Tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti Niels Krause-Kjær giver
et godt og skidt billede af dagligdagen på Christiansborg
Ny bog
Man kan roligt sige, at Niels Krause-Kjær er en af dem, der virkelig ved, hvordan samspillet mellem politikere og journalister på Christiansborg udfolder sig, når det går allerhårdest til.
Krause-Kjær nåede nemlig selv at være pressechef for Det Konservative Folkeparti på selve det tidspunkt, hvor det gik usædvanligt hårdt for sig nemlig i den korte, men vanvittigt turbulente periode, da Per Stig Møller var partiformand. Dengang da Hans Engell modvilligt måtte acceptere, at han efter spritkørslen og mødet med betonpillen ikke længere kunne være sit partis statsministerkandidat.
Engell trådte derfor tilbage og overlod pladsen til Møller og dog ... for han fortsatte som bekendt som gruppeformand med evig ævl og kævl til følge. Præcis som den konservative folketingsgruppe delte også journalisterne sig i henholdsvis Engell- og Møller-fløjen.
Glade Krause-Kjær
Midt i det hele stod den normalt så glade Krause-Kjær, der på få uger kom til at se så meget ældre og slidt ud. Han havde et umuligt job men oplevede indefra, hvordan såvel politikere som journalister kunne komme helt af sporet.
Krause-Kjær, som i mange år havde været en af Jyllands-Postens stærkeste reportere, har siden den korte periode hos De Konservative været lektor på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og i øvrigt udgivet den med rette roste roman Kongekabale om balladen i et fiktivt parti med meget klare paralleller til sit eget.
Nu har han udgivet endnu en bog denne gang en fagbog om samspillet eller indspistheden mellem politikere og journalister.
Bogen Den politiske landsby giver et virkelig godt billede af dagligdagen på Christiansborg. Godt er måske et forkert ordvalg, idet billedet langt fra er godt, men rettere skidt. Der er masser af kritik af de journalister, som er så magtfulde i deres dækning af politik.
Forfatteren understreger, at de politiske reportere i dag er en stærk og uafhængig spiller i det offentlige rum for ofte, mener han, uden at blive bremset af ansvarlige redaktioner.
Saftige eksempler
Krause-Kjær beskriver levende og med masser af konkrete og ofte saftige eksempler, hvordan den politiske reportage skifter karakter fra at være beskrivende til at være politiserende.
Kan det gøres bedre, slutter forfatteren af med at spørge? Ja, mener han og citerer sin gamle chef, Per Stig Møller, som i bogen Den fjerde statsmagt, som udkom i 2001, skrev:
»Der er behov for en dogme-journalistik, hvor journalisten erklærer ikke at ville lade sig bruge, at ville bevare sin integritet, at tjekke sine kilder, at være rede til at erklære sig inhabil og indstillet på at være kritiske både over for sig selv og andre samt gå i dybden.«
Det er kloge forslag, som man tydeligt mærker også er Krause-Kjærs. Selv slutter han med en række konkrete bud ikke mindst på at begrænse indavlen, de mange historier om den politiske proces og om at dæmpe journalisternes lyst til selv at være aktører.
Bogen er absolut anbefalelsesværdig for alle, som interesserer sig for dansk politik.
*Den politiske landsby om Christiansborg, journalisterne og politikerne. Niels Krause-Kjær. Forlaget Ajour. 164 sider. 225 kr. Udkommer i dag
