Satire
»Udlændinge skal bo i udlandet. Det er nu engang det mest praktiske, for så har de ikke så langt hjem.«
Dette goddag-mand-økseskaft-argument fra integrationspolitikkens overdrev er et uddrag af Bent Betjendtsens døgnrapporter i Politikens satirespalte, At tænke sig eller bare ATS, der nu kan fås på julebog med årets highlights, ligesom hæfterne Svikmøllen og Blæksprutten også er landet i boghandelen.
Døgnrapporterne er et hit, der gennem et par år har vist levedygtigheden i det formidable, satiriske greb: At rangere hele regeringen ind i Betjendtsens politistation, hvor denne lunter rundt og aldrig opdager, hvad der egentlig foregår, men har absolut orden i småtingsafdelingen, specielt kaffekassen, når nøglerne da ikke er forsvundet. Af og til bliver han afbrudt i arbejdet med at rapportere antallet af spiste citronhalvmåner hos gadebtjentene, når f.eks. vagthavende Fjogh kalder ham ind på kontoret, for som han siden rapporterer »at orientere mig om en storstilet handlingsplan, som vi i politiledelsen har udarbejdet.«
Derved smækker de vagthavende på ATS, journalisterne Gorm Vølver og Ole Rasmussen, mange fluer. Dels får de ligesom antydet, at vor vicestatsminister næppe kan sin Habermas og Adorno på fingrene og ej heller har den store indflydelse i regeringen, dels får de spiddet det jævne sprog i regeringens kommunikationsstrategi samt hele integrationspolitikken som sådan. Man kommer til at tænke på Fogh Rasmussens argumentation: »Vi skal hjælpe amerikanerne, fordi de hjalp os under krigen.«
Andre hits
Hvad der ikke fremgår af ATS-årbogen er, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen selv dukkede op en dag på Politikens redaktion for at uddele citronhalvmåner m.m. til sine sarkastiske gringørere, hvad det ikke blev mindre grinagtigt af. Til ministerens ros skal siges, at han har evnet at stjæle billedet fra sin statsminister, i hvert fald i den sammenhæng. Ikke ringe.
Andre hits er Solvejg Schnagefrüds hofsladder og den vellykkede parodi på avisens egen »Læsernes redaktør« i rubrikken Hvæsernes redaktør, hvor denne undskylder fejl i avisen, men altid samtidig laver nye fejl. »Det er yderst klebageligt med den slags fjel i aivsen;« skriver han og lover at straffe den formastelige journalist med f.eks. »186 spark i testiklerne af en dværg med træskostøvler.«
At tænke sig er undskyld alle andre nummer to efter ingen i dansk satire på tryk. Spaltens force er ud over at være dagsaktuel at den både kan være plat og grov og underspillet, men uanset hvad: Næsten altid på en elegant måde og ofte på kanten af det surrealistiske som i præsten Thorkild Grosbølls brev til organet:
»Mine udtalelser om, at jeg ikke tror på Gud, er af mange blevet fortolket, som om jeg ikke tror på Gud. Sådan hænger tingene naturligvis ikke sammen...«
Kastholm på WC
Mens ATS kan skrive sin historie tilbage til 1932, er Blæksprutten fra sidst i 1800-tallet. Med et påbegyndt generationsskifte blandt bidragyderne er der kommet nye skud i bøssen, og et par af dem rammer skribenten og litteraturformanden Claes Kastholm, der dels fremstilles som ond despot med høje hæle, der viser de venstreorienterede forfattere vintervejen, dels på en lokumstønde med bukserne nede om hælene... »ud fra egne erfaringer mente han, det er alt for nemt at få udgivet en bog i Danmark,« står der i teksten.
Blæksprutten mener, at »hjerneflugten til udlandet har vist sig at være en myte;« lyder det under en tegning, der viser bl.a. Ulla Dahlerup, Freddy Blak, Mogens Camre, Karsten Madsen og Nyrup stå ved ud-disken i lufthavnen. Men alt er ikke fikseret på kendte personer. En skoledreng står opgivende ved tavlen. Han ved ikke, hvor Nakskov ligger, eller hvem Kingo var, men han ved alt om, hvem der vandt i Popstars.
Svikmøllen er på mærkerne frimærkerne. Tegnerne kommer med deres bud på, hvordan nye mærker med nye takster kan se ud, og hvis de ikke lige har tegnet sig selv, har de tegnet prins Henrik, Tove Fergo og Betjendtsen med takster som 30 sølvpenge, 0,5 cru eller 180 km i timen. »Vore læsere er velkomne til at klippe dem ud og ånde dem i nakken,« skriver redaktøren generøst. Men ellers er det småt med værdidebatten i alle tre hæfter. Den er vel ikke sexet nok.
Til gengæld er der rap til både Thor Pedersen, Per Stig Møller, den oftest sortmulede statsminister, Tove Fergo, Anders Møller og Mærsk McKinney ditto. FCKs hjemmekampe sammenlignes med Lars von Triers Dogville: »En meget lang forestilling med stærkt begrænset spænding inden for 12 hvide streger.«
*ATS 2003. 99 kr. Politikens Forlag
*Blæksprutten 69,50 kr. Gyldendal.
*Svikmøllen. 69,50 kr. Aschehoug.
