Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fra Charlot til Merlot

Der var engang, og dengang da var der dada til...
Kultur
10. december 2003

Ny bog
Tidligere har jeg rost den fantastiske indsats, der er blevet gjort for at udbrede kendskabet til mindre kendte og helt ukendte forfattere og værker fra (især) starten af forrige århundrede fra forlaget Bebop og Asger Schnacks side (og jeg ved godt han hedder noget andet nu, men det var ham, der startede foretagendet, og man kan vel ikke ændre navn med tilbagevirkende kraft, kan man?). Men jeg må indrømme, at jeg efterhånden er nået dertil, hvor jeg ville ønske Bebop ville udsende litteratur i stedet for at blive ved med at udgive bagateller med mere og mere monotone omslag af Per Kirkeby for at få kunstsamlere fra Nordsjælland til at få øje på bøgerne.

Dada i Berlin
Men bevares, det er da – også denne gang – et par charmerende bagateller, der er blevet tale om; en af surrealisten Paul Eluards allertidligste digtsamlinger fra den gang surrealistbevægelsen ikke rigtigt var kommet i gang endnu og så et dada-filmmanuskript af flamlænderen Paul van Ostaijen. Bankerot-jazz hedder det, og filmen blev selvfølgelig aldrig til noget.
Det er en halvskæg, men også temmelig bedaget historie, om hvordan jazzen overtager Europa omtrent med en revolutions hastighed, indtil den Europæiske Dada-republik udråbes og selvfølgelig kort efter går bankerot. Hvilket befolkningen nu tilsyneladende tager med godt humør, blandt andet fordi Charlie Chaplins vagabond Charlot i mellemtiden er blevet statsoverhovede.
Chaplin og jazz må virkelig have været cutting edge-smarte i 1920, hvor van Ostaijen sad i Berlin som en del af den politiske dadabevægelse dér og skrev manuskriptet. I dag findes der stadig en del mennesker, mest midaldrende mænd vist, der synes, at jazz er omtrent det hippeste, man kan tænke sig, helst sammen med et godt glas rødvin og en dyb blød lænestol.
I mellemtiden er dadabevægelsen blevet alt det den selv afskyede som pesten: En kunst der adspreder en lille borgerlig overklasse, som sidder og hygger sig på flæsket og som hobby samler lidt på malerier eller pæne eksklusive bøger.

Dada i Paris
Eluards lille bog Dyrene og deres mennesker, menneskene og deres dyr er fra samme år, hvor Eluard sad i Paris og var med i kredsen af (i hvert fald på overfladen) overhovedet ikke politiske dadaister dér.
I forordet til bogen skriver han, at den forfængelighed som får mennesket til at erklære noget for skønt eller grimt, og tage parti, er skyld i flere litterære epokers raffinerede fejltagelse, og fremsætter i stedet et fromt ønske om, at digterne (og menneskene formoder man) må forblive rene. Bogen består af 21 korte og ultrakorte digte, der stiller sig tilfreds med det enkle og nogle gange lidt forcerede uskyldige. Det kan lyde sådan her:

Gris
Sol på ryggen, sol på maven,
Hovedet stort og ubevægeligt
Som en kanon,
Grisen arbejder

og det er jo da meget sjovt. Eller sådan her (det er strålende, at man sådan uden videre kan citere hele digte):

Edderkop
Klækket i et æg,
Edderkoppen kommer ikke
ind i ægget igen.

og det er måske ikke helt lige så sjovt, men meget karakteristisk.
Tilsammen vil jeg tro, at der er flere ord i denne (forholdsvis korte) anmeldelse, end der er i hele bogen. Nu skal man naturligvis ikke dømme digte på deres størrelse, men gad vide om der er nogen, der gider købe en bog, de ikke engang behøver stjæle hos boghandleren – de kan bare læse den, mens de står og bladrer den igennem – det tager højst fem minutter. Men så får man selvfølgelig ikke omslaget af Per Kirkeby med hjem til sofabordet.

*Paul van Ostaijen: Bankerot-jazz – Filmmanuskript. Oversat af Geeske de Witte og Aino Roscher. 40 s., 200 kr. Forlaget Bebop

*Paul Eluard: Dyrene og deres mennesker, menneskene og deres dyr – Digte. Oversat af Manni Crone og Paardekooper. 32 s., 200 kr. Forlaget Bebop

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her