Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mere end sex

Adam Thirlwells vellykkede debutroman, ’Politik’, nærmer sig det pornografiske i sit forsøg på at stille skarpt på vor tids moral og generationen, der snart fylder 30
Kultur
15. januar 2004

Roman
For nyligt dukkede to helt ukendte navne op på det litterære magasin Grantas liste over tidens mest talentfulde unge britiske forfattere. Hverken Monica Ali eller Adam Thirlwell havde fået publiceret deres debutromaner endnu, da de modtog dette prestigiøse skulderklap. I sidste øjeblik havde deres forlag imidlertid nået at få manuskripterne med i bunken til Grantas bedømmelsesudvalg. Og for en gangs skyld var hastværk ikke lastværk. Efter endt læsning blev Ali hyldet som den nye Zadie Smidt (Hvide tænder), mens 25-årige Adam Thirlwell blev sammenlignet med både Milan Kundera og Woody Allen.
Det sidste halve års tid har det britiske publikum selv kunnet vurdere, hvorvidt Alis Brick Lane og Thirlwells Politics lever op til den rosende foromtale. Nu er det så danskernes tur – først kommer Thirlwell, hvis roman af forlaget Gyldendal har fået den mundrette titel Politik.

Moral i sengen
Umiddelbart synes forfatteren at have sex på hjernen. Allerede i første linje slås tonen an:
»Da Moshe forsigtigt forsøgte at stramme de lyserøde polstrede håndjern, der sad rundt om hans kærestes håndjern, lagde han mærke til, at hun rynkede panden.«
Moshes kæreste hedder Nana, og ingen af dem er synderligt fantasifulde af natur. De køber håndjern, fordi de tror, at det kræves for at få et godt sexliv, ligesom de efter at have forelsket sig – sådan nogenlunde – sammen begiver sig ud på en veritabel tour de force gennem alskens seksuelle udskejelser, som ingen af dem rigtig forstår sig på, men ikke desto mindre er overbeviste om vil gøre partneren lykkelig.
Læser man gennem de mange grafiske beskrivelser af analsex, fistfucking, urin-sex, lesbisk sex, trekanter og lignende, der givetvis ikke vil falde i alle læseres smag, handler Politik idet hele taget mindre om sex end om unge mennesker, der analyserer sig selv, mens de spiser sushi og forsøger at leve op til omgivelsernes overdrevne og forvirrende pejlemærker om, hvordan et smart liv skal leves. Thirlwells pointe er, at det er i sengen – eller hvor »det« nu foregår – at folks mangel på selvsikkerhed og moral for alvor kommer til udtryk.

Originalt og morsomt
Fortælleren af dette underholdende portræt af tre unge mennesker (ja, det bliver hurtigt til en ménage à trois) spiller ikke den store rolle for handlingens udvikling. Ikke desto mindre blander han sig konstant ved at stille spørgsmål på læsernes vegne, kommentere figurernes opførsel og i særdeleshed referere til verdenshistoriens mægtigste, klogeste og ondeste mænd og kvinder.
Indflydelsen fra Kunderas og Allens småfilosofiske digressioner og mangel på respekt for deres genres konventioner er tydelig, når Thirwell eksempelvis sammenligner den skyld, en, der slår op med sin kæreste, føler, med den skyld, Bukharin følte, da han »under skueprocessen i 1938 aflagde falsk tilståelse« for højforræderi mod Stalin:
»Jeg synes, at det at slå op minder om at deltage i en skueproces. Man foregiver, at der er tale om retfærdighed og fornuft. Og den person, der slår op påtager sig hele ansvaret. Han eller hun aflægger falsk tilståelse.«
Når disse indslag fungerer, trækkes der tankevækkende paralleller mellem hovedpersonernes privatliv og lærdes eller berømtheders tanker om, hvad vi traditionelt betegner som politik – deraf romanens titel; når de ikke fungerer, føles de som deciderede sabotager af dramaets i forvejen spinkle udvikling.
Dette til trods er Politik endt som et original og morsomt portræt af en generation, der ifølge forfatteren er knap så selvisk, som man ellers ser og hører dem portrætteret rundtomkring i kulturlivet. Ingen tvivl om, at Adam Thirlwell og hans inciterende og tørt humoristiske stemme, der dirrer af både underholdende banaliteter og elegant poesi, har fortjent sin plads på listen over tidens mest talentfulde yngre britiske forfattere.

*Adam Thirlwell: Politik, oversat af Poul Bratbjerg Hansen. 240 s., 275 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Fakta
Granta
Engelsk litterært magasin, der blev stiftet i 1889 af studerende ved Cambridge University. Heri fik forfattere som blandt andre A.A. Milne, Ted Hughes og Sylvia Plath deres tidlige litterære tekster publiceret. Siden 1979 har blandt andre Martin Amis, Nadime Gordimer, Milan Kundera og Doris Lessing optrådt i spalterne. Magasinet har intet politisk tilhørsforhold; det udkommer hvert halve år, og hvert nummer fokuserer på et enkelt tema (rejser, familien, utroskab, amerikanske noveller og så videre). Hvert tiende år kårer magasinet de mest talentfulde britiske forfattere – sidste gang var i nr. 81, der kan erhverves på www.granta.com eller hos Atheneum Boghandel, København, der har mangetidligere numre på hylden. Seneste nr. af Granta, nr. 83, koster her 173 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her