Læsetid: 4 min.

Mere indie end du aner

Jokerens samlede tekster viser os en original sprogfornyer, der kun er konventionel set i forhold til rap-genrens regler
4. november 2003

Ny bog
Kalder man sig selv for Rapdiktator, Dansk Raps svar på Charles Bukowski, Rappens Bjarne Riis og Den sygeste lokumspoet denne verden har set, må man meget gerne besidde et talent stort nok til at rumme så megen selvros.
Dette talent har Jesper Dahl (f. 1973), bedre kendt som Jokeren fra Den Gale Pose. Han »hopper dropper rim som bumser sniffer lim«, og han kan massere det danske sprog (mikset med en ornli’ dosis engelsk) så man slår ørerne ud og lytter fra, med benovet undren. Den røde tråd i hans tekster kan indimellem være lige så svær at finde »som klitter på transvestitter«, til gengæld evner han ubesværet at lade »klitter« og »transvestitter« rime videre på »jeg holder ik i pit og / Viser tænder som termitter for livets lotteri er fyldt med / Nitter«.
Sådan digter kun en ægte ordmager hentet i den rigtige pose og af den gamle skole, hvorved Jokeren selv forstår en, der holder af de gamle, lidt primitive ting såsom Donkey Kong og Betamax. Og sådan kunne man citere længe fra dagens bogudgivelse, som rummer Jokerens samlede produkter i perioden 1994-2003, dog i omvendt orden, sådan at vi først får inventaret fra Alpha Han, soloudgivelsen fra i år, derefter løse tekster, iblandet materiale fra Definitionen af en stodder (2001), Sådan er reglerne (1998) Mod rov (1996) og debutalbummet Flere ho’s. Alt i alt en massiv demonstration af innovative frækheder og de koket selvbevidste scene-attituder, der hører genren til, og som Jokeren har spillet uhæmmet på.

Den Danske Skole
Musikken er for ham »hva morgentøser var for Simon Spies«, og vil nogen kalde ham »dansk raps sorte får«, vil han tage det som kæmpemæssig ros, for han »slumstormer samfundets normer« og repræsenterer Den Danske Skole ved overalt at gøre tingene på sin måde, ligesom i sin tid Sinatra. Jokeren er oftest »mere indie end du aner«, og »vender op og ned på verden som El Nino / Du’ game over knægt og jeg’ på continue«.
Jo, han fornyr sandelig sproget. Hvad han derimod ikke fornyr, er sit tematiske repertoire. Det handler hele vejen igennem om at score piger, håne andre rappere, skryde vildt af eget talent, hovere i kraft af sin egen succes, skilte med sin potens verbalt og ikke mindst seksuelt.
I den forstand forbliver Jokeren tro mod rappens regler. Det er kun sprogligt og holdningsmæssigt, at han er ukonventionel. For ham er der ingenting galt ved hor, eller sex uden kærlighed som det kaldes, og han er hundrede procent fordomsfri, så snart det drejer sig om folks ret til at drikke sig stive, fyre en fed, snuse, sniffe, junke, flade ud.

Rap som realisme
Det har man så bebrejdet ham, bl.a. i en leder i Berlingeren, hvor det i januar i år bl.a. hed, at han og andre i rapkulturen »bomber mennesket og unge tilbage til stenalderen«. Hertil svarede han, at hans og hans gruppes og hans med-rapperes tekster kan ses som svar på virkeligheden, en virkelighed, hvor der, hvad enten man bryder sig om det eller ej, »findes mord, vold, druk, stoffer, gangstere, bandeord og piger der er lette på tråden«.
Ja, selv i det fjernsyn, som de forargede moralister muligvis selv sidder og stener til, findes der hver dag mere sex, vold og stoffer »end der er i selv den mest ekstreme danske raptekst«. Set sådan er rap set fra Jokerens sted egentlig kun realisme, og ikke engang nødvendigvis en særlig rå af slagsen.
Spørgsmålet er dog om Jokeren i sin svarkronik »Hvis ansvar?!« (som nu står at læse i Storby Stodder, men også kan hentes på avisens hjemmeside) ikke gør sin egen kunst en vis uret. For når han hævder, at det giver ham stiv pik at tage svage rappere ud, og når han advarer pigen:
»Pas på du ik blir kvalt når du tjekker mikrofonen / Hundepositionen er vist bedst til situationen«, så provokerer han ganske rigtigt, så »afbilder« han måske nok en voldelig, sexistisk »virkelighed«, men først og fremmest lever han jo bare præcist op til normerne i en nutidskunst, der er lige så bundet til sine faste æstetiske regler som folkeeventyret og sonetten.
»Der’ ingen der er bedre end sit sidste album«, hedder det nok så nøgent i bogens første tekst, skrevet sammen med norske Stygtann. Denne holdning, uden kompromiser eller forklaringer, klæder Jokeren bedst, og det bliver også den, der i efterordet tildeles det sidste ord:
»Jeg skrev det – nu må I læse det. Og så må I selv ligge og rode med fortolkningen.«

*Jokeren: Storby Stodder. Samlede tekster 2003-1994. 189 s., 199 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu