hanne Sanders og Ole Vind: Grundtvig Nycklen til det danska?. 303 s., 275 d.kr. Makadams forlag.
Distribueres af Museum Tusculanums forlag
*www.hist.lu.se/dkstud/index.htm
*K.E.Bugge: Grundtvig og slavesagen. 226 s., 228 kr. Aarhus Universitetsforlag
