Læsetid: 3 min.

Kvinde-minister i detaljer

Ny grundig biografi om handelsministeren, kvindesagsforkæmperen og forbrugersagspionéren Lis Groes, der røg cigar og var mor til ni
19. november 2003

Ny bog
Der bliver ikke skrevet mange biografier om kvinder. Antallet af bemærkelsesværdige kvinder, som nogen mener ’er værd at skrive hjem om’, er ikke stort. Hverken i politik, forskning og erhvervslivet eller i kunsten og kulturen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at kvinder relativt sent er kommet i felten og fået mulighed for at udfolde de toppræstationer og bemærkelsesværdige liv, som biografi-forfattere mest af alt interesserer sig for.
Karen Møllers biografi over Danmarks fjerde kvindelige minister, det mangeårige socialdemokratiske folketingsmedlem og en af efterkrigstidens frontkæmpere på kvindesags- og forbrugerområdet, Lis Groes (1910-1974), falder derfor på et tørt sted.
Det er en letløbende, informativ og kærlig fortælling om Lis Groes’ liv og arbejde, som Karen Møller, der i 60’erne og 70’erne arbejdede sammen med Lis Groes, har skrevet.
Biografien ridser op, hvordan Groes allerede som barn og ung blev stimuleret politisk og kvindesagsbevidst af moderen Signe Tørsleff, der som eneforsørger fik en seminarieuddannelse og blev skoleleder i Sønderjylland. Også selvom hun måtte sende datteren på børnehjem i de to første leveår for at få hverdagen til at hænge sammen.

Pionér
Biografien tikker kronologisk og noget tørt frem til universitetsårene, hvor Lis Groes engagerede sig i studenterpolitik og mødte sin mand
Ebbe Groes, som senere blev direktør for FDB og far til hendes ni børn.
I små velsmurte to-siderskapitler arbejder Møller sig op gennem krigsårene, hvor Lis Groes kort tid efter
at have født sit tredje barn kom til tops i kvindebevægelsen. Hun trådte ind i Dansk Kvindesamfund og blev en væsentlig drivkraft i de mange praktiske pionér-opgaver som
Kvindesamfundet gjorde til sine under besættelsen, bl.a. fødevareuddeling, tøjreparation og husmoderafløsning til økonomisk trængte familier.
Besættelsen kaldte kvinderne på arbejdsmarkedet og satte gang i debatterne om enlige mødres stilling, kvinders deltidsarbejde, fordelingen af arbejdet i hjemmene, ligeløn, barsel og børnetilskud. Mangelen på mad, tøj og hospitalsartikler, de høje priser og varernes ringe kvalitet blev kvindepolitiske mærkesager under krigen og satte forbrugerspørgsmål under debat. På disse felter har igangsætteren og forenings- og bevægelsesmennesket Lis Groes gjort sin allerstørste indsats. Hun var en af forbrugerbevægelsens helt centrale figurer, var med i Forbrugerrådets arbejde fra dets start i 1940’erne, blev senere rådets formand og var hele livet en ivrig forbrugerpolitisk debattør, foredragsholder og forkæmper – nationalt og internationalt.

Handelsminister i modvind
Ifølge Møllers veldokumenterede redegørelser var det i kvinde- og forbrugerforeningernes udogmatiske politiske liv, at Groes’ politiske talent trivedes bedst.
For i tiden som socialdemokratisk handelsminister (1953-57) i Hedtofts mindretalsregering mødte hun modstand. Dels fordi erhvervslivet så kritisk på hendes personlige engagement i forbrugerbevægelsen, dels blev det kritiseret, at hendes mand på det tidspunkt var direktør for FDB. Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om hun som mor til ni overhovedet havde tid til Folketingsarbejdet, og ved hendes direkte facon der undertiden var for bramfri for de trænede partirotter på Christiansborg. Den cigarrygende ni-børns-mor var måske en for stor mundfuld for nogen.
De mange citater fra interviews med Groes’ børn og venner giver et hengivent indblik i det svære, men givende liv med at forene ministerarbejdet med livet med ni børn.
Det var da også formelt af private grunde, at Groes trak sig fra ministerposten, hvor hun havde fået gennemført love på monopolområdet, men i øvrigt var ministertiden præget af, at det økonomisk set var en svær tid. Groes blev efter en pause igen valgt ind i Folketinget, hvor hun sad frem til 1971 og særligt i de sene år havde enorm vælgertilslutning. F.eks. fik hun det højeste antal personlige stemmer ved valget i 1968 – 25.867 – hvilket var flere end både den afgående statsminister J.O. Krag og den nye statsminister Hilmar Baunsgaard.

Sammenfatninger savnes
Undervejs i læsningen bliver man lettere mat i koderne over alle de meget grundige og noget langmodige beskrivelser af foreningspolitiske detailforhandlinger, men alligevel er man ikke i tvivl om værdien af Møllers nuancerede portræt af Groes og hendes pionerindsats i efterkrigstidens kvinde- og forbrugerpolitiske foreningsarbejde. Grundigheden og dokumentationen fejler ikke noget, men det betyder, at bogen af og til er for uklar og forsigtig i de overordnede linjer. Noget mere analyse, tematisering og sammenfatning – på Groes’ politiske betydning, på Forbrugerrådets betydning, på forbrugerpolitikkens historie, ja, på hele detaljerigdommen ville have pyntet gevaldigt på denne kronologisk stramme journal over kvindebevægelsens teenageår og forbrugerbevægelsens fødsel.

*Karen Møller: Lis Groes. En kvinde i sin tid. Gyldendal. 280 sider, ill. 295 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer