Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kan Israel forsvares i retten

Ja, siger Harvard-juristen Alan Dershowitz. Israel er uretfærdigt anklaget på næsten alle de punkter, som landet ofte kritiseres for af amerikanske, europæiske og arabiske intellektuelle
Kultur
24. november 2003

Ny bog
Dershowitz har begået et langt og systematisk juridisk forsvar for Israel uden selv at være tilhænger af bosættelser eller territoriel ekspansion, hvilket egentligt er ret interessant. I amerikansk sammenhæng er Dershowitz profileret som manden bag den voldsomt omtalte Why Terrorism Works sidste år. En bog hvis hovedbudskab var, at især europæisk overbærenhed og manglende kriminalisering af terror er årsag til terrorens popularitet blandt fanatiske muslimske grupper og ikke mindst blandt palæstinenserne. Faktisk mener Dershowitz, at europæerne tilskynder til terror gennem en misforstået opmærksomhed på, at det gælder om at finde årsagerne til terror. Dem, der begår terrorvirksomhed, bliver belønnet økonomisk og politisk (læs palæstinenserne).
Bogen The Case for Israel har samme klarhed i budskabet og i virkeligheden samme argument. Israel er et multietnisk demokrati, hvor jøder, kristne og muslimer lever under relativt gode vilkår og med en relativt høj grad af frihed. Når Israel peges ud som Mellemøstens slyngelstat nr. 1 og får så megen kritisk opmærksomhed fra de intellektuelle, modsat de arabiske stater, så er det uretfærdigt og ofte slet og ret antisemitisme. Efter Dershowitz’ holdning minder Israel på mange måder om USA, dvs. demokratisk multikultur på godt og ondt.

Manglende nuancer
Sådan er det ikke med Israels naboer, som er udemokratiske, korrupte, umoderniserede og fjendtligt indstillede overfor Israel, USA og ofte Vesten som helhed. De store nuancer er der ikke plads til hos Dershowitz. Pointen for Dershowitz er, at Israel (og USA) grundlæggende handler ud fra en legitim retsmæssig position, dvs. i forsvar for egne borgere, og i overensstemmelse med almindelig retsfølelse og praksis. Dershowitz stiller simpelthen tingene op i en anklage-forsvar modsætning. Kritikerne leverer anklagen (gerne Edward Said og Noam Chomsky), og Dershowitz leverer forsvaret.
F.eks. behandler Dershowitz de målrettede drab, Israel begår på palæstinensiske formodede terrorister. Mange, også internationale organisationer som FN og Amnesty, sidestiller selvmordsbombere med Israels målrettede drab. Det er en stor fejl, siger Dershowitz, fordi der findes ikke en retsfilosofi eller praksis, der sidestiller det bevidste massemord på uskyldige med et målrettet drab på en formodet gerningsmand – heller ikke selv om der følger uagtsomme drab på civile med. Begge dele er selvfølgelig forkert, men en sidestilling er pervers. Det samme er de nazi- og Holocaustmetaforer, der bliver benyttet af Israels kritikere for at beskrive besættelsen af Vestbredden, Gaza og Øst-Jerusalem. Dershowitz mener, det er antisemitisme, når Israels handlinger sammenlignes med nazisternes, fordi sammenligningen er absurd og en del af en i islamistiske kredse almindelig historieforfalskning, der har til hensigt at nedgøre jøderne. Israel er, efter Dershowitz’ mening, den mest humane og forsigtige besættelsesmagt, verden endnu har set.
Spørgsmålet om ansvaret for fiaskoen i Camp David 2000 bliver selvfølgelig også berørt af Dershowitz, som entydig placerer aben hos Yassir Arafat. Den primære kilde til denne vurdering er udtalelser fra den saudiske prins Bandar, som deltog som rådgiver for Arafat. Ifølge en reporter fra The New Yorker skulle Bandar have ment, at Arafat er direkte ansvarlig for de palæstinensiske og israelske dræbte siden Camp David, fordi alle vidste, at palæstinenserne aldrig kunne få en bedre deal end den Barak tilbød.

Konservativ til benet
Dershowitz er konservativ ind til benet, og når hans forsvar for Israel er interessant, skyldes det to forhold. Først at han faktisk har en pointe omkring den grad af irrationalitet, der er i megen kritik af Israel og i sammenligninger af bombesprængninger af restauranter og biografer med Israels gengældelsesaktioner. For det andet at han ikke forfalder til fordomsfuldhed mod palæstinenserne eller de arabiske stater, men faktisk stiller tingene relativt nøgternt op. Men så er det også sagt, for Dershowitz har ikke forståelse for de mere nuancerede sammenhænge mellem israelere og palæstinensere. Besættelsen er i højeste grad en offensiv foranstaltning, der har til hensigt at ændre politiske og demografiske forhold i Israel og de palæstinensiske områder og forrykke magtbalancen i regionen.
Den påvirker også grundlæggende politiske, kulturelle, uddannelsesmæssige, psykologiske og religiøse forhold på begge sider på måder, som overstiger de enkle løsninger.
Interessant, men trods alt for let.

*Alan Dershowitz: The Case for Israel, Wiley and Sons 2003. Pris på Amazon.co.uk £11.16

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her