Ny bog
Det er en smuk bog, som Poul Nyrup Rasmussen har skrevet om sine egne rødder en kærlighedserklæring til alle de, som må kæmpe sig gennem livet på trods.
Allerstærkest og rent ud sagt rørende er den nu voksne søns medfølelse og uindskrænkede kærlighed til sine forældre sin mor, det viljestærke samlingspunkt; sin far, som trods modgang beholdt sit lyse sind. Nyrup, som var statsminister fra 1993 til 2001, er rundet af en slægt, der så langt, han har kunnet spore den, har befundet sig tæt på samfundets bund. Fattigfolk, prostituerede, løsarbejdere, småkriminelle, psykisk syge oldeforældre, bedsteforældre, forældre og for den sags skyld onkler og tanter, som hvert år og hver dag har skullet få livet til at hænge sammen.
Hvis Nyrup var amerikaner, ville han være indbegrebet af den amerikanske drøm han har allerede bevist, at det godt kan lade sig gøre at bryde ud af de laveste sociale lag. Men Nyrup er ikke amerikaner han er derimod dansker og måske allermest esbjergenser. Vokset op, som han er, i en to-værelseslejlighed midt i Esbjerg, oplevede han selv, hvordan velfærdssamfundet ganske vist udviklede sig, men hvor de velstillede ofte ydmygede hans familie og nærmeste.
Den målrettede kamp
Det er klart, at den særlige indsats, som også fremtidens historieskrivere vil rose hans tid som statsminister for, netop var den målrettede kamp for at bekæmpe ledighed arbejdsløsheden faldt som bekendt med 200.000 under Nyrup. Med den bagage, som han havde med sig, da han i 1962 forlod Esbjerg for at studere økonomi på Københavns Universitet, forstår man den klare prioritet. I bogen har han fundet frem til sine egne rødder fra midten af 1800-tallet til sine oldeforældre og frem til sine egne forældre. Det er en stærk historie.
Tag nu Nyrups egen far, Oluf.
Han blev født i 1904 som det sidste barn af en børneflok på syv. Olufs mor stod alene med børnene, fordi faren, Sophus, der blandt andet havde siddet i fængsel, pludselig havde forladt sin familie og udvandret til Amerika uden nogensinde at opsøge dem igen. Lille Oluf blev passet af en storesøster kun sjældent af sin mor, som måtte slide og slæbe for at få økonomien til at hænge sammen og han var ofte syg, blev mobbet og gik i hjælpeklasse. Fra han var 14 til 21 blev han anbragt på en anstalt for retarderede på Livø. Da Oluf som helt ung kom tilbage til Esbjerg, gik han fra småjob til ledighed og led ofte af depressioner, indtil han mødte sin hustru, Vera. De fik først Inger, som døde som lille, og siden altså Poul under krigen. De var med Nyrups egne ord »ludfattige.« Så fattige, at Nyrups far i perioden fra 1938 til 1950 kun betalte skat i tre af årene de øvrige tjente han for lidt til at skulle beskattes. Det var i den periode, at Oluf i begyndelsen kortvarigt blev fascineret af den effektivitet, som det tyske rige udviste og den måde de kunne skabe fremgang på og arbejde til de fleste.
Oluf blev derfor en af de mange, mange tusinder af ledige danskere, som fik arbejde i Tyskland ifølge Nyrup af tre årsager: 1) Han havde ikke noget job i Danmark eller for den sags skyld udsigt til det. 2) Han kunne ikke få sin økonomi til at hænge sammen for sin familie. 3) Han fik for første gang i sit liv en chance et nyt sted uden at blive bedømt på sin fortid. Midt i det hele meldte Oluf sig ind i Nazi-partiet.
Det fik Nyrup først at vide, da folketingsmedlem Frank Aaen fortalte ham det i 1999, da han var statsminister. Et chok.
Forsøg på forståelse
I bogen forsøger Nyrup at forstå sin far finde ud af, hvorfor han dog havde meldt sig ind. Han var kun medlem i treenhalv måned, inden han blev strøget af medlemslisterne, fordi han ikke havde betalt sit kontingent. Ved at søge tilbage til venner og bekendte fra den tid ud over masser af skriftlige kilder står det klart for Nyrup, at faren ganske vist kortvarigt var fascineret af det håb, som han syntes nazisterne gav folk som ham selv, men at det meget hurtigt stod klart for faren, hvor hæslig det tyske rige var.
Bogens røde tråd er åbenlyst, at alle dur til noget men at samfundet skal være med til at give især de svageste ordentlige muligheder for at udfolde deres styrker. Det mener Nyrup selvsagt, at det velfærdssamfund, som blev opbygget i anden halvdel af det 20. århundrede, har været med til at gøre lettere. Det mest spændende i bogen er at følge den tidligere statsministers personlige beretninger hvorimod de sommetider nærmest leksikale oplysninger om kendte historiske begivenheder trækker i en noget kedsommelig retning.
Nyrup fremstår overordentlig empatisk han har virkelig en personlig forståelse for de svageste. Bogen er på sin vis en naturlig forlængelse af den bog om globalisering Den nye forbindelse som han udgav for få uger siden. I den bog søger Nyrup at overføre den danske model til hele verden kort sagt at gentage den regulering af markedskræfterne, som var nødvendig i vort samfund for et halvt og et helt århundrede siden.
*Rødder. Poul Nyrup Rasmussen. Lindhardt og Ringhof. 320 sider. 299 kr.
