Ny bog
Hvis man synes, at det er raffineret, at en roman indledes med en knap tre sider bønfaldelse til læseren om endelig ikke at slippe denne bog »nu er du allerede kommet til side 11« og hvis man finder det kækt, at kriminalkommissæren i noget, der vist nok skal være en kriminalsag, hedder Kommissär, så er Mads Storgaard Jensens nye opus Tænk at Grace Kelly eksisterer måske sagen.
Bogen har fået sin særprægede titel efter en frit i luften svævende replik på side 34, men den kunne lige så godt have heddet noget andet, f.eks.: »Det var en mørk og stormfuld aften« eller »Hvirvlende ned i kavalergangens mørke.« Den kunne have heddet hvad som helst. Det havde ikke gjort den store forskel.
Plottet, der hurtigt fortaber sig i mere eller mindre anstrengte påhit, litterære krummelurer og indforståede finter, går i store træk ud på, at en kendt litteraturanmelder P. E. Terkelsen (PET, haha!) er blevet dolket med en papirkniv i sit hjem i København. Og så må kriminalkommissær Kommissär rykke ud, assisteret af sine kolleger, der har navne som Skriver, Fisker, Bødker og Domptør. De hovedmistænkte er en skydegal antikvarboghandler, en desillusioneret forlægger og en forfatter uden alibi ... læs endelig videre, du vil jo godt!
Det er en småsnakkende filosofisk og ind imellem ganske fermt formuleret historie, en litterær legestue med frit slag i bolledejen for forfatteren og for læseren nogenlunde lige så spændende som at tilbringe nogle timer på Blå Stue blandt børn, man ikke kender. Mads er gået i selvsving, men selv kan jeg kun svinge mig op til at kalde dette forsøg på en roman for kalejdoskopisk.
Man lukker bogen med en stille undren over, hvad i alverden man dog skulle på den galej. Forfatteren skal imidlertid være tilgivet. At kunne se nøgternt sine egne produkter er som bekendt en vanskelig sag, ikke mindst for en mand i selvsving.
Men hvad med Gyldendal?
*Mads Storgaard Jensen: Tænk at Grace Kelly eksisterer, 220 s., 248 kr. Gyldendal
