Læsetid: 4 min.

Den indtrængende historiker

Afhandling om den nu tidsaktuelle Johannes Steenstrup
3. december 2003

Ny bog
Stræben efter sandheden må være alle historikeres og for den sags skyld journalisters fornemste opgave. Professionelle folk, der beskæftiger sig fagligt med fortiden, bør loyalt mod kilderne bestræbe sig på at skaffe synsindfald i stoffet i overensstemmelse med datidens gulvbelægning, hvad enten det gælder begivenheder i sidste uge eller Gorm den Gamle. Udforskeren må forstå motiver og handlinger så meget som muligt i pagt med tidens vilkår. Noget sådant er lettere sagt end gjort og kan vel regnes som en seriøs bestræbelse, såfremt begrebet sandhed
ikke tages alt for håndfast, men snarere opfattes som ideal. Sandheden kender kun den gode Gud, og også Han bør i den forbindelse underkastes kritik ved kilden, gudsopfattelsen er jo ikke statisk. Med andre ord er historien afhængig af historikeren, og af den tid i hvilken forskning og skrivearbejdet sker. Det sidste, fastholdelsen af det udforskede, er en sag for sig; historieskrivning kan med rette opfattes som en kunstart snarere end videnskab.
Disse få linjer om historiens omdiskuterede væsen rejser flere spørgsmål, end anmelderen har ambition om at besvare. Så meget desto mere går hyldesten til folk, der gør forsøget på at trænge dybere ind i historeformidlingens karakter. Det er hvad Jon A. P. Gissel gør. I en respektindgydende undersøgelse af historikeren Johannes Steenstrups værk og historiesyn rejser han en frugtbar diskussion om historiens metode, mål og mening.

Rationel historie
Johannes Steenstrup der levede 1844-1935 placerede sig i sit lange liv som en respekteret, omend i sammenhængen med sine jævnaldrende kolleger en noget arkaisk eller romantisk historiker, af de gamle dyder og med stærke nationale og religiøse værdier. Dette var grundlag for værket. Steenstrups levealder omfattede så at sige hele den moderne historiopfattelses tilblivelsesperiode, den strakte sig over det moderne gennembrud, også i historieskrivningen og rakte ind i en gryende eftertid, hvor nye årgange så småt begyndte at række længere ud i erkendelsen. Så småt, for rimeligt er det at fremhæve Steenstrups opponenter som de stærkest toneangivende i det meste af tiden fra Steenstrups debut til hans død. Først og fremmest stod Kr. Erslev (1855-1930) som den store skikkelse i kredsen. Dansk kildekritiks grundlægger er Erslev kaldt med megen ret; han prægede generation efter generation af historikere, og dermed også sine landsmænds opfattelse af fortiden. Ingen historie af betydning er blevet til i de seneste mere end 100 år uden om Erslevs kildekritiske principper. Ved siden af mesteren, men noget yngre stod en anden kæmpe, radikaleren Erik Arup (1876-1951) som vel i højere grad end Erslev selv udmøntede principperne konkret ved udarbejdelsen af den brede fortælling, Danmarkshistorien, Arups ufuldendte storværk. Disse og andre gode folk af faget anskuede historien så rationelt som selve kildekritikken og var tilbøjelige til at bedømme, nogen gange dømme, fortiden ud fra rationalitetssynspunktet. De nærede vel også i varieret grad troen på historien som udvikling.
I Arups regnskab var kongerne som regel ikke noget at samle på, et kapitel under afvikling, mere interessant var Bjarke, ham der ryddede skov i Birkerød, og som man ud fra jordfordelingen måske kunne frembringe udsagn om, og hvis efterkommere var det bedre og bedste i folket. Nationens myter og gudstro som en fuldgod værdi i fortiden måtte vige under denne synsvinkel, og ikke altid levede man vel derfor op til Erslevs eget forlangende om at betragte fortiden med dennes kyndige øjne.

Gud ved hånden
Her over for påviser Jon Gissel Johannes Steenstrups betydelige indsats. Steenstrup, der i øvrigt også var jurist, troede på en historisk helhed, hvori også myterne og troen måtte indpasses aktivt – ikke alene i anskuelsen af fortiden, men også for beskueren selv. Dette medfører, som Gissel bemærker, at historikeren ikke kan adskilles fra historiesynet. Herved indtræder selvsagt en eller anden mystificering af den historiske iagttager – og journalisten – han og hun kan, såfremt betingelserne om national og religiøs tro er opfyldt, ikke løftes ud af den givne undersøgelse og erstattes af en anden. Hvorimod hos de radikale videnskaben er med V, og metafysik vist vintervejen. At Gud, også den inderligt personlige, er med hos Steenstrup rejser hos Jon Gissel ingen indvendinger, tværtimod. Gissel slutter sin fine analyse af Steenstrups værk og Steenstrups betydning med følgende salut:
»Vi ved alle, hvor subjektiv teoridannelsen og dermed brugen af de kildekritiske argumenter er; spørgsmålet er så, om denne stræben ikke forudsætter at der findes en absolut sandhed, en sandhedernes sandhed, som man kan stræbe imod?«
Denne sandhed er for Gissel som altså for (forbilledet) Steenstrup Gudfader. Sandheden og bestræbelsen kan som sagt modsætningsvis formuleres som et ideal, i relativisternes sprogbrug, et direktivt ét, uden forestillinger ifølge udtrykket om, at dette nogensinde opnås. Med Gud for hånden kan svagere sjæle jo nemt forledes til at hævde, at man er på vej i sikker havn eller allerede ligger til kajs.
I en tid hvor statsminister og kulturminister omgås fortiden og nationens historie som en tur i det muntre køkken, skal en fornyet interesse for den konservative, religiøse, nationale og altså tidsaktuelle Steenstrup nok blive brugt, formentlig også misbrugt. I så fald er dette ikke Jon Gissels skyld. Han har nemlig begået en medrivende, inspirerende og modsigelseslysten bog, en sand afhandling om et betydningsfuldt menneske og en stor forsker og har forstået sin hovedperson på nøje analyserede og argumenterede præmisser. Enig i udgansbønnen? Mildt sagt ikke. Men sikke dog en rig, herlig og velskreven bog.

*Jon A.P. Gissel: »Den indtrængende Forstaaelse« Johannnes Steenstrups historiesyn. 424 s. ill. 398 kr. Museum Tusculanums Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu