Læsetid: 4 min.

Den søde tragedie

Sidste ufrivilligt højaktuelle bind i omfattende værk om kærlighedens historie
31. januar 2004

Ny bog
»Kærlighed er en social konstruktion opført på et biologisk grundlag«, skriver historikeren Kai Aalbæk-Nielsen som indledning til sit storværk om kærlighedens historie. Udsagnet følges efter oldtiden op i de næstfølgende bind fra middelalderen til det 18. århundrede i denne bredt anlagte gennemgang af kærlighedens historiske vilkår i kunst og det levede liv. Fjerde og sidste bind er kommet: Kærlighed i det 19. og 20. århundrede.
Kærligheden er ifølge forfatteren samtidig med således at være en kulturbestemt konstruktion med klare biologisk bestemte fordele for arten også i nyere tid at opfatte som menneskets iboende tragedie. I de dannelseslag, som vi siden forestillingen om den individuelle skæbne med mulighed for en eller anden form for fri handling tog form og til stadighed udviklede sig for at kulminere som bærende idé i romantikken – kærligheden på trods af alt andet – fremtræder tosomheden snarere som tragedie: Romeo og Julie, Werther og Charlotte, Tristan og Isolde. Ingen af disse legendarisk kærlighedsramte – arketyperne – der forsøger at styre deres egne uvurderlige følelser og følelser for partneren frem mod en lykkelig tilværelse med happy end, opnår kærlighedens fuldbyrdelse, endsige afkom – kærlighedens unægtelige biologiske mål. I den forstand kan man roligt med Aalbæk-Nielsen sige at kærlighedens historie lige så fuldt er menneskehedens historie. I denne indgår som bekendt et utal af elementer som til stadighed og i et uafbrudt indbyrdes samspil er bestemmende for hvert enkelt elements placering. Herunder også kærligheden.
Som Thomas Bredsdorff i bogen Tristans børn (1982) gør opmærksom på, udvikler sædelighedsfejden i 1880’erne sig pudsigt nok sammenfaldende med at det vulkaniserede kondom – om ikke opfindes – så dog i netop disse år sættes i industriel masseproduktion.
Menneskene i alle lag kan med ét fjerne den værste trussel ved kærlighedsakten: uønsket graviditet og de frygtede kønssygdomme. Det siger sig selv hvad p-pillen præsterede af yderligere kærlighedsomvæltninger for sædelighedsfejdens glade olde-, tip- og tip-tip-oldebørn, og hvilken bremse aids på den anden side satte for den nyerhvervede frihed. I egne af verden blev kærligheden pest.

Relativ frihed
Netop i disse tider er det nyttigt at en kulturhistoriker i Aalbæk-Nielsens vedholdende vægtklasse sætter den uforanderlige, umistelige, kristne danske kærlighed på knappenåle og gør opmærksom på dennes relative værdier. For tiden er der jo ingen ende på bekymringerne for vore indvandrende medborgeres forvaltning af fænomenet: Tvangsægteskaber og arrangeret kærlighed, føj da! Nogen dybere analyse behøver man ikke præstere for at erkende graden af, omend mere indirekte, arrangerthed i forbindelse med et ganske almindeligt dansk genemsnitsbryllup.
Her kan de unge så sandelig uden socialt, kulturelt og for den sags skyld religiøst pres frit vælge partner. Derfor ser man også kærligheden blomstre som aldrig før mellem ufaglærte kassedamer i Ishøj og fars rigmandssønner i Hellerup, mellem universitetsuddannede borgerlige ungmøer fra Gentofte og arbejdsløse medlemmer af SID i Nakskov og mellem medlemmer af indre mission I Ringkøbing og folk der er katolske i hovedet i København. Egentlige pæredanske tvangsægteskaber kan vi sagtens finde ganske få generationer tilbage. Alene fordi der var uønskede små på vej, men så sandelig også såfremt det passede af dynastiske grunde, og her behøver vi ikke kun nævne kongehusene, for hvem friheden til kærlighed fortsat er særdeles relativ.
I de skiftende kredse – og tider – er tillige selve synet på kærligheden som både åndelig og fysisk livsudfoldelse temmelig uensartet. Dertil kommer at kærligheden, den handicappede som en vis dansk politikerpræst benævner homoseksuelles præferencer, fortsat omfattes med både fnys og fnis. I samme åndedrag kan man henvise til afvisningen af kærligheden som projekt i samfundsmæssig forstand. Det skal staten eller samfundet sandelig ikke tage sig af. Men had kan ikke uddrive had, sagde Martin Luther King, det kan kun kærligheden, ligesom kun lys kan fordrive mørke, og hvilket samfund med respekt for sig selv og sine borgere burde ikke tage hensyn til den iagttagelse? Følger man den danske debat for tiden kan man roligt konstatere at der er langt til Aalbæk-Nielsens forhåbning om en kærlighed som et anderledes strukturelt og konkret aktiv i samfundsopfattelsen.
Som de andre bind er også dette rigt på litteraturcitater og nyttige koblinger mellem fiktion og fakta. Hvad der ikke kan undgå at gøre indtryk på læseren, der nu og da er ved at gå i knæ over oplysningsmængden, er forfatterens overblik også over egen samtid. Og over fremtiden. Kærlighedens vilkår ændrer sig utvivlsomt radikalt, såfremt vi fortsætter rovdriften på kloden og bliver ved med at vælge uansvarlige politikere, der fører minimalmiljøpolitik for at få hævn over forgængeren. Den bæredygtige udvikling kan ikke tåle fortsat vækst i den forstand vi nu kender begrebet. Bliver vi ved, har kærligheden kendt sin tid, eftersom reproduktionen ganske enkelt ophører.
Kai Aallbæk-Nielsen er ikke en skribent der giver ved dørene, læseprocessen er til tider sej, men til gengæld hele vejen givende, og værket står sig smukt på reolen med kulturhistoriske fremstillinger som et i mere end en forstand vægtigt bidrag til forståelse af hele redeligheden.
Apparatet er tilfredsstillende, noter, litteraturliste af de mere omfattende, navneregister. Men ikke noget overvældende generøst illustrationsmateriale. Desværre ligger værkets svaghed her. Ikke fordi der absolut skal være noget for husarerne, men kærligheden ... ærligt talt, hvad med bare lidt mere saft! Det handler det dog også om. Godt man endnu har sine franske postkort.

*Kai Aalbæk-Nielsen: ’Kærlighed i et 19. og 20. århundrede. Bind 4. I tidens ånd’. 560 s. 350 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu