Læsetid: 4 min.

Skyggernes imperie

En af de seneste års mest omdiskuterede bøger, der forsøger at overbevise om, at der findes et imperie, der kontrollerer verden under én herredømmelogik, foreligger nu endelig på dansk
24. oktober 2003

Ny bog
USA’s udenrigsminister Colin Powell søgte tidligere på året at overbevise europæerne om, at der eksisterede et globalt netværk, der kunne udfordre verdensordenen med terror og masseødelæggelsesvåben, og at Irak kunne ses som en del af dette netværk.
Næsten parallelt hermed søgte Michael Hardt og Antonio Negri i deres seneste bog at overbevise os om, at der findes et imperie, der kontrollerer verden gennem en ny form for suverænitet »bestående af en række nationale og overnationale organismer, forenet under én herredømmelogik«.
Efter læsning af Hardt og Negri fristes man til at citere, hvad Tysklands grønne udenrigsminister, Joscka Fischer, sagde til kollega Powell: »Jeg er ikke overbevist«.
Informations Forlag har givet sig i kast med den store opgave at producere en dansk udgave af Hardts og Negris Imperiet. Opgaven kan ikke have været let, for bogen er både omfangsrig og sprogligt set i den svære ende. Det kræver en vilje til økonomisk satsning, der fortjener beundring. Det samme gør oversættelsen. Målt i forhold til sin genre flyder sproget let på dansk, men det skal selvfølgelig med det samme siges, at det er en relativ betragtning. Genren indeholder nemlig mange fremmedord, svære kapitelkonstruktioner, og henvisninger til forfatterskaber, der ikke kan forudsættes alment kendte.
Under alle omstændigheder er Imperiet blevet en internationalt markant bog. Det tjener vores sprogområde, nationale forlagsmiljø og læsende publikum til ære, at bogen kan oversættes til dansk og dermed gøres til genstand for bred debat. I samme åndedrag skal det nævnes, at Dansk Litteraturcenter og LO har støttet udgivelsen (økonomisk, må man gå ud fra). Respekt.
Imperiet har fået international opmærksomhed, fordi den indeholder en overordnet fremstilling af verdens politiske tilstand i dag. Bogen giver på sine egne præmisser en sammenhængende og gennemarbejdet analyse af magtforhold, som gennemtrænger alle samfund. Samtidig beskriver den en verdensorden, der er præget af en grundlæggende konflikt, hvor en upersonlig magt kontrollerer og regulerer almindelige menneskers hverdag.

Traditionalistisk bog
Denne arke-type i politisk teori påkalder sig ofte opmærksomhed. Om der er tale om en egentlig politisk fagbog er nok tvivlsomt. Forfatterne beskriver selv deres tilgang som tværfaglig (filosofi, politik, økomoni, mv.), og de bruger da også med fri hånd begreber fra en lang række discipliner.
Hvis man skærer træerne væk, og nøjes med at betragte skoven, er Imperiet imidlertid en meget traditionalistisk bog. Den fortæller en historie med to hovedaktører, der forholder sig til hinanden i løbet af en begyndelse, en midte og en slutning. Aktørerne er ’imperiet’ og ’mængden’.
Begyndelsen er Den Kolde Krigs ophør, midten er den tid, vi nu lever i, og slutningen er det tidspunkt, hvor ’mængden’ afløser ’imperiet’ som toppen af det samfundsmæssige hierarki.
Nærmere beskrevet består imperiet af et netværk af statslige og kapitalistiske aktører og principper. I det samfundsmæssige hierarki står USA øverst som supermagt sammen med internationale organisationer som G7.
På et mellemniveau står nationalstaterne og de multinationale virksomheder. Endelig findes det civile samfund i sine forskellige udformninger nederst. Mængden, et nyt begreb fra Hardt og Negri, består af de mennesker med produktive egenskaber, der befolker civilsamfundet.
Vi taler ikke længere om den gamle ’arbejderklasse’ eller afkoloniseringens ’folk’, men om den postmoderne kapitalismes ’mængde’ af mennesker, der kender ’kunsten at kunne’. Det vil sige moderne, kompetente medborgere, der ikke alene har fået positiv eksistens og viden om deres situation, men som også har ’kunnen’ (kompetence) til at gøre en forskel.
Fortællingen begynder, hvor denne kompetente mængde for alvor bliver igangsat, nemlig med Sovjetunionens sammenbrud og den aktuelle globaliserings opblomstring. Den nye økonomi har brug for disse mennesker, og deres kamp for livsvilkårene sætter omvendt betingelserne for det moderne imperie. Det er den midte af fortællingen, hvor vi står i dag. På lidt længere sigt vil mængdens produktive anvendelse af dens kompetence imidlertid afløse imperiet som ’herredømmelogik’, og vi vil se et samfund af frie producenter. Det er ikke uden grund, at bogen er blevet kaldt en version af Det kommunistiske Manifest (Zizek).

Kommunistisk vision
I tegneserien Linda og Valentin – agenter i tid og rum (Mezieres og Christin) problematiseres denne form for politisk tænkning. Især hæfterne Skyggernes Ambasadør, Herskerens Fugle og Jævndøgnets Helte kan anbefales.
Som det fremgår, udvikler Hardt og Negri en kommunistisk vision, der både sætter ord på, hvor vi kommer fra og er, samt giver en idé om, hvor vi skal hen. Imidlertid er der også tale om en idé om fremtiden, der er stærkt bundet af fortiden. Det vil især sige af tanken om, at verden er styret af én modsætning. I dette tilfælde forholdet mellem imperiet og mængden.
Andre, aktuelle, visioner ville fokusere på, at verden er fuld af modsætninger, der ikke falder sammen til én samlet konflikt. Forholdet mellem det rige Nord og det fattige Syd falder ikke sammen med forholdet mellem mænd og kvinder, eller mellem raske og handicappede, m.fl. Kun i en éndimensionel
vision er ’de privilegerede’ og ’de underprivilegerede’ pænt fordelt på hver deres side. I den virkelige verden, der, i modsætning til Hardt og Negris metafysiske imperie, kan undersøges praktisk, er konflikter desværre alt for komplekst organiseret.
Det politiske alternativ til Hardt og Negris imperie behøver heldigvis heller ikke at være et herredømme, der udøves af en Mængde, der er bestemt ud fra dens produktive kompetence. Det kunne også være det gode, velprøvede, lange og seje træk for mere demokrati og mere social retfærdighed.

*Michael Hardt og Antonio Negri: Imperiet. Informations Forlag. 488 s., 348 kr. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu