Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’En oktav for højt’

Kønsforskellene er overset i psykiatrien. Det er en hæmsko for at bruge erfaringerne mere konstruktivt, advarer psykiateren og forfatteren Karin Garde
Kultur
24. januar 2004

Når man ser en flok små piger stå i kreds omkring en babylift, dybt optaget af det nuttede lille væsen, er det nærliggende at tro, at der også findes biologiske kønsforskelle, som tjener evolutionen.
»Det kan man se, fordi der er så ensartede mønstre i forskellige kulturer,« forklarer Karin Garde, der er psykiater og overlæge på det snart 200 år gamle psykiatriske hospital Sankt Hans Hospital. Selv har Karin Garde arbejdet her i 30 år, men kun boet her de sidste otte.
Hospitalet, der oprindelig var herregården Bistrupgård, ligger overdådigt ved Roskilde Fjord og ejes i dag af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det hører med til stedets særlige atmosfære, at en stor del af personalet bor i personaleboliger på området. Det kan være svært at vide, om det er en patient eller en ansat, der hilser venligt på stien mellem bygningerne. Mange tilbringer år her, både læger og patienter. Man fornemmer en livsform, man kan komme til at føle sig hjemme i. Der er et ’os’ på Sankt Hans – og så verden udenfor. Her er også mange mandlige læger, men ellers er det denne type nære relationer, som kvinder ofte befinder sig godt i:
»For evolutionen er det åbenbart hensigtsmæssigt, at kvinder får mere ud af relationer og har tålmodighed til at være sammen med helt små børn – og med psykiatriske patienter! Mænd og kvinder har forskellig anatomi og hormonforhold, og mænd er mere autonome. Men der er også store individuelle variationer inden for hvert køn«.

Kvinder er afvigelser
Karin Gardes seneste bog, Køn, psykisk sygdom og behandling, beskriver kønnet som et overset fænomen i dansk psykiatri. Læseren får fornemmelsen af at træde ind i en tankeverden af for 25 år siden, hvor menneskers køn næsten ikke omtales. Bortset fra, at kvindelighed ofte ses som en ’afvigelse’, der vejer for lidt og i det hele taget er anderledes. Som når en læge for år tilbage forkyndte for sine studerende: ’Kvindens stemme ligger en oktav for højt’. Eller når nutidens medicin ikke testes på kvinder, fordi deres cyklus angiveligt ’forvirrer’ resultatet.
Dette til trods for, at psykisk syge mennesker faktisk udtrykker velkendte kønsforskelle, blot i ekstrem grad: Kvinder tænker i helheder og kommunikerer deres følelser. Mænd taler mindre om følelser og er mere tilbøjelige til at ville klare sig selv – også når de ikke kan.
»For den samme klage vil en kvinde ofte få diagnosticeret en depression, en mand ingenting,« siger Karin Garde, der finder det absurd, at man gerne inddrager alder og socialstatus, men ikke køn, i synet på patientens sygdom og behandling.
»Mænd underdriver og bagatelliserer ofte deres symptomer. Når en mand søger hjælp, måske på en indviklet måde, skal behandleren hvæsse sit falkeblik, fordi det så kan være virkelig vigtigt,« forklarer hun. Når lærebogen ikke taler om køn, risikerer mænd underbehandling og kvinder overbehandling:
»Fra en sygdomsvinkel er mænds egenskaber farligst. Mange mænd har en forestilling om usårlighed i forhold til deres helbred. De søger ikke hjælp, men ’selvbehandler’ hellere med alkohol og hash – og hash er farligt for en psykisk syg, fordi det forstærker psykotiske symptomer. Og mænd har mere handlekraft, så selvmord og vold er en større risiko«.

Mænd mister netværk
Kvinder drikker mindre, tager mindre narko og det bliver oftere ved selvmordsforsøget. De accepterer i højere grad behandling og medicin og har glæde af samtaleterapi.
Karin Garde beskriver skizofreni som en »ekstremt angsfremkaldende sygdom«. Lige nu er hun overlæge på en afdeling, hvor 50 patienter deler i alt 500 kvadratmeter. Med god plads og brede gange vil man undgå, at de angste mennesker generer og provokerer hinanden.
»Men selv svært skizofrene kvinder magter at holde fat i deres netværk, og det virker naturligt for en kvinde at indvie sin mor og søster i, at hun er syg,« forklarer Karin Garde.
Modsat mister en skizofren mand oftest sit netværk ved at skeje ud. Ikke mindst i ekstremerne er mænd klart overrepræsenteret: 85 procent af psykisk syge kriminelle (såkaldt ’retslige patienter’) er mænd.
På minussiden for kvinderne kan det dog noteres, at deprimerede kvinder kan forlænge en depressiv periode ved at ruge over sørgelige begivenheder. Modsat tænker mænd på noget andet, ser fremad, kaster sig f.eks. over arbejde eller sport og lægger de sørgelige oplevelser bag sig.
Velkendte mekanismer også i ’normalverdenen’, hvor begge køn færdes inden for visse rammer for det ’passende’ for omverdenen.
Specielt måske i holdningen til aggression, mener Karin Garde:
»Aggression findes hos begge køn. Det er en overlevelsesstrategi, som man kan civilisere, men ikke leve uden. Men mens den handlekraftige mandlige chef kaldes karismatisk og skærer igennem, er den kvindelige, der opfører sig på samme måde, en rigtig bitch,« siger Karin Garde, der som bedstemor til seks ikke har problemer med at anerkende visse biologiske kønsforskelle. Kun med, at de to køn også indgår i et hierarki, hvor mandlige værdier og egenskaber er ’finest’.
»I lægeverdenen anses farmakologi, der tiltrækker mænd, for mere værd end socialpsykiatriens lange, seje træk, hvor der er flest kvinder,« forklarer Karin Garde.
Hun medgiver, at der også er tegn på forandringer i samfundet: Mænd er blevet mere synlige fædre. og i mellemtiden er den traditionelle mandeidentitet blevet mindre anbringelig i samfundet.
»Der sker en feminisering – eller humanisering – af samfundet i pagt med lighedstanken, dog kun til en vis grænse: 96 procent af alle sygeplejersker er kvinder, og mænd i ’omsorgsfag’ søger væk fra kerneydelsen, ind i ledelse eller specialisering. Men kønnet hører jo med i vortes syn på hinanden. Lighed opnår man jo ikke ved at behandle det forskellige ens«.

*Karin Garde: Køn, psykisk sygdom og behandling. Hans Reitzels Forlag, 196 sider.
Kr. 225 -.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her