Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Vrede unge mænd

To originale amerikanske debutanter tager den skrøbelige maskulinitet og den fraværende far under kærlig behandling
Kultur
3. januar 2004

Noveller
Maskuliniteten har specielt det seneste årti været vendt og drejet her og der og alle vegne. Debatten toppede i slutningen af 1990’erne, hvor Susan Faludi udsendte sin indsigtsfulde mursten af en bog Stiffed – The Betrayal of the Modern Man (1999), og film som bl.a. Det’ bare mænd (1997), Fight Club (1999), og American Beauty (1999) blev rost fra de fleste kanter for deres portrætter af mænd på randen af et nervøst sammebrud.
At han endnu ikke har fundet ud af, om han skal gå hjemme eller i krig – og hvorfor han ikke kan finde ud begge dele på samme tid – vidner to unge amerikanske prosaisters forbløffende debuter om.
I novellesamlingen Rumble, Young Man, Rumble kredser Benjamin Cavell omkring spørgsmålet om, hvad en rigtig mand er for en størrelse. De fleste af samlingens fortællere er ikke i tvivl om, at maskulinitet handler om at være veltrænet, slå hårdt og ikke frygte noget som helst.
Allertydeligst – og mest morsomt – kommer dette til udtryk i den indledende novelle ’Balls, Balls, Balls’. Fortælleren Logan Bryant er den ubestridte stjerne i hvad der – med hans ord – betragtes som egnens fjerdebedste paintball-hold.
Logan bærer en Navy Seals-tatovering, og kunderne i butikken, hvor han sælger fritidsudstyr, tager det for givet, at han engang har været medlem af dette amerikanske frømandskorps. Den opfattelse ser han ingen grund til at ændre, for som han selv udtrykker det, så kunne det nemt have været tilfældet. Hvis ellers han kunne svømme.
Efter den daglige fitnesstræning skiftes han og hans træningsmakker til at vurdere hinandens nøgne kroppe og give »constructive criticism. I know this sound bad, but I just want to assure everyone that I’m not a fag. In fact, I would hate fags except that I read somewhere that hating fags meant you were a fag yourself. So I don’t hate them. I’m just not one. Really.«

Vold og paranoia
De fleste af novellerne lægger relativt lunt og satirisk ud for at ende i et apokalyptisk portræt af en gruppe mennesker styret af paranoia og vold, der grunder i en frygt for ikke at være maskuline nok.
For Logan begynder det, da en tidligere israelsk elitesoldat bliver hevet med til paintball-træning for at styrke holdet inden årets vigtigste turnering. Pludselig er Logans position som holdets ankermand truet ...
I ’The Ropes’, der afslutter Rumble, Young Man, Rumble, bliver en ung mand slået halvt ihjel i en boksekamp, hvorefter han tilbringer sommeren hos sin far for at komme til hægterne. Her forelsker han sig i nabolagets smukke og snart gifte rigmandsdatter, der på sin side er fascineret af, hvor tæt bokseren har været på døden.
Amerikansk historie og klassekamp simrer under overfladen af dette spændte far og søn-portræt, der samtidig giver svar på ikke blot hvordan, men også hvorfor mænd slås.
Som faren udtrykker det, da han bliver spurgt, hvorfor han aldrig så sin søn bokse: »Who needs to watch two middle-class college boys fight? Figthing is what you do when you can’t think of what else to do.«
Når Cavells skarpe prosa og stramt komponerede meditationer over den moderne maskulinitet er værst, minder de om, hvad Hemingway præsterede, når han var ude af form; når de er bedst kan de med gode odds i ryggen gå i ringen mod Thom Jones’ snerrende og mesterlige noveller fra midten af halvfemserne om Vietnam-veteraner og forslåede boksere.

Til mor
David Amsdens Important Things That Don't Matter indledes i 1986, hvor fortællerens far glemmer at hente kone og søn i lufthaven.
Kort efter flytter faren sammen med barnepigen, og hvad læseren herefter bliver serveret for, er brudstykker af de næste 20 års forhold mellem far og søn.
Den unge, skrøbelige hovedperson bliver udsat for lidt af hvert og burde vel i grunden have bukket under forlængst, var det ikke fordi, han har valgt at se sagen fra den humoristiske side.
Eller sådan nogenlunde i hvert fald. For bag de muntre og indimellem absurde optrin, der vækker minder om Cheevers eller Updikes portrætter af dysfunktionelle familier, dirrer kynismen og vreden.
Som da han langer ud efter moderne forældre generelt: »It’s pretty amazing, I think. Some parents (...) put their kids through such ridiculous shit that the kids will never be able to take themselves seriously as adults (...) Parents like that should be shot. Problem is, they’re more than half this country.«
Important Things That Don't Matter leverer et stærk og originalt portræt af en rastløs og sårbar ung mand, der som en pæn portion af hans generation er vokset op med letfordøjelige tv-serier på skærmen, popmusik på stereoen og sex i hovedet samt en weekendfar, der ikke er mand nok til at leve op til sit ansvar.
23-årige Amsden har i øvrigt ikke overraskende indledt sin roman med ordene: »Mom: This book is yours.«

*Benjamin Cavell: ’Rumble, Young Mand,Rumble’. Alfred A. Knopf, 191 sider,$22.00

*David Amsden: ’Important Things That Don't Matter’. William Morrow, 266 sider, $24.25

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her