Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Fra abe til babe

Det var farligt at få kvinder ind i gymnasierne. Nogle af dem blev gravide
Kultur
4. februar 2004

Ny bog
Der er skrevet masser af kvindehistorie, og nu er gymnasiasternes blevet skrevet. Tre lærere på Århus Katedralskole har redigeret en bog, der handler om gymnasiepiger gennem 100 år. Den består af pigers egne beretninger i erindringer eller interviews fra forskellige årtier, alle katedralskoleelever, plus uddrag fra bøger af forfattere som Sonja Hauberg, Elsa Gress, Anne Marie Ejrnæs og Jette Drewsen. Hertil nogle statistikker, der viser udviklingen i tørre tal i Folketinget, på højere læreanstalter og i forskellige brancher.
Piger fik sært nok adgang til at gå i gymnasiet, før kvinder i 1915 fik stemmeret i Danmark. Allerede i 1903 kom der en undervisningsreform, der muliggjorde det, og i 1906 blev de første to piger optaget på Århus Katedralskole. En af dem, Else Bentzon, har engang skrevet – det er med i bogen – at de følte sig som pionerer, men at lærerne var lorne ved det, for man kunne jo ikke bare rykke halvvoksne kvinder i ørerne.
Morsomt beretter hun om læreren, der ville skåne dem for de passus i bøgerne, der kunne virke anstødelige, hvorfor han sprang dem over. Hvad han ikke kunne se, var, at bag ham i bygningen over for gik halvnøgne unge mænd på session. Dem kunne de to kvindelige eleverne ikke undgå at se.
Dengang var videnskaben ikke så meget tvivl: Kvinder var halvhjerner, der lå nærmere abestadiet, end mænd gjorde. Et opslag i Salmonsens leksikon ville godtgøre, at deres hjerner vejede mindre, og at de ikke var så gode til abstrakt tænkning og åndelig nydannelse. Der var da heller ikke entydig mandlig lærerbegejstring for deres indtog i gymnasierne. Også fordi det kunne blive farligt.

Salt og peber
På Århus Katedralskole i begyndelsen af 60’erne var vi glade for, at der var piger. Altså vi drenge. Vi gik i hvert fald meget op i dem, og vi respekterede dem alle, hver og en, for det, de var og det, de kunne. Men de var også gymnasiernes salt, og vi var deres peber. Ofte gik vi mere op i dem end i lektierne. (Med mindre lektionerne bestod af Thorkild Bjørnvigs digt om den unge mand, der drak sødmefyldt te hos pigen, indtil »Kind mødte Kind/tavst over Bogens Rand.« Eller Frank Jægers »Forventningsfuld, forventningsfuld,/Dér kom det kendte Pigekuld./De kom af deres Skoleport,/med Haaret lyst, med Haaret sort.//Og mellem dem var een, var een/paa høje Hæle, høje Ben...«)
Nogle få gange skete det, at det romantiske pludselig blev socialrealistisk. En af pigerne i gymnasiet blev gravid med en af drengene. Det begyndte som regel med løse rygter, der efterhånden tog mere fast form for at ende som kendsgerning. Et stille gys gik gennem de øvrige elever: Tænk hvis det var mig...
Det var jo alt for tidligt at få børn, når man selv var et barn. Og så at få dette pinlige sagt til forældrene og til rektor, og den snak, der fulgte, og kunne man få det fjernet, selv om det var ulovligt? Ville man blive smidt ud af skolen?

Janne og Finn
Jeg husker tydeligt, da Janne blev smidt ud. Det var, da det kunne ses på hende, at hun var gravid. Hun fortæller selv om det i den nye bog. Hun havde en nytårsaften været sammen med Finn i klassen over. Rektor var til sinds at smide begge ud, men Finn fik lov at blive, efter at en professor var gået i forbøn for ham.
Birgitte derimod havde året før fået lov at gøre sin eksamen færdig, selvom hun var gravid, og selvom hun
ikke måtte vise sig i klassen. Det fortæller hun også om. Der har åbenbart hersket en vis forvirring og inkonsekvens, og i de følgende år fulgte frigørelsen med den fri abort og rødstrømpeevægelsen.
Finn blev i øvrigt assistent for Nils Malmros, der bl.a. instruerede En mærkelig kærlighed og Kundskabens træ, hvor Katedralskolen er modellen.

10 frække misser
I dag er kvinder i overtal på gymnasierne, men hvordan ligger det med frigørelsen og ligestillingen? En pige fra 3. g 2003 skriver, at det stadig ligger tungt, når drengene kan finde på at lave babe-nomineringer i skolebladet under overskriften »10 frække misser«.
En anden hæfter sig til gengæld ved, at hun takket være formødrenes indsats kan blive overlæge, hvilket ikke skal udelukke hende fra at være glad for at få en diamantring af sin kæreste eller gå med push-up-bh.
Bogen er et interessant stykke kulturhistorie, der også sigter mod anvendelse i undervisningen. Det må den være særdeles egnet til med de historier. Den har krop, som man siger om god vin.

*Susanne Richardt Kall, Helle Kappel Kjær og Karen Kolding (red.): Gymnasiepiger 1903-2003. Eget forlag. 143 s., 155 kr. Eget forlag
*www.aarhuskat-gym.dk

Kristen Bjørnkjær er student fra Århus Katedralskole 1963

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her