Læsetid: 3 min.

Sort og street wise

George Pelecanos er ikke sort, men han skriver som en
17. december 2003

Ny bog
George Pelecanos er tilsyneladende det nyeste store hit blandt krimi-forfattere i USA. Efter en række romaner introduceres han herhjemme med den første af foreløbig tre historier om den sorte Washington-privatdetektiv Derek Strange.
Han får alle de pæne ord med på vejen man kan drømme om – fra Elmore Leonard, Michael Connelly osv. – den græsk afstammede George Pelecanos. Hans Hvid som sne handler ikke meget om uskyld, men nok så massivt om heroin og en række beslægtede emner, og den er ret lovende.
Derek Strange er en midaldrende tidligere politimand der med stolthed driver et mindre privatdetektiv-bureau. Normalt simple forsikrings- og ægteskabssager og sådan. Men her udfordres han på æren da en ældre sort kvinde af hans bekendtskab hyrer ham til at rense hendes søns minde. Sønnen, Chris Wilson, var politimand og blev dræbt ved en ulyksalig aktion af ’friendly fire’ fra en hvid kollega. Sagen er officielt skrinlagt, men sønnen fik ikke en begravelse med fuld honnør, der klæbede rygter om alkoholmisbrug og andet grimt ved ham …

Skarpe dialoger
Det er ikke fordi selve opklaringsprocessen er særlig snedig eller opsigtsvækkende (som hos Connelly) – narko følger ret traditionelle spor – og de kriminelle er nok nogle opblæste og/eller hårdtpumpede og latterlige figurer, men den slags gutter har vi set nok så kynisk-komisk gennemlyst hos netop Elmore Leonard (’the best villains ever’). Og det går, igen lidt som hos Leonard, retfærdigt nok op til slut, omend ikke helt efter lovens bogstav.
Det der gør Pelecanos til noget særligt er hans hovedpersoner og deres kulturelle og miljømæssige indføjethed, den nøje præcisering af deres måde at se verden på, deres stil – i tøj og musik.
Derek Strange er cool, slick, streetwise hurtig – og ikke meget for faste forpligtelser i kærlighed. Soul og funk, store Cadillacs, den slags. Og en invalideret mor der er ved at dø, og en sekretær/halvt kæreste, med en pubertetssøn der trænger faderlig omsorg. Strange er ingen stor helt, heller ikke blot fysisk.
Da er ’friendly fire’-ulykkesmanden, den sympatisk søgende unge irsk-amerikaner Terry Quinn, ex-cop (efter dødsulykken) og nu antikvarboghandler med westernromaner som ømt punkt, langt nærmere macho-idealerne. Så meget fremme i skoene, så hårdt savnende politijobbets action, at han er som en tikkende bombe, én nogen må tage sig på at køle ned. Derek Strange f.eks., mens han både undersøger Quinns rolle i dødsulykken og gradvis tager ham med i sine opklaringsekskursioner i det meget sorte og voldsomme Washington D.C. »Frygtløs, fornuftig og forvirret, og han var det alt sammen på en gang. En foruroligende blanding.« Udviklingen af det særegne far-søn forhold dem imellem er noget vi fremover tør forvente os en del af. Allerede nu her kaster det vist nok af sig, at Strange standser sin rastløse søgen efter Lykken …
Og læg så dertil dialogskarpheden, det råt morsomme gadesprogs blomster – »så dum som en kattelem i stormvejr« – og de skarpe fokuseringer på amerikansk narko- og våbenlovgivning, og på den ’lille’, ubevidste racismes skæve, sommetider dødelige udslag. Så har man en cocktail, hvis næste blanding man glæder sig til. Pelecanos er ikke sort, men han skriver som en. Hvis han så også finder et virkelig elektrificerende og labyrintisk plot, så…

*George Pelecanos: Hvid som sne. (Godt) oversat af Søren K. Barsøe. Forlaget KLIM (med lidt for mange korrektur-sjusk). 260 s., 299 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu