Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sprogets pris

Jørn Lunds betragtninger over muddersmålet – for læg og lærd
Kultur
5. november 2003

Ny bog
Et sted i sin nye bog Den sproglige dagsorden sammenligner Jørn Lund pressens sprog med tidens butiksindretning. Han ved godt hvor han helst handler ind, nemlig hvor butiksfolkene har overvejet indretningen og ikke hober varerne op i store dynger med klam besked om kritikløst forbrug.
Herfra går den lige linje til konstateringen af pressens overforbug af halvfordøjede ofte upræcise og i virkeligheden misvisende metaforer. Ofte kommer sådanne fra sportsjournalistikkens alt andet end kræsne verden, hvor folk, der formodes at stille op til munter kappestrid, må finde sig i at få tæv og blive båret ud af banen eller lade sig massakrere. Disse tvivlsomme beskrivelser af faktiske begivenheder selv i sportens trods alt mere nuancerede verden overtages ukritisk. Således måtte Henning Dyremose læse om sig selv, at han netop havde fået tæv, efter at udviklingen inden for mobiltelefoni ikke gik efter facitlisten.
Sproget fornyr sig ustandseligt, alle guder være lovet, hver årgang bidrager, og de gamle må finde sig i, at det sker og til deres harme konstatere, at de i livets aften måske knap forstår en samtale mellem to børnebørn om solnedgangen. I den sag er der ikke så meget at stille op, ligesom sprogets klange forandrer sig hurtigere, end gamle nationalæsteter accepterer. En gejstligt er i vore dage en prast, der føler sig i sin gode rat til at være rimeligt trat. Ens gamle tanter ville være besvimet, yngre af arten gør det stadig, men kan med et forlængst glemt udtryk få et bøjet søm at trutte i.

Skamridning af ord
Sprogrøgt endsige revselse er en utaknemmelig affære, derfor hilser man med så meget desto større glæde endnu en samling betragtninger fra Jørn Lunds hånd; han er altid god at læse. Trøsten midt i naturlig angst og bæven for en Brian Mikkelsensk proklamerede sprogpolitik var, at ministeriet havde åndsnærværelse nok til at bede Lund være formand for det centrale sprogpolitiske udvalg. Så kan det da ikke gå helt galt.
Lund har en sikker og fagligt vel funderet forstand på sprogets interaktion med samfundets øvrige fænomener, og kan godt tænkes at støde an mod tidsånden. I bogens bedste kapitel: »De dyre ord«, gør forfatteren endnu engang op med erhvervslivets skamridning af ordene: »Hvad siger det egentlig,« spørger Lund, »at man ønsker at skabe ’en kontinuerlig lønsom, langsigtet og holdbar vækst gennem styrkelse af koncernens viden og færdighedskompetencer’?« Nej vel. Som Lund engang sagde om den slags managementudgydelser: »Når de holder op, bliver der meget mørkt og stille.« Det er en fin og følsom bog, Lund har leveret. Igen. Vanligt med lattermilde eksempler. Som firmaet der ufrivilligt selvparodierende reklamerer for sin egen varme luft. Mon Brian Lygtepæl læser med her?

*Jørn Lund: Den sproglige dagsorden. Dansk sprogpolitik i perspektiv. 136 s., 150 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her