Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

På jagt efter rigdom og rampelys

Krimi noir-genren lever i bedste velgående. Tre nye bøger tager det sydlige Californiens myter om bl.a. Manson-familien og Hollywoods guldalder under kærlig behandling
Kultur
3. december 2003

Nye bøger
Forfatterne i og omkring det sydlige Californien har det øjensynligt ganske godt for tiden. I hvert fald er de stoppet med at agitere for socialisme eller drikke sig halvt ihjel, som de gjorde på Chandler, Hammett og Cains tid i 1930’erne og 40’erne.
De seneste års romaner fra Hollywood og omegn er imidlertid lige så interessante, som dengang hvor verden tog tilløb til at gå af lave. Mange af disse vender og drejer oven i købet de noir-konventioner, der netop blev skabt af ovennævnte svigrebrødre i skuffelse over filmbyens mangel på kunstnerisk indsigt og menneskelig forståelse.
John Kayes muskuløse og konstant foruroligende The Dead Circus er befolket af kvinder, der søger de forkerte eventyr, af ærlige mænd på udkig efter en bedre fremtid og af hårdkogte forbrydere, der tror, de er filmstjerner. Hovedpersonen Gene Burk er en tidligere strømer og manisk pladesamler, der har mistet sin kæreste i et flystyrt. For ikke at gå til i smerte, kaster han sig over, hvad han er overbevist om, er et mord på rocksangeren Bobby Fuller i 1966.
Vi skriver nu 1986, og i sin søgen efter svar på, hvad der hændte dengang, begynder Burk at bore i Los Angeles’ dystre fortid, deriblandt hans egen og hans afdøde kærestes forbindelse til virkelighedens Manson-familie.
Kaye kredser mod forventning ikke omkring mordet på Sharon Tate og hendes venner, hvilket ellers ofte betegnes som hændelsen, der lukkede og slukkede efter et årti med hippier, håb og hash-tåger. Forfatteren skildrer i stedet årene inden da, ikke mindst Mansons magnetiske og seksuelle magt over sine piger. Således fremstår kultfiguren som et symbol på
USA’s kulturelle hovedstad: En solbrændt og smuk skikkelse, der synes at kunne tage vare på sine traumer og drifter, men med vanviddet og den rendyrkede ondskab lurende bag facaden.
Kendere af Manson-historien vil vide, hvordan det gik ham og hans familie. Hvordan det går Burk skal ikke røbes her, blot skal det nævnes, at selv om meget har ændret sig siden slutningen af 60’erne, er endnu mere stadig det samme.
40’ernes Hollywood
Helen Knode er gift med Los Angeles’ førende kronikør, James Ellroy, og mens vi venter på, at han udsender nyt – rygterne siger 2004 – hvorfor så ikke kaste sig over hendes debut-roman? I et skarpt og poetisk sprog fortæller The Ticket Out om filmkritikeren Ann Whitehead, der som titlen antyder er træt af at skrive letfordøjelige artikler om ligegyldige film, og er på udkig efter en historie, der kan bringe hende videre i karrieren.
En sådan dukker op, da hun en morgen finder et lig i sit badekar. Offeret er en smuk blondine, der har satset for hårdt på at slå igennem som filminstruktør. Efterhånden som Ann i selskab med en fåmælt betjent efterforsker sagen og dens afstikkere til 40’ernes Hollywood, tegner der sig et billede af Los Angeles som en sindstilstand, der som en syg virus æder sig ind i kroppen på enhver, der kommer for tæt på.
Inden mordet er opklaret har Ann ikke blot lært mere om den filmby, hun ellers mente, hun kendte både ud og ind, men også om sig selv og sin forstyrrede familie. The Ticket Out er nervepirrende og vedkommende læsning, der med al tydelighed understreger, at genren ikke er forbeholdt mænd.
I den forbindelse fortjener Nina Revoyr i øvrigt også at blive nævnt. Hendes på én og samme gang rystende og nostalgiske Southland fortæller om en lesbisk tredjegenerationsjapaner, der forsøger at finde sandheden om fire mord begået i hendes bedstefars købmandsbutik L.A.-distriktet Grenshaw i de turbulente 60’ ere...
Disse såkaldte neo-noir romaner er alle rige på lokale legender og nationale myter, og som de bedste af deres forgængere i genren leverer de med afsæt i et hårdkogt krimi-plot, en eftertænksom og kritisk kommentar til den by og for de to første romaners vedkommende også den industri, der til stadighed sætter mere og mere af den vestlige verdens kulturelle dagsorden – og i kølvandet derpå mindre bevidst ansporer folk til at jagte rigdom og rampelys i en sådan grad, at de undervejs er ved at fortære sig selv og hinanden.

FAKTA
Krimi noir-genren
*Begrebet krimi noir opstod kort efter Anden Verdenskrig, hvor et par franske kritikere sammenlignede en stribe Hollywood-film med de melodramatiske og ikke altid stuerene bøger for varmblodige mænd, som et fransk bogforlag havde udsendt under titlen serie noire.
Titler som bl.a. Ridderfalken (1941), Farvel, min elskede (1944) og Postbudet ringer altid to gange (1946) var visuelt inspireret af den tyske ekspressionismes brug af klaustrofobiske kulisser og dæmoniske skygger.
Desuden lænede flere af dem sig op af 30’ernes hårdkogte kriminalromaner, der ofte udspillede sig i storbyens nådesløse nattegader med velklædte mænd og forførende kvinder med sort samvittighed som centrale figurer. De tre nævnte film var baseret på bogforlæg af henholdsvis Dashiell Hammett, Raymond Chandler og James M. Cain, der i dag står som genrens litterære gudfædre.

*John Kaye: The Dead Circus, Grove Press, New York, 2002, 323 s.
*Helen Knode: The Ticket Out, Harcourt Inc., New York, 2003, 340 s.
*Nina Revoyr: Southland, Akashic Books, New York, 2003, 348 s.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her