Læsetid: 2 min.

Bag om helsekost

Myter og videnskabelig evidens om tang, bivoks, Q10 og 120 andre helseprodukter præsenteres side om side i en flot illustreret bog
10. november 2003

Ny bog
Der er en morsom vittighed om vores forhold til medicin gennem historien:
En mand går til lægen med ondt i øret.
År 2000 f. kr.: »spis denne rod«;
1000 e.kr.: »roden er hedensk, bed denne bøn«;
1850: »bønner er overtro, drik denne mixtur«;
1940: »den mixtur er humbug, spis denne pille«;
1985: »pillen er ineffektiv, tag det her antibiotika«;
2000 : »antiobiotika er kunstigt, spis denne rod.«
Idéen om en mere naturlig helbredelse ved ur-gammel viden om planter har fået rigtig meget vind i sejlene. Helsebutikker skyder op side om side med det ene nye laboratorietestede, smartlydende og hundedyre produkt efter det andet, og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig du’r. Skoldhed kamillethe og hvidløg mellem bisserne er vidst fint nok, men hvad med mælkebøtter mod gigt, brændenæller mod hæmorider, Jojobaolie mod skæl og psoriasis, Ginkgo biloba for blodcirkulationen, Aloe vera mod brandsår og Q10 for mere energi i hverdagen?
Er du en af de mange, som gerne vil det naturlige, men er en smule forvirret over alle rådene, ja, så er der hjælp at hente i en flot ny bog fra Oxford University Press. Forfatterne J.G. Vaughan og P.A. Judd, der begge er profesorer i ernæring fra engelske universiteter, har sat sig for at præsentere påstandene og folkeklogskaben side om side med den videnskabelige evidens.

Hvad virker så?
Forfatterne har taget godt 120 af de almindeligste kostmidler med, og tildelt hver mindst en side illustreret med et lækkert foto eller en tegning. Selv om de fleste opslag er planter begrænser forfatterne sig ikke og har f.eks. margeriner og smøremidler, sportsupplementer, bakteriekulturer som Lactobaciller og Bifidobakter, bivoks og grønlæbede muslinger fra New Zealand med.
Hvert opslag er delt op i mindre afsnit om oprindelse og historisk brug, beskrivelse af planten, den ernæringsmæssige værdi, myter og folklore samt til sidst den videnskabelige evidens. Her noterer de helt nøgternt, hvilken viden man har på området, og forsøger at give en vurdering af hvordan den kan tolkes.
For eksempel afviser de, at der findes evidens for, at Jojobaolie har en medicinsk effekt på hudsygdomme mens propolis fra honningbier er bevist aktivt imod tuberkulose bakterier. Ligeledes har kamille og hvidløg en veldokumenteret effekt mens Q10 for energiog mælkebøtter mod gigt er ret tvivlsomt.
Teksten bærer tydeligt præg af de to forfatteres videnskabelige baggrund: Det er tørt, sagligt, faktuelt og seriøst skrevet, men de lækre illustrationer liver op og vækker appetitten.
Bogen kan anbefales for enhver, der gerne vil bag om helsekostprodukterne, kende den historiske brug og samtidig få en nøgtern vurdering af effekten - uden at være bekymret over Arne Astrup’ske bånd til producenterne.

*The Oxford Book of Healt Foods, J.G. Vaughan og P.A. Judd, Oxford University Press, 188 sider, 19.99 pund,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu