Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Så længe det svinger

Colum McCanns ’Danser’ og Jason Websters ’Duende’ fortæller om henholdsvis Rudolph Nurejev og den spanske flamenco – og om meget andet, heldigvis
Kultur
22. december 2003

Nye bøger
Rudolf Nurejev er vel nok en af de dansere, der er skrevet mest om. Stribevis af interviews, portrætter og biografier har endevendt hans enestående talent på balletscenen, hans temperamentsfulde væsen og hans stormombruste privatliv. Dette til trods fremstår Nurejev (1936-1983) stadig – godt og vel 10 år efter sin død af aids – som en af det 20. århundredes mest gådefulde kunstnere.
Irske Colum McCann
(f. 1965) har med romanen Danser ikke været bleg for at gøre det, der har afgrænset den russiskfødte legendes seriøse biografer: I stedet for at bore i allerede kendte overskrifter, har han gjort brug af sin poetiske frihed og udfyldt hullerne i Nurejevs liv ved at gætte sig frem til, hvad der skete. Det gøres ikke mindst ved at lade en del af dem, danseren mødte på sin jagt efter kunstnerisk perfektion og hedonistiske udskejelser i Moskva, Paris og New York, komme til orde.
En del af de figurer, der optræder i bogen, er godt nok baseret på virkelige personer, blandt disse blandt andre Nurejevs familie, hans faste dansepartner Margot Fonteyn og ikke mindst hans livs kærlighed, danske Erik Bruhn. Andre – såsom en skomager, der med sit maniske væsen og håndværksmæssige kunnen i sig selv er en roman værdig – er opdigtede, og det er i disse subtilt fortalte nedslag i det forrige århundredes gennemsnitsmenneskes liv og levned, at romanen for alvor finder sin styrke og henvender sig til andre end dansefans.
På godt og ondt bliver alle disse mennesker påvirket af Nurejevs sælsomme og til tider dybt problematiske natur. Alle bliver de indfanget af hans nærmest guddommelige aura, således at deres drømme om at hæve sig over anonymiteten eller blot finde lidt lykke i en trist hverdag gløder eller brister, når han er i nærheden: En fest i New York fyldt med kendte personer kan finde ikke sit tempo, før han indfinder sig; en forvist danselærer og hendes mand, liver op, da Nurejev viser talent som dreng; en kvinde på den anden side af Jerntæppet kan atter sove om natten efter at have set ham i en Nyhedsjournal i den lokale biograf, og i et underholdende lille afsnit ændrer en arrogant parisisk butiksindehaver straks fremtoning, da han ser, hvilken berømthed, der står i hans butik – for derefter at blive hånet af den mindst lige så arrogante danser efter at have foræret denne et ægte tæppe.
Om alle de kulørte, spændte og stemningsmættede episoder, er andet end den rene fiktion, er til tider svært at gennemskue – men besnærende og dramatisk er det. Danser er for så vidt endt som et intelligent fortalt bud på, hvad der drev en stor kunstner, og ikke mindst et levende portræt af det forrige århundrede.

Den ægte flamenco
Også engelske Jason Webster har med afsæt i en rytmisk kunstart tegnet et portræt, der rækker ud over sit emne.
Duende: A Journey in Search of Flamenco er en selvbiografisk fortælling om en ung britisk mand i starten af 30’erne, der pludselig beslutter sig for at lære at spille flamencoguitar.
Titlen er spansk, betyder noget i stil med ’sjæl’, og referer til det momentum, hvor ingredienserne i flamencoen – guitar, stemme, dans – løfter sig til det ekstatiske. Efter endt uddannelse og et mislykket kærlighedsforhold føler Webster, at det er nøjagtig, hvad hans liv mangler – ekstase – og han beslutter sig for at rejse til Spanien for at opleve den.
Guitarleksionerne starter i Alicante, hvor han dog også forelsker sig i en gift og varmblodig kvinde, hvis mand udover at være Websters arbejdsgiver desværre også har en glødende passion for våben. Inden ’El Killer’, som manden kaldes, får færten af affæren, flygter til hovedpersonen til Madrid, hvor han tålmodigt arbejder på et blive
accepteret af en gruppe sigøjnere – dem, der ifølge legenden kender mest til ægte flamenco.
Efter i ugevis at have fulgt i hælene på deres leder, får Webster en aften lov at spille med, og inden længe er han en fast del af den lille gruppe. Månederne går med at spille flamenco for turisterne, sniffe kokain og stjæle biler. Livet med de dygtige musikere minder med andre ord ikke om den romantiske drøm, der i sin tid lokkede fortælleren til den Iberiske halvø...
Duende handler lige så meget om at bevæge sig mentalt som fysisk, og Webster får nøgternt flettet flamencoens inciterende historie fra den romerske poet Juvenal, over Lorca til guitaristen Paco de Lucía ind i denne skildring af et råt og ubarmhjertigt Spanien, vi ellers sjældent oplever i rejselitteraturen. Som sidegevinst serverer Duende et dirrende portræt af en tidstypisk ung mand, der i sin søgen efter indhold og spænding minder en del om de mænd, vi for tiden møder overalt i både fiktionen og virkeligheden.

*Colum McCann: Danser. Oversat af Jørgen Nielsen. 392 s., 329 kr. Lindhardt og Ringhof
*Jason Webster: Duende: A Journey in Search of Flamenco. 292 s. Doubleday

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her