Læsetid: 3 min.

Gentlemen på kontanthjælp?

T.H. Marshalls ’Medborgerskab og social klasse’ langt om længe på dansk
5. november 2003

Ny bog
Kan alle komme til at leve som Storbritanniens gamle landadel? Det vil sige, som mennesker, der er sikret en vis basisindkomst, og som derfor i det store og hele selv kan vælge, hvad de vil beskæftige sig med. Det er sådan set, hvad det sociale medborgerskab sætter i udsigt.
Ideen om socialt medborgerskab blev oprindeligt, og måske stadig bedst, analyseret af den britiske sociolog T.H. Marshall. Hans Medborgerskab og social klasse foreligger nu på dansk, lidt mere end et halvt århundrede år efter den første udgivelse. Bogen er for længst blevet en klassiker inden for samfundsvidenskaberne. Når man tænker på dens enorme indflydelse, er det egentlig underligt, at den først nu er fordansket.
Den store tanke i ideen om medborgerskab er, at alle mennesker har samme rettigheder og pligter. I et samfund, hvor denne tanke er fuldt udfoldet, står ingen isoleret, men er en del af et fællesskab. Med det politiske klima vi i dag har i Danmark, er det sjovt at tænke på, at denne idé oprindelig blev formuleret af liberale politikere og tænkere som Marshall. Og vemodigt at tænke på, at det igen er nødvendigt at arbejde for at få udbredt medborgerskabet til alle landets indbyggere. Det er en op ad bakke-indsats i en nation, hvor de, der mest ivrigt kalder sig liberale, tilsvarende ivrigt søger at skabe grupper uden adgang til det fulde medborgerskab.

Historisk analyse
Marshall er vel mest kendt for sin historiske analyse af, hvordan medborgerskabet udviklede sig. Analysen er nuanceret. Med den brede pensel fremme kan man dog tegne et billede, hvor der findes tre aspekter af medborgerskabet: Det civile, det politiske og det sociale. Et samfund, hvor disse rettigheder er fælles, adskiller sig fra de samfund, der inddeler individer efter familie, hudfarve, oprindelse, eventuel flygtningestatus eller andre tilsvarende menneskeligt irrelevante kriterier.
I Storbritannien, Marshalls eksempel, vandt først det civile medborgerskab indpas. Det vil sige, at det enkelte individ i løbet af 1700-tallet opnåede en række rettigheder, som beskyttede det mod myndigheders vilkårlige indgreb. Alle fik ret til ejendom, til at få en fair retssag og til at bosætte sig efter egne ønsker og midler. Domstole blev den centrale institution i denne sikring af medborgerskab.
I løbet af det 19. århundrede blev medborgerskabet udbygget med politiske rettigheder. Flere og flere borgere blev anerkendt som gyldige politiske aktører. Parlamenter er de centrale institutioner i det politiske medborgerskab. Marshall anfører ganske rigtigt, at den fulde virkeliggørelse af det politiske medborgerskab først kommer med den almindelige valgret. Denne er imidlertid et fænomen fra det 20. århundrede, hvilket han til gengæld går overraskende let hen over.
I stedet bliver det 20. århundredes store fremskridt det sociale medborgerskab. Det udvikles gennem forskellige tiltag. Almen adgang til skolegang er en af dem. Lige ret til sundhedsydelser er et andet. Kontanthjælp i tilfælde af arbejdsløshed og lignende et tredje. Her taler vi om det, der efterhånden er blevet til retten til velfærdsydelser. Det kan næsten svimle for en dansker i 2003, at det kun er omkring tre generationer siden, at disse forhold blev til rettigheder i det vestlige Europa.
Når man læser Marshall får man et meget direkte indtryk af, hvor store forandringer vore lande har været igennem. Og af hvor skrøbeligt hele det velfærdsstatslige arrangement er. Det er skabt af mennesker, og vi ved, at der i dag er mennesker, der arbejder for at fjerne det sociale medborgerskab.

Kulturelt medborgerskab
Medborgerskab og sociale klasser er en helt overraskende fremsynet bog. Vi bliver præsenteret for diskussioner af undervisningens rolle, der først blev udbredte i Danmark i løbet af 1990’ernes debat om kravene til vidensamfundets velfærdsstat. Vi får oplyst, at allerede 1940’ernes store skoledrenge i Storbritannien satte et spændende arbejde over høj løn. Det er en registrering af såkaldt ’post-materielle værdier’, som først blev rigtigt synlige flere årtier senere. Forventningen om at kunne leve som en ’gentleman’, der både har et selvvalgt arbejde, og har tid til at fordybe sig i privatliv og kulturelle oplevelser har siden bredt sig til de største dele af befolkningerne i Europa.
Noget af det eneste, man savner hos Marshall, er en diskussion af, hvad man kunne kalde ’kulturelt medborgerskab’. Som Jørn Loftager bemærker i bogens gode introduktion, ser Marshall bort fra en del af de forskelle, der i dag anses for centrale i vesteuropæiske samfund. Hvis vi imidlertid skulle følge bogens logik, vil vi i løbet af det 21. århundrede se et nyt aspekt af medborgerskabet: Retten til forskellighed inden for rammerne af de øvrige rettigheder.

*T.H. Marshall: Medborgerskab og social klasse. Oversat af Stig W. Jørgensen. 152 s., 175 kr. Hans Reitzels Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu