Feelgood-filosofi
Pia Kjærsgaard fik hans autograf, og Flemming Pless betragter ham som en helt. Anne Linnet stod op klokken syv for at se ham, og Jacob Holdt ville boykotte verdens største nation for hans skyld.
Han optræder i Cirkusbygningen i København og sælger flere billetter end Phantom of the Opera. Og så er det ikke engang David Beckham, men blot et religiøst overhoved.
Hvad har disse folk til fælles, altså bortset fra at være optaget af Dalai Lama? Ingen ting. Og at dømme efter det, der lanceres som Dalai Lamas åndelige testamente, Råd fra Hjertet der netop er udkommet, behøver de heller intet fællesskab for at være fælles om Dalai Lama. For han betyder intet.
I den rørstrømske indledning, får man en fornemmelse af, hvilke forestillinger disse mennesker deler. Vi udelader de sætningsbærende konstruktioner og sætter fokus på de i hobetal leverede værdiladede udtryk:
Hans Hellighed er: velgørende ro, erkendelse af overflødige ords hulhed, stilhed, utrættelig fredens pilgrim, sindsligevægtig, fuld-stændigt nærværende, godhed, ligefremhed, humor, alvorlig, munter, bestemt, eftertænksom, ubesværet, dybt optaget, nøgtern, usentimental, pragmatisk.
Og alt dette på blot fire sider. På bogens omslag citeres lovpris fra så forskellige kendisser som Richard Gere og Nelson Mandela. Sidstnævnte rammer hovedet på sømmet: »Dalai Lama engagerer sig i værdier som alle anstændig mennesker er enige i.«
Netop. På bogens 200 sider er det ikke en kontroversiel tanke at finde, intet tankevækkende, intet at være uenig med. Peter Plys er en større polemiker.
...hvad bier tænker
Det var Peter Plys, der på spørgsmålet, »Vil du have honning eller syltetøj til brødet?« kunstfærdigt svarede: »Begge dele,« men skyndte sig så for ikke at være ubeskeden at tilføje: »Men du behøver ikke at give mig noget brød, tak.«
Samme struktur finder man hos hans discipel, Dalai Lama. Råd fra hjertet er inddelt i en lang række mindre kapitler alle betitlet »Til...« efterfulgt af forskellige situationer, eksempelvis: »Til dem, der lever i familie.«
Ifølge Dalai Lama er familien samfundets grundlæggende bestanddel, så det er godt at bo i en familie. Men, tilføjer han i næste kapitel, det er også godt at bo alene. Og for nu at nå hele vejen rundt, tilføjer han endnu et kapitel, som
lovpriser de mennesker, der bor i fællesskab. Alle nævnt, ingen glemt, her går det godt!
Det er en god ting at være rig, fortæller Dalai Lama »til dem der lever i overflod«: »Det er frugterne af fortjenstfulde handlinger, beviset på at de tidligere har været gavmilde.«
Og »til dem der lever i fattigdom« har han følgende råd: »Det tjener intet formål at blive bitter og gøre oprør mod dem der har ejendom og formue... Det står naturligvis enhver frit for at forøge den materielle fattigdom med indre fattigdom. Men det er bedre at udvikle en positiv holdning.«
Man spørger sig selv, hvorfor dog Hollywood-skuespillere, der indkasserer 10 mio. dollars for en uges arbejde, synes, at denne Onkel Tom er alletiders. »Fortjentsfulde handlinger«?
I Onkel Toms hytte
Når Dalai Lama taler om så alvorlige emner som verdens fattigdom, mister den idiotisk-naive verdensopfattelse sin børnebogsagtige uskyld. Skal det vitterligt læses bogstaveligt som en anbefaling til den del af verdens befolkning, som lever under fattigdomsgrænsen: Hold humøret oppe, så går det nok? Med en »positiv indstilling«?
Ret skal være ret, og også over for dem, der lever i overflod er der en løftet pegefinger: »De kan selvfølgeligt drikke de fineste vine og den dyreste spiritus og spise de lækreste retter. Men det ødelægger desværre ofte deres helbred.«
Det er muligt, jeg tager fejl, men jeg er ganske overbevist om, at det er andre og mere alvorlige kostproblemer i en verden, hvis befolkningstal stiger eksplosivt. Fejl-
ernæring på grund af fattigdom måske?
Bogen er blevet til ved en række interview med en fransk buddhist, og den er tydeligvis henvendt til mennesker, der hengiver sig til denne sære hippieimport af østlig mystik. Sær fordi den er halv-importeret i første omgang for sit samspil med troen på frelse gennem stoffer og senere genopdaget for sit glimrende samspil med frelsen gennem mig selv. Her er intet helvede og ingen ondskab, ingen arvesynd, andet end den ulykke, jeg allerede lever med, og som sagtens kan omplantes til religiøse formål uden at formeres.
Det kan undre, hvordan alle disse vestlige disciple, der i alle andre henseender ville prise det sekulariserede samfund, adskillelsen af kirke og stat, når det kommer til Dalai Lama, er fuldstændigt ukritiske over for dette religiøse overhoved og hans egenrådige og udemokratiske styre.
I 1998 blev Dalai Lama anklaget af den engelske idolmyrder Christopher
Hitchens for at støtte Indiens ambitioner om at blive atommagt.
Det var ikke helt sandfærdigt, men alligevel: Udspurgt om han fordømte prøvesprængningerne svarede han: På den ene side og på den anden side. Derfor er det efter at have læst disse strøtanker fra hans hjerterum svært ikke at konkludere: Dalai Lama er uegnet som statsoverhoved.
Bøsser og forbrydere
Hvad er det så, bortset fra hans kvaliteter som kær Teddybamse, der gør folk så tilgivende over for dette tibetanske orakel?
I et komplekst samfund skrider den såkaldte udvikling frem i forskellige tempi. Det betyder blandt andet, at det, der med rette betragtes som progressivt et sted, betragtes som comme il faut et andet sted.
Ligestillingen mellem kønnene er ganske vist en realitet vidt og bredt, men derfor kan det godt fremstå progressivt hvis en katolsk præst gør sig til talsmand for kvindelige præster.
Dalai Lama mener at have noget på hjertet om homoseksuelle. Det var et af de emner, fortælles det stolt i indledningen, som han selv bragte på banen og ønskede at udtale sig om. Og hvad siger han så, der har gjort penneføreren så begejstret?
»Hvis de ikke er religiøs og ønsker at have et seksuelt forhold med én af samme køn i fuld enighed, uden nogen form for vold eller misbrug, og hvis de finder en ikke-voldelig tilfredsstillelse derved, kan jeg ikke se, at der er noget at indvende imod det.«
Fuld enighed, vold, misbrug, ikke-voldelig tilfredsstillelse som de første associationer og væsentligste forbehold?
»Man kan ikke sætte dem i bås med forbrydere.« Dertil vil de nok sige: tak!
Det svarer til en selver-klæret halalhippie, der tager verdens muslimer i forsvar ved at sige: »Nej, da, det er ikke alle muslimer, der slår deres koner og skærer klitoris af deres pigebørn.« Og kun ud fra forestillingen om et tilbagestående huleagtigt Syd-
østasien, vil man efter at have læst ovenstående svada udbryde: »Nøj, hvor liberalt.«
*Dalai Lama, Råd fra hjertet vejledning for det moderne menneske, Bazar forlag, 249 kr., er udkommet
