Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kærlighedens brandsår læges ikke

Ulf Lundell kører stadig ad to spor, forfatteren og rockpoeten. Dobbeltheden manifesterer sig med en massiv dagbogsroman og et album om at finde varmen i vintermørket
Kultur
1. december 2003

Ny cd & bog
Ret beset er det billede, De ser til højre for disse ord, misvisende som illustration til denne artikel, og så alligevel ikke, for selv om Ulf Lundells nye cd er en nedtonet, akustisk affære i slægt med både Dylan anno World Gone Wrong, den præbuddhistiske Leonard Cohen, Springsteen i Nebraska-humør og Cornelis Vreeswijk, forstår han som en nådesløs leadguitarist også at trykke den af og hugge til, når han mærker halvhjertethed og hykleri eller bare ikke kan bære at være alene med sin bitterhed, misantropi og længsel efter utopisk ømhed.
Det gør han til overflod i Frukost På En Främmande Planet, den næsten uoverskueligt store roman, han udgav i oktober, og som nu tjener som akkompagnement til En Eld I Kväll, Lundells tredje akustiske album; det første af slagsen siden Xavante i 1994.
Den plade rummede nummeret »Hård Vinter« som besang »dom som väntar på att få börja leva igen ... dom som allting började så bra för och som sitter fast nu i nånting som står alldeles still ...« Ordene var sunget af en mand, der var blevet forladt og som ikke kunne forstå hvorfor. Og som ikke kunne klare at få grunden at vide, hvis det endelig kom til det.
Vinteren, den kuldslåede, der pakker følelserne ind i overfrakke eller får dem til at gå til i ensomhedens koldbrand, er også temaet her små 10 år senere.
Musikalsk er den nye plade til at overse i stilistisk spændvidde. Det er sangskriveren med en akustisk lejrbålsguitar, lidt elektroniske
loops og en mundharpe, der forstærker eneboerstemningen, men samtidig, og det er det dragende ved disse sange, synger Lundell så fuldtonende smukt, nøgent, betroende og så privat, at man som lytter af og til vender sig bort i blufærdighed på hans vegne.
To-tre af sangene, »Kom In, Kom In«, »Om Du Behöver En Man« og »Honung« hører til hans bedste, og bliver i virkeligheden endnu bedre af bare at blive holdt på skitseplanet. Sporene fra »Öppna Landskab« skræmmer. Tiden og tilværelsen som nationalskjald sled for hårdt på helbred og integritet.
Derfor har Lundell de sidste mange sæsoner kørt sit eget u-trendy løb med en gargantuansk produktivitet og forbløffende lav spildprocent, fordi selvinvesteringen har været så total.
En Eld I Kväll er en plade, tilegnet ensomhedens velsignelse og forbandelse, som altid træder tydeligst i karakter ved juletid, hvor det forlorne sammenhold har pyntede dage. Og hvor det er tid at slikke kærlighedens brandsår. At elske er det letteste og ingenting er så svært, synger Lundell som en mand, der har været på de kanter for tit. Uden at blive klogere. Det er der kommet en meget vis, men ikke særlig opstemt plade ud af. Lundell er stadig en »fri man i stan«. Og det på et marked, der skyr det svære og voksne. Hvis han var dansk, ville han få afslag fra pladeselskaberne.
Han, der jo skrev den svenske
generationsklasssiker Jack, ville måske også have haft svært ved at finde et dansk forlag. I hvert fald hvis han var kommet med sin nye bog, 832 siders dagbogsnotater om stort og småt fra tv-kiggeri over samfundskritik og tilbage til en barndom i 50’ernes evige forræderiske solskin. Teksterne er sat op som digte, holdt kronologisk og skrøbeligt sammen af en lige så skrøbelig, opslidende kærlighedsaffære.

Opgør og selvopgør
Det er en gammel sandhed, at vi ved mere om samfunds- og kulturdebatten i USA og England end i vort naboland. Derfor fremstår en række af bogens sviende signalementer af svenske mediekändisser som rene lokalopgør, men mandens følelse af ikke at høre til er universel: »Jag vägrar dö in i denna dumhet. Jeg kan inte Robinsonsilikon, Carolasvärmeri, mitt land ligger och runkar under täcket ...«
Frukost På En Främmande Planet tager ingen fanger i sin hudfletning af svenskerne, som ifølge Lundell ikke fortjener at bo i så smukt et land. Tonen kan være enerverende, fordi den er så uforsonlig, men
bogens styrke er, at opgøret i høj grad også bliver et selvopgør.
Sammenfaldet mellem fortæller-jeg’et og Lundell har været på vej længe i hans forfatterskab, men i denne nye bog er der ingen tvivl. Det er Lundell, der taler. Både den 54-årige ædru alkoholiker med småpatetisk, men erkendt hang til at falde – og falde hårdt – for unge kvinder, og så rockstjernen, der er træt af turnelivets overfladiskhed, men samtidig gang på gang fristes over evne af de flugtveje, det anviser. Væk fra forpligtelserne, ind i ansvarsfriheden.
Det er denne dialektik mellem den desillusionerede samfundsrevser og luftguitaristen, der nægter at slukke for håbet, der stadig gør Ulf Lundell så strømførende.
Man kunne sagtens argumentere for, at hans nye ’roman’ ikke er en roman, og at den skulle have været halveret, men omvendt er der en besættende ukuelighed i det lange stræk, hvor poesien så midt i vreden slår ned så stærkt og uvarslet som den forelskelse, der først kommer for at blive, når man har øvet sig i at blive frygten for ensomheden kvit.
Lundell tager sin træning seriøst.

*Ulf Lundell: En Eld I Kväll. Capitol/EMI/Rockhead. Udk. i morgen
*Ulf Lundell: Frukost På En Främmande Planet. 832 sider. Kr. 385. (Specialimport: Bog og Reol, Svensk-Norsk Boghandel, København)
*www.alltomuffe.nu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her