Læsetid: 6 min.

Mennesket bag skærmbrættet

Jens Andersen har med mod og styrke læst H.C. Andersen ind til benet i en omfattende biografi med nye sider og dagslys
27. november 2003

Biografi
Det er ligegodt forbavsende, så forskelligt der kan skrives om H.C. Andersen i betragtning af, at han lagde sit liv blot i digtning, breve, dagbøger og tegninger og desuden selv var den første til at nedskrive sit levnedsløb, endda i flere omgange. Men det er heldigt for Jens Andersen, der har skullet motivere en ny version af sine mange forgængeres anstrengelser med en hen ved 1.000 sider stor biografi, ikke mindst i forhold til Jackie Wullschlagers fortræffelige indføring fra 2000, der for engelske og danske læsere satte Andersen i internationalt perspektiv og noget hårdkogt tog hånd om hans seksualitet.
Der er noget at tage fat på, at samles og skilles om. Selv havde han fortalt, at han, når tiden kom for hans begravelse, da ville sørge for, at der i kistens hovedende var boret et lille kighul, så han kunne overvære også denne hædersbevisning og se, hvem der var med. Til dem der ikke fulgte ham, ville han komme som et spøgelse.
Men alle var der, og vi bliver ved at komme, og det er med en helt greben fornøjelse, at man følger Jens Andersen helt frem til denne sidste rejse, der sætter punktum for værket med et fejende flot og dybt interessant, sammenfattende kapitel, »Manden i månen«. Han udfører her et kup, bogstavelig talt et coup med saksen, idet han for første gang foretager en grundig analyse af alle Andersens i alt 800 papirklip, de 16 billedbøger, han lavede for familiernes børn, og billedcollagerne på det berømte fire-leddede skærmbræt, han med en betegnende gestus stillede om sin seng den sidste tid i den lille Nyhavns-lejlighed.
Jens Andersen påviser den sikre artistiske komposition i digterens billedverden, dens sammenhængende symbolik og dybdestruktur – længe før kubister og surrealister fandt frem til noget lignende – den tætte poetiske forbindelse til digterens øvrige kunst og til eventyrenes stil, teknik og lynhurtigt skabende øjeblikke. Bogens mange illustrationer anskueliggør denne visualisering af kunstnerfantasiens indretning.

Skærmbræt
Skærmbrætter røber et andet forhold ved hans verden i det, som ikke er medtaget, nemlig ’sumpen’, barndommens elendighed, og – hvad der er mere påfaldende ved den ellers udstrakte geografi – la bella Italia, det land, der ellers altid drog ham, men samtidig var skammens, bryndesygens forbudte område.
Og nu er de store temaer så i gang, rejsen, som både er driftens og humanismens verdensudtryk, fortielsernes veltalenhed og venskabernes intimitet. Det sidste får man også sammenfattet på en uventet måde i bogen næstsidste kapitel, »Mellem brødre«, med ’visekrigen’ gennem 40 år. Til de mange sammenkomster i det collinske hus, hvor Andersen tidligt var blevet optaget som noget nær en del af familien, kappedes den jævnaldrende Edvard Collin og Andersen på lejlighedssange, og Edvard var til digterens ærgrelse en ferm og elegant sangskriver, der så omhyggeligt samlede og kommenterede sine mange hundrede viser i et fint album.
Han var desuden en tålmodig samler af anderseniana gennem livet og siden hen. Han skrev bogen om sit kendskab til ham, bl.a. på grundlag af deres omfattende brevveksling, i egenskab af den hedt attråede, men forbeholdne ven med det berømte afslag på at være dus med digteren, et tilbagevendende traume hos Andersen.

Venskaber
I kapitlet »Fejlen var alene kærlighed« leverer nu biografen en omfattende redegørelse for dette intrikate forhold og dermed Andersens erotiske impulsliv med de talrige forelskelser i folk af begge køn og vedvarende lidenskaber. Han er af forskningen tit nok puttet i kasser med påskrifter som homoseksuel, heteroseksuel, biseksuel, eller aseksuel, siger Jens Andersen nu og lukker i stedet op for digterens overdådige natur og romantikkens opfattelse af mandsrollen, som først ved tiden for
Andersens livs ende ensrettedes i et moralistisk snæversyn i den
offentlige debat, der taler om sygdom og forbrydelse ved sådanne grænseoverskridelser.
I stedet henviser han til en nu nærmest ukendt platonisk kærlighed i venskabets uendelige dybder og mystiske betydninger, som fandtes blandt romantikkens mænd. Og at Andersen i øvrigt lå i sin kiste i Frue kirke som velbevaret jomfru, er let at dokumentere.
Det er et festligt og tragikomisk panorama, der oprulles af digterens tilnærmelser til det andet køn i en vid skala fra åndelige henrivelser til triste bordelbesøg, gennem underlige, arrangerede eller skæbnebestemte trekanter og græsk beundring af balletdanseres legemspragt. Alt sammen nøje analyseret år for år i de tematisk anlagte og dog kronologiske kapitler.
Hans rejser med de unge mænd af familierne ligner dog alle erstatninger for den uopnåelige nærhed til den stædige Edvard, som dog i de tidlige år også kunne åbne for emotionerne. Nu kunne den aldrende digter møde dem bl.a. i ’de fortroliges sværm’ af unge aktører ved Det Kongelige Teater.
Jens Anderses referater og analyser ligner hele vejen igennem den endelige præcisering af disse intimiteter, der af nyfigenhed gerne trænger sig i forgrunden, men her sættes i relief til helheden, netop helheden, som er det stadige ideal for skriveren.
Et andet helhedstræk, som sammenfattes, er det barnlige, der her jo ikke bare er et banalt prædikat på eventyrdigteren, men en naturgrund i Andersens væsen, hans kontakt med oprindelighed, uskyld, den naivitet, som kræver at blive taget for, hvad den er, ligesom digterens stædige insisteren på sit særpræg – der jo også gjorde ham uimodståelige for alle, så irriterende han også var. Man griber sig i også at beundre omverdenens tålmodighed med ham.

Barndom
Var Italien og den tykke sanselighed som nævnt udelukket fra skærmbrættet, så gjaldt det på samme måde for ’sumpen’, den hemmelige barndom, fattigdommens forsumpelse, prostitutionens nærhed, alt det, som digteren idylliserede og skjulte i sine egne versioner af Mit Livs Eventyr, som netop var fuldt af digtning. Med en fin kompositorisk finesse lægger Jens Andersen ikke ud med denne barndom, men gemmer den til kapitlet om digterens egne erindringer for at vise, hvad der egentlig gemte sig. Meget effektivt åbner bogen med den 14-åriges ankomst til København og hans målbevidste strategi for en kunstnerisk karriere og udnyttelse af det borgerlige kulturlags filantropiske holdninger. Videre historien om, hvordan han tæskedes til i dannelsens hus med skolegang hos den berygtede rektor Meisling og tilmeldelsen til ’hjemmenes hjem’ hos patriarken Jonas Collin.
Jens Andersen skriver sig op imod enhver forhåndsskepsis over for det fortærskede emne også ved sin upyntede, egen velpointerede stil, der proportionerer hans beundring for geniet i en udforskning af det menneskelige. Det er både engagerende og stærkt underholdende, også med de anderledes vurderinger, f.eks. af den sene Portugal-rejse, der blev til en ret lille, lidt overset rapportbog, uden H.C. Andersen rastløse aktiviteter og fyrstetilbedelse, men til gengæld med en naturfordybelse, en oplevelse af ånden i naturen, som hans varme protegé H.C. Ørsted animerede ham til. Andersens gudsfølelse bliver i det hele taget grundigt oplyst.

Biografigenren
Digterværkerne, derunder naturligvis eventyrene, indgår i analyserne, ikke mindst fordi de røber også det skjulte. Og her ligger biografigenrens generelle problemer også skjult.
Skal biografien hjælpe en til bedre forståelse af digterværkerne, eller skal værkerne bruges til at forstå digterens liv? Det er i praksis en snedig gensidighed, som ligger inden for den såkaldte ’hermeneutiske cirkel’: at man bruger dem som hinandens bevismateriale.
Den trænede biografist Jens Andersen, der før har håndteret bl.a. Tom Kristensen, Thit Jensen og Tove Ditlevsen, har den udtrykkelige hensigt at gennembryde myterne om H.C. Andersens personlighed. Ham er det, han følger fra fødsel til død, i kød og ånd og som spøgelse med alt tilgængeligt materiale. En risiko er, at alt det nu hænger tyngende ved, når man med barnligt opladt sind atter nærmer sig eventyrbøgerne, som er anledning til det hele. Han har dristigt nok sat et Andersen-motto forrest i sit store, i sig selv beundringsværdige værk:
»Kære Læser, bliv nu smukt et Barn igjen, men glem alligevel ikke Alt, hvad du har læst, siden Du blev et stort, fornuftigt Menneske...«

*Jens Andersen: Andersen. En biografi 1-2. 968 s. ill., 498 kr., indb. 598 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu