Læsetid: 3 min.

Hvor går grænsen for Disneyworld

Passwords: Den franske storleverandør af slogans og paradokser Jean Baudrillard åbner i en lille bog sit eget værk
27. december 2003

Ny bog
Netop som ondskaben skulle være udryddet, kom den igen. Lige efter Ondskabens Imperium var faldet sammen som en rejsning i isvand, kom den globale terrorisme.
Det er ikke så underligt. Det er ifølge den franske sociofilosof Jean Baudrillard logisk:
»Det er netop, når man vil opnå det absolut gode, at det onde skinner igennem. Hvor paradoksalt det end måtte lyde, er det så ikke med menneskerettighederne som mellemled man i dag på global basis ser de værste former for globalisering? Jagten på det gode har således bivirkninger og disse bivirkninger er altid på det ondes side.«
Den, der vil eliminere ondskaben, bliver hjemsøgt af den. Jagten på det absolut gode står i vejen for det bedst mulige.
Det er Jean Baudrillard i Passwords fra 2000, som forlaget Introite! nu udgiver på dansk. Passwords er åbninger, og disse Passwords er åbninger til Jean Baudrillards produktion, der startede i 1968 med udgivelse af Objekternes system og senest Power Inferno fra 2002. Det er nøgleord i værket, som Baudrillard broderer og brillerer over.
Der er den underholdende præmis for Baudrillards bøger, at den mest spektakulære udlægning bliver til den sande udlægning. Den mest paradoksale og forførende formulering bliver til Baudrillards konklusion. Som for eksempel, at politik ikke findes længere, og at hegnet rundt om Disneyland skjuler det forhold, at resten af USA er ligeså meget Disneyland som forlystelsesparken. Eller Baudrillards måske mest berømte programerklæring:Irak-krigen fandt ikke sted.
De flotte sentenser er en konsekvens af en afgørende indsigt: De moderne begreber kan under postmoderne omstændigheder ikke længere sætte forskelle. Det giver ifølge Baudrillard ikke længere mening at tale om politik, når alt er blevet politik. Eller at tematisere seksualitet, når sex er over det hele. Eller at pointere noget som æstetisk, når alt er blevet æstetiseret. De moderne begreber har mistet deres specificitet. Som Baudrillard skrev i teatralsk tekst sidst i firserne:
»Vil I høre min mening, så er alt befriet i dag: Terningerne er kastet, og vi befinder os kollektivt over for det afgørende spørgsmål: Hvad skal vi lave efter orgiet?«
Frigørelsen er ifølge Baudrillard fuldbyrdet. Det moderne projekt er indløst. Vi har nået målet, og så virker de gamle målsætninger latterlige. Utopien er blevet realiseret, og den hedder USA:
»I virkeligheden accelererer vi ud i tomheden, al den stund alle frigørelsens formål allerede er bag os, og at det, der hjemsøger og besætter os, er denne foruddiskontering af alle resultater, denne alle tegnenes, alle formernes og alle begærenes ståen til rådighed, i og med at alt allerede er blevet befriet.«

Forførelse og tænkning
Baudrillard forsøger at tænke efter orgiet ved med sine paradokser og slogans at vise, at frigørelsen har fundet sted. I Passwords forklarer han pædagogisk de begreber, han selv har foreslået som erstatning og tilføjelse til de moderne begreber.
For eksempel betjener han sig begejstret af ordet ’forførelse’. Det moderne forsøg på at sætte verden på formel er et attentat mod forførelsen. Forførelsen er for Baudrillard det modsatte af produktion. Produktionen standardiserer og kontrollerer, mens forførelsens griner af standardiseringen og problematiserer den store formel.
Men glorifieringen af forførelse afslører en irriterende tilbøjelighed hos Baudrillard, som ikke er postmoderne, men derimod ypperligt moderne: han sætter to modsætninger.
Den ene er produktion, som betyder orden og struktur, mens forførelsen som den anden er det, der forstyrrer ordenen. Produktion bliver i udlægningen til noget negativt, mens forførelse er positivt. Og det ligner den vulgære moderne opfattelse af det traditionelle samfund som en perfekt og ordnet verden lukket om sig selv, som bliver revet op og udleveret til en ny kaotisk orden af det moderne gennembrud. Det er som om, man som læser skal sidde og heppe på forførelsen, for den er frigørende.
Men der er også vellykkede password-forklaringer, hvor det netop lykkes Baudrillard at leve op til de standarder, han sætter som kriterier for sig i afsnittet om tænkning:
»Tænkningen skal spille en katastrofisk rolle, den skal i sig selv være et katastrofe-element, en provokation i en verden, som vil rense alt og udrydde døden.«
Baudrillard er en agent provocateur som bliver ved med at provokere sprækker i det bestående. Selvom provokationen konstant er i fare for at blive en karrikatur; en digterisk parodi på det bedste fra Baudrillard.

*Jean Baudrillard: ’Passwords’. 68 s., 98 kr. Oversat og med indledning af Orla Vigsø. Introite! publishers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu