Læsetid: 3 min.

Tysk besættelse og dansk partipolitik

I eftersommeren skabte Anders Fogh furore ved at angribe den samarbejdspolitik, Venstre stod for under besættelsen. Besættelsen langt fra er udtømt som debatemne
17. november 2003

Ny bog
Historikeren Joakim Lund har redigeret en ny bog, Partier under pres, netop om partiernes adfærd under besættelsen. En sådan må nærmest pr. definition være kontroversiel i et land, hvor der ikke er opnået enighed om, hvordan den officielle indsats i perioden skal vurderes.
Selve samarbejdspolitikkens natur – hvor danske politikere aktivt samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt, og derfor havde brug for omfattende forklaringer bagefter – er vel grunden til at sagen aldrig er blevet helt lukket.

Besættelseskrise
Partier under pres er en faghistorisk udgivelse. Joakim Lund indleder selv bogen. Hans hensigt har været at redigere en udgivelse, der bryder med en udbredt opfattelse af besættelsen som en slags altomfattende undtagelsestilstand: »Det har været et mål med denne bog at komme ud over opfattelsen af besættelsen som en danmarkshistorisk parentes, forstået som en periode, der betragtes løsrevet fra den øvrige udvikling.«
På den baggrund beskriver forfatterne da også de enkelte partiers politik med udgangspunkt i deres holdninger før besættelsen og med korte udblik til situationen efter de allieredes militære sejr.
Behandlingen af de enkelte partier fremstår rimeligt nuanceret. De fleste partier har set besættelsen som et dilemma. Skal man samarbejde med fjenden – eller lade være. De enkelte partiers holdning til dette spørgsmål fremstilles efter omstændighederne grundigt. Argumenter for og imod samarbejdspolitikken fremhæves og vurderes.

To slags frihed
Det hele kompliceres af, at ’fjenden’ så at sige har to ansigter: Den er både en besætter, der ophæver Danmarks suverænitet, og en Nazist, der bekæmper demokratiet.
Opfattelsen af frihed får på den måde to betydninger, der ikke behøver at falde sammen. For det første kan frihed forstås som national suverænitet og for det andet som parlamentarisk demokrati. De fleste partier i perioden ønsker for så vidt national suverænitet, men som det fremgår af behandlingen af de enkelte partier, er ikke alle lige opsat på at forsvare demokratiet.
Den nationale sikkerhedsvinkel kompliceres også af, at perioden indebar økonomiske muligheder for dele af det danske samfund. Trangen hos de gamle partier til at sikre deres bagland økonomiske fordele, får ofte lov at overskygge hensynet til det nationale og det demokratiske.
Lad os, da Statsministeren nu har genåbnet debatten, se på et enkelt eksempel på faghistorikeres vurdering. Det fremhæves, at De Konservative var dybt splittede, og at partiet da også sammen med kommunisterne var hovedleverandører af aktivister til modstandskampen. »Venstre led ikke af samme kvaler, men var tværtimod præget af en fløj, der søgte et endnu tættere samarbejde med Tyskland inden for ’den europæiske nyordning’. Partiet var under konstant pres fra sit bagland i landbruget, der søgte at skaffe økonomiske fordele og politiske indrømmelser som betingelse for regeringsdeltagelsen. Modstandstanken havde ringe kår i partiet«

Efterkrigstiden
Niels Arne Sørensen har skrevet det perspektiverende kapitel om besættelsestidens såkaldte virkningshistorie. Han fremhæver, at der hurtigt blev udviklet to måder at betragte de politiske aktørers roller på. For det første den han kalder »grundfortællingen«. Den handler om, at hele det danske folk var forenet i modstand, passiv eller aktiv. Udenfor stod kun nazister, værnemagere, stikkere, østfrontfrivillige og tyskerpiger.
Den anden fortælling kaldes »modstandsfortællingen«. Ifølge den var folket bærer af modstanden, mens eliten var bærer af samarbejdspolitikken. Den første fortælling blev mest udbredt, men den fik aldrig monopol. Bedste bevis er, som Sørensen også nævner, at Anders Fogh Rasmussen 29 august i år tilsluttede sig denne – ironisk nok i forbindelse med en diskussion af den danske indsats som besættelsesmagt i Irak.
Partier under pres er en både aktuel og fagligt relevant udgivelse. Man kan være uenig i eller ligefrem forbløffet over en del formuleringer, men hovedindtrykket er overbevisende. De relevante partier får en behandling, der virker grundig. Så vidt denne anmelder kan bedømme, er der brugt relativt meget sekundær litteratur. Det afspejler måske, at der ikke mere er så forfærdelig mange nye kilde at finde frem. I så fald vil udgivelsen formodentlig i mange år frem komme til at stå som bogen om partierne under besættelsen.

*Joakim Lund (red.): Partier under Pres – demokratiet under besættelsen. Gyldendal, 376 sider, illustreret, kr. 298.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu