Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Parallelle verdener

Billedkunstneren Steen Bach Christensen har som novellist flere fikse ideer, end han har former at skærpe dem i
Kultur
6. november 2003

Noveller
Det faktum, at kun 14 dage skiller opdagelsen af Tutankhamons grav i Kongernes Dal i ørkenen ved Luxor fra Marcel Prousts død i en seng i Paris 18. november 1922, er utvivlsomt grunden til, at Steen Bach Christensen
(f. 1956) har anbragt historier om netop disse to begivenheder henholdsvis sidst og først i sin litterære debut. Han er nemlig ikke alene uddannet billedkunstner, han er også tydeligvis en stor ynder af fikse ideer og fantasirige konstruktioner. Hans ni noveller handler, betragtet under ét, om fordobling af verden, om det at forsvinde ind i parallelle virkeligheder.
Således ’forsvinder’ superarkæologen Carter ind i sin drøm om at finde graven, ligesom han jo i sin tid i bogstaveligste forstand gennembrød stenmuren derind, sammen med sin arbejdsgiver og sponsor, den stenrige Lord Carnavon og dennes datter, som han måske elskede lige så højt som sin drøm. I spaltningen mellem de to verdener ligger Bach Christensens mulighed for identifikation.

Ryggen til verden
Hvad Proust angår, er det velkendt, at forfatteren i sine sidste 16 år ’forsvandt’ ind i sit værk, i stigende grad vendte verden ryggen samtidig med, at han kunstnerisk genskabte og dermed bevarede den, skænkede evighed til de venner og veninder, han sjældnere og sjældnere så. Dertil føjer Steen Bach Christensen nu for egen regning historien om, hvorledes moderen under den fransk-tyske krig gjorde graviditeten til hyperintimt anliggende mellem sig selv og den søn, hun med det samme vidste, hun bar under sit hjerte. At Prousts eget hjerte ydermere siden skulle blive bevaret og ende i et glas på en hylde hjemme hos en dansk billedkunstner og prosaforfatter, bliver i novellen ikke til meget mere end endnu en fiks idé.
I »En upersonlig historie« leger både forfatter og hovedperson med tanken om at forsvinde ind i et andet menneskes sind, få grænseoverskridende indsigt i en vildtfremmed person, for en kort stund faktisk blive den anden. Dette ender rivegalt, skulle jeg hilse og sige, lige så galt som det går den forsker, der i en anden novelle, »Ordet«, forsøger at lukke den sprække mellem sproget og virkeligheden, som har generet ham, lige siden han som barn ville have en is og i stedet kom til at spekulere over, hvorfor is præcis hedder is og ikke et eller andet andet. Tanken, han gør til sin fikse idé, er, at sproget ikke blot repræsenterer virkeligheden, men i bogstaveligste forstand, på materieniveau, er en faktisk fysisk del deraf. Ideen fører forskeren til at vælge en række ord og aflæse dem strukturelt, dvs. ’oversætte’ dem til tredimensionale filer, som han derefter kan genskabe i plast. Opdagelsen holdes tophemmelig, men ordene fylder til sidst hele hans lejlighed og ender med at kvæle ham.

Livet som værk
Nu kan vi efterhånden melodunten. I »Alberto og Venus« skildrer Bach Christensen forholdet mellem Albert Thorvaldsen og hans romerske elskerinde som en spaltning mellem kunst og eros, og i »CYNNYC« beskrives en excentrisk kunstner, der som et forsøg gør sit liv til sit værk, idet han forsvinder i New York City, men genopstår som del af en virtuel realitet, et projekt, der ganske efter bogen fordobles via hans tvillingebroder. Endelig kan man nævne »Forandringen«, om en kunstjournalist, der ’smittes’ af et kunstværk i form af en ny type simulationshjelm, der sætter ham i stand til at mærke verden så voldsomt, at fyren mærkes for livet og muligvis til sidst må forlade det.
Man aner Villy Sørensens og til dels Svend Åge Madsens hjerner bag novellerne i Prousts hjerte. Blot mangler de førstnævntes smertebrændthed såvel som hans elegante humor, og i stedet for den filosofiske sprødhed, der jo kendetegner sidstnævntes prosa, får man en såre almindelig essay- og afhandlingslignende tone. Mellem Steen Bach Christensens dramatiske ideer og den bogholderagtigt tørre tale, hvormed de gennemføres litterært, hersker et misforhold, der skriger til himlen eller i det mindste ud til kanten af papiret.

*Steen Bach Christensen: Prousts hjerte. 184 s., 229 kr. Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hvad er det

hvad er det