Ny bog
Det er et alvorligt problem, som Ventegodt tager op i bogen Bevidsthedsmedicin, der fokuserer på hver anden dansker og dennes oftest kroniske sygdomme. Den herskende lægevidenskab er kommet til kort på grund af dens forfejlede sygdomsforståelse. Kroniske sygdomme som dårligt hjerte og kræft skal ikke forstås som en defekt i kroppens biokemi. Ventegodt forklarer, at kronisk sygdom har sin årsag i en forfejlet livsholdning, som den moderne dansker er blevet offer for. Alt for mange mennesker holder fast i denne som »en uundværlig krykke« og ender op med en kronisk syg krop.
Ventegodt præsenterer sin »livsformålsteori«, som drejer sig om, at alle mennesker fødes med et livsformål, kaldet det »ægte selv«. Mennesker, der udlever deres livsformål, vil få et godt liv uden sygdom, men dette er desværre sjældent tilfældet. De fleste mennesker kommer på forkerte veje, på grund af ubearbejdede traumer og andre voldsomme livsbegivenheder, der får dem til at skifte kurs og i stedet forfølge såkaldte »reparationsmål« eller »livsløgne«. Disse sætter sig i vores muskler og organer og vil med tiden komme til udtryk som smerter, mistrivsel og sygdom. Dette er bevidsthedsmedicinens grundidé.
Samtale og håndpålæggelse
Ventegodts holistiske terapi kombinerer tre former for alternativ medicin, nemlig kropsterapi, psykoterapi og en terapi rettet mod at korrigere et menneskes livsfilosofi. Således former Ventegodts konsultationer sig ofte som en kombination af berøring, samtale om patientens følelser i kroppen, samt en filosofisk diskussion af patientens mulige livsformål. Håndspålæggelse af f.eks et smertende knæ eller en øm nakke er vigtigt, fordi den udløser en samtale omkring, hvilke ubearbejdede konflikter, som gemmer sig i kroppen. Patienten kan gemme på »angst fra barndommen i bækkenets indre organer«. Ventegodt er ydermere en utraditionel læge, som forsigtigt kan lægge hånden på kvindens underliv eller masserer en svulst i brystet, fordi dette kan lede ham på sporet af en sjælelig »grundsmerte«. Endemålet er Livskvalitetssamtalen, som i bedste fald medfører at patienten »bryder igennem« til sit »ægte selv« og finder livsformålet. En sådant kan være »at bringe lys i mørket« eller »jeg er sandhed«.
Bogen er bygget op omkring 100 sygehistorier, som strækker sig fra få linjer til lange sygehistorier gengivet af både Ventegodt og patienten, der i nogle tilfælde forelsker sig i deres læge. Behandling af kroniske smerter, kræft, dårligt hjerte og psykiatriske tilstande gennemgås. Det bliver vist, hvorledes den holistiske procesteori »mærk, erkend, giv slip« fungerer, og hvorledes mirakuløse vendinger i behandlingen kan ske, når patienten bryder igennem til livsformålet. Hjemmeøvelser indgår som en fast bestanddel og omfatter f.eks. daglige »æggeursøvelser«, hvor patienten skal sidde og mærke efter i sin krop ti minutter dagligt, eller biografiskrivning, som skal bevidstgøre patienten om sin egen historie og livsformål. To sygehistorier drejer sig om den succesfulde behandling af en 42-årig kvinde med 20 sygdomme (16 sider) og om en incestramt 22-årig kvinde, der behandles med 16 livskvalitetssamtaler (50 sider). Flere sygehistorier giver indtryk af en kærlig, forstående og krævende Ventegodt, der kun accepterer patienter, der »vil tage ansvar for deres eget liv«. I andre sygehistorier fremstår Ventegodt dog arrogant, når patienter beskrives med ord som »mølædt« eller som »en doven lunken danskvand«, eller når han konstaterer, at patienter er uhjælpelige, fordi deres liv for stedse »er kørt af sporet«.
Bevidsthedsmedicin er historisk interessant. Det er henved 200 år siden, at en universitetsuddannet dansk læge fremkom med en enhedsteori for sygdom. Den blev i 1822 fremsat af Herman Bangs farfar, den romantiske læge Ole Bang (1788-1877), og hyldede menneskelig sygdom som et »nødvendigt Onde«, en reaktion fra »Naturens helbredende Kraft«. Efter naturvidenskabernes indtog i medicinen fra 1850 har lægevidenskaben primært studeret sygdomme, f.eks. infektioner eller kræft, som isolerede fænomener. Ventegodts medicinske system er præget af den samme helhedstænkning som Ole Bangs og er en smuk sygdomsteori. Tænk, hvis al sygdom havde den samme indre årsag. Tænk, hvis der var en formel for den rigtige terapi. I 1800-tallet drømte danske læger stadig om at finde Medicinens Newton, men han dukkede tilsyneladende aldrig op. Ventegodts bog argumenterer imidlertid for, at Medicinens Newton findes i København.
Ventegodt vakte opsigt allerede som medicinstuderende, da han fik flere millioner til et livskvalitetsprojekt. Han er dansk lægevidenskabs enfant terrible og er gået sine egne veje, hvilket ikke er svært at forstå. I bogens kritiseres fra en ende grundlæggende praktikker i dansk medicin, som f.eks. vaccinationer, kostændringer, vitaminpiller og kvinders egenundersøgelse af brystet. Tobakken og alkoholens skadelighed er også overvurderet, ifølge Ventegodt, ligesom alle voksne skulle have mulighed for at købe morfin på apoteket uden recept.
Problematisk
Ventegodts dokumentation er væsentlig, når han ene mand ønsker at hive tæppet væk under landets 25.000 læger, og den er kort sagt problematisk. I bogen veksles frit mellem argumenter bygget på videnskabelig dokumentation og andre bygget på Ventegodts personlige meninger eller tro. Det forklares først på side 300, at Ventegodt kun har »arbejdet helt i dybden« med 30 patienter. Alt for mange patienthistorier følger ikke sygdomsforløbet til dørs og ender med, at Ventegodt »forventer«, at det går patienten »godt«. Diagnoserne er i nogle tilfælde uklare, hvilket er et alvorligt problem, når det drejer sig om formodede tilfælde af kræft, dissemineret sklerose eller dårligt hjerte. Det fortælles om en 35-årig kvinde med en »2,5 x 2,5 cm stor svulst« i brystet, at svulsten svandt spontant i løbet af en dags behandling og blev så lille »som en solsikkekerne«, fordi patienten brød igennem til sit livsformål. Ventegodt giver indtryk af, at kvinden havde diagnosticeret brystcancer, men skriver det ikke direkte, hvilket er afgørende for hele problemstillingen. Det er også overmodigt, når Ventegodt mener, at han kan helbrede hiv-smittede og fjerne virus i kroppen ved hjælp af sin holistiske terapi.
Det urovækkende ved bogen er dens umiddelbart tilforladelige humanisme, som sammenfattes i: »vi vælger vores eget liv«. I ventegodtsk fortolkning bliver det til en næsten djævelsk humanisme, fordi den lægger hovedansvaret for det sunde liv over i folks hænder. Hvis det stod til Ventegodt, skulle Danmarks mere end en million kronisk syge til et såkaldt eksistentielt »eftersyn« for at »blive spejlet i deres fejl«.
Ingen ydmyghed
Dermed idylliserer han de raske, som måske bare har været heldige, mens han dømmer den anden del af befolkningen, som lever en skyggetilværelse på flugt fra deres ægte selv. Han foregiver, at al sygdom kan udredes og behandles med sin holistiske metode, og har ikke en ydmyghed over for, at der er faktorer, som vi ikke er herre over her på jordkloden, for eksempel sygdom.
Bogen argumenterer stik imod de sidste hundrede års medicinske erfaringer, som tegner et meget komplekst billede af begrebet sygdom og dets mangeartede årsager. Det er godt med den øgede opmærksomhed på kroppens psykosomatiske processer, men man skal passe på med ikke at blive fanget i Ventegodts bevidsthedsmedicin, som fremstår endnu mere reduktionistisk end hans fjendebillede, biomedicinen, og hans medicin kan for mig at se også blive årsag til eksistentiel smerte hos den sagesløse patient.
Ventegodt mangler tålmodighed og ydmyghed i sin lægekarriere. Kunne han i sin forskning begynde med én sygdom, for eksempel dårligt hjerte, og påvise den holistiske terapis banebrydende effekter, så ville han være kandidat til at få den nobelpris, som hans onkel, immunologen Niels Jerne, opnåede.
*Morten Arnika Skydsgaard er læge (med særlig interesse for forholdet mellem medicinske teorier og praksis). Han er museumsinspektør ved Steno Museet i Århus
*Søren Ventegodt: Bevidsthedsmedicin. Set gennem lægejournalen. 487 sider, 298 kr. Livskvalitetsforlaget
