Læsetid: 4 min.

De nøgne og de bløde

Den amerikanske forfatter Norman Mailer har netop udgivet sin skarpe kritik af USA’s krig i Irak. Information har talt med ham i New York
23. oktober 2003

Interview
»Når jeg dør, håber jeg, at jeg kommer i himlen, hvor helvede det så end er.« Den amerikanske forfatter og samfundsrevser Norman Mailer ser skælmsk ud. »Det er sguda en god sound bite, synes du ikke?«
Han er en lille mand med topmave, åbenstående poloskjorte og krøllet hår. Han smiler med øjnene. Den nu 80-årige Mailer blev berømt da han skrev romanen The Naked and the Dead – De nøgne og de døde i 1948. Hvis Remarques Intet nyt fra Vestfronten var sindbilledet på Første Verdenskrigs rædsler, blev De nøgne og de døde det samme for Anden Verdenskrig. Siden fulgte to Pulitzer priser – i 1969 for antikrigsbogen The Armies of the
Night – (Nattens hære) og i 1980 for The Executioner’s Son (Bødlens søn).
Den aldrende Mailer er ikke blevet mindre antimilitaristisk med årene – nærmere tværtimod. I 60’erne var han – sammen med Arthur Miller – en af de intellektuelle der skarpest kritiserede Vietnamkrigen. Nu er han igen aktuel med antikrigsbogen Why are we at War? (Hvorfor er vi i krig?)
»Det forfærdelige er, at jeg har skrevet det hele flere gange før. Ikke én gang, men mange gange. Jeg ville egentlig hellere have skrevet om Gud, kærligheden og døden, som jeg gjorde i Evangeliet ifølge Sønnen (The Gospel According to the Son). Men efter vi har indført arvemonarkiet i USA, er det sgu min pligt at kæfte op,« siger Mailer og slår ud med armene.

USA efter 11. september
Det var min forlagsredaktør, som havde arrangeret mødet med Mailer i forbindelse med, at jeg skulle gøre reklame for min nye bog –The Political Philosophy of Rousseau – i New York.
»Så du har skrevet en bog om Rousseau?« spørger Mailer konstaterende og kollegialt.
»Ja, jeg har skrevet en bog om Marilyn Monroe og Muhammed Ali,« fortsætter han.
– Ja, men du har også skrevet en bog om Jesus?
»Ja, det er rigtigt. Det var vist en lidt kontroversiel bog, der var nogle, der blev sure, men der var andre, der fik øjnene op for Kristus.
– Og nu har du – igen – skrevet en bog imod krig?
»Ja, det vil sige, en del af bogen er essays, en anden del er bearbejdede interviews. Men det er underordnet,« siger Mailer. Og så skifter han pludselig tonefald. Den skælmske, smilende og joviale Mailer bliver pludseligt alvorlig, fokuseret og begynder at tale i korte velformulerede sætninger.
»Efter 11. september 2001, da tårnene nede i den anden ende af byen blev bombet, er vi blevet nationalt egoistiske, og klæbrigt patriotistiske.«
– Og det er det, der er det egentlige tema i din bog?
»Ja, det er det også. Men min bog er også et forsøg på at vise, at Amerika er andet og mere end George Bush og de neo–konservative. Amerika er et fantastisk land. Men det er det kun, fordi – eller så længe der findes en opposition. At være imod er kernen i demokratiet. Som William Blake sagde: ’opposition er et tegn på rigtigt venskab’.«
»At kritisere krigen er ikke antiamerikansk virksomhed som ny-McCarthyisterne mener, slet, slet ikke. Tværtimod. Hvis du lever i et godt demokrati, så er det din borgerpligt at gøre det endnu bedre. Og det sker ved, at du kritiserer det, der er skidt, så vort system bliver endnu bedre. Dem, der holder kæft – dem, der ikke oprøres, og dem, der ikke kritiserer, det er dem, der udøver ’antiamerikansk virksomhed’.«

De små og tavse lider
Det er svært at få et ord indført, for Mailer har talt sig varm. Han docerer ikke, han er ikke ophidset, men alvorlig. Han fortsætter:
»USA var det første land i verden, der troede på den grundsætning, at mennesket er godt – det er din ven Rousseau by the way. Thomas Jefferson og alle de andre Founding Fathers mente, at hvis man overlod det til folket at bestemme, så ville det – folket altså – gøre mere godt end skidt. Det var første gang i
nyere tid, at man turde tro på noget så revolutionært. De ville skabe et samfund, der byggede på konstant debat og diskussion«.
»Det er det system Det Hvide Hus undergraver med deres politik og den indskrænkning af menneskerettighederne, som har været en af de mange konsekvenser af den såkaldte krig imod terrorisme«
»Min kritik er ikke ny – ikke bevidst trendy – men den er, ved gud, stadig aktuel, i hvert fald hvis du har det synspunkt, at man ikke må slå andre mennesker ihjel. I hver generation er der politikere, der tror på krig – og som ikke har perspektiv nok til at forstå, at man ikke kan kontrollere djævelskaben, dvs. at deres gode hensigter har drastiske konsekvenser; at det er de magtesløse, de små og tavse der lider.«
Det er for længst blevet mørkt udenfor. Der står »down with Bush« på en plakat ved indgangen til Columbia University. Måske er en ny generation ved at overtage depechen fra Mailer; en ny generation, der også tror på, at demokratiet er konstant selvransagelse og debat.

*Norman Mailer: Why Are We at War? Random House Trade Paperbacks, New York, 111 s., 7,99 dollar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu