Læsetid: 3 min.

Ingen vaseline på linsen

Mesterfotografen Annie Leibovitz leder efter selve sjælen i den amerikanske musik, og finder, hvad hun søger, i billeder af stjerner, som hun klæder af, så de ligner de mennesker, de også er
30. december 2003

Ny bog
Annie Leibovitz blev kendt i 70’erne for sine fotografier til især kultur- og musikmagasinet Rolling Stone. Det var billeder af popstjerner, præsenteret, så billederne samtidig var en kritik af den stereotypisering, rockfotografiet allerede da var havnet i. Samtidig blev de fremstillet som ikoner, altså en slags ikonoklasme med omvendt fortegn. Bundlinjen er dog, at hun skød billeder, der er blevet hængende i bevidstheden som fotografisk paratviden. Billeder af den slags, der ligesom god fiktion, føjer nye facetter til virkelige personer. F.eks. det, hvor hippiernes kvieøjede svar på Madonna, Linda Ronstadt, ligger på ryggen på sin seng kun iført forførende lummerrødt negligé (som Leibovitz i øvrigt havde medbragt til lejligheden!) Hvad er det, hun lige har lavet eller hvad er det, hun inviterer til? Suggestivt og alligevel helt sårbart. For slet ikke at tale om det legendariske, symbiotiske ’mor-barn’-billede af John Lennon og Yoko Ono.
De billeder er ikke med i Annie Leibovitz’s nye bog, American Music. Efter de stilbrydende og -dannende billeder i Rolling Stone blev Leibovitz nemlig i midt-80’erne headhuntet til relanceringen af det overdådige livsstilsmagasin Vanity Fair, hvor hun stadig figurerer som cheffotograf, og her endte hun selv med at hænge fast i sin egen teknisk overlegne, lidt glossy stil. Siger kritikerne i hvert fald. Jeg er ikke så sikker. Det kan godt være, der kom noget coffee-table-konciperet over motivsøgningen, men Leibovitz holdt ikke op med at søge efter den fotograferedes sjæl. Og så havde – og har – hun stadig humoren og det overraskende med i billedet. Imidlertid fik denne kändis-fotografernes fotograf selv behov for at gå tilbage til oprindelsen, tilbage til det, der satte hende i gang – musikken og musikerne, både de kendte og de ukendte. Og især de sorte.
Det er temaet i American Music, som rummer billeder fra hele hendes karriere, men har sin tyngde i en række nye billeder, taget omkring årtusindskiftet. Billeder, der portrætterer Syden, så mystikken, stoltheden og den historiske sammenhæng formelig emmer ud af siderne. De bedste af bogens billeder er i Cartier-Bresson-klassisk sort-hvid. Det vil sige billeder, der overlader det til beskueren at sætte farver på. Det er en opdagelsesrejse ind i musikken. Fra de ydmyge shacks, hvor the blues første gang blev spillet, gennem øvelokaler, rodede køkkener og frem til nutiden, hvor levende legender er sat ubesværet i scene – eller slet ikke – i noget, der til forveksling ligner hverdagen.

Rynker og erfaringer
Da de fleste af bogens billeder kører over opslag, er de svært reproducerbare, og bedre bliver det ikke af, at avistrykteknikken ikke kan yde deres dybe skulpturelle skønhed fuld retfærdighed, men selv uden glittet papir er det svært at undgå at blive berørt og bevæget af billedet af Johnny Cash, stående bagved sin nu afdøde hustru, June Carter. Sådan ser hengivenhed, visdom og tillid ud. I det hele taget er der mange rynker, mange lidelser, mange slidte hænder, mange erfaringer i de mennesker, Annie Leibovitz denne gang præsenterer:
Iggy Pop som noget nær en levende dødsmaske af sig selv; Emmylou Harris, fotograferet som en uspoleret skønhed midt i et vadested, hvor man hvert øjeblik forventer Robert Johnson træde frem; Bob Dylan på vej til at se lyset; Etta James i færd med at skabe det; den første hvide guitarhelt Les Paul i øvelokalet med den guitar, der bærer hans navn og lyd, og den notoriske rap- og hip hop-producer Sean Combs alias Puff Daddy alias P. Diddy som en natsort Scott Fitzgerald med sit lille trofæbarn på sin smokingklædte arm.
Med American Music har Annie Leibovitz villet dokumentere, at musik kan være større end livet. Det er lykkedes. Billedligt talt. Som Neil Young synger: »There’s more to the picture than meets the eye ...«

*Annie Leibovitz: ’American Music’. Random House. 264 sider. 31 pund på www.amazon.co.uk. 45 dollars på www.amazon.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu