Læsetid: 1 min.

Bøger om viden

6. marts 2004


v. Kim Bruun
*Christiansen, Per: Dinosaurerne i nyt lys, Gad, 279 s., 275 kr

Dinosaurerne har brug for at komme ud af det gamle lys, som beskriver dem som langsomme, dumme og dårligt specialiserede dyr, der nærmest uddøde, fordi de ikke duede. De sidste 30 års forskning viser da også noget helt andet, men det er svært at komme fordommene til liv.
Per Christiansens bog begynder med en kort gennemgang af dinosaurforskningens historie krydret med anekdoter som skandalen, da Marsh ved en udstillingsåbning i New Haven 1870 påpegede at direktøren – Cope – havde sat hovedet i den forkerte ende!
To tredjedele af bogen er helliget omtaler af de enkelte systematiske grupper. Af ’nyheder’ her er det nok især historien om de fjerede, kinesiske dinosaurer, som får os til at mene, at fugle er dinosaurer.

Klassikeren
*Singh, Simon, Fermats store sætning – Løsningen af den 350 år gamle matematiske gåde, Gyldendal, 379 s., 10,5 dollar for den engelske udgave.

De fleste kender Pythagoras sætning: I en retvinklet trekant er: a2 + b2 = c2.
Og man kan let finde heltallige løsninger til ligningen; her er et eksempel: 32 + 42 = 52.
Men hvad med ligningen: a3 + b3 = c3.
Den kan man ikke finde heltallige løsninger til. Og heller ikke hvis man hæver potenserne fra tre til fire eller 17. Men at man ikke lige kan finde en løsning, er jo ikke det samme, som at den ikke findes! Den engelske matematiker Andrew Wiles murede sig næsten bogstaveligt inde i syv år for at bevise, at der ikke kan findes heltallige løsninger. Og det lykkedes. Han holdt stolt en forelæsning for garvede matematikere.
Men én af tilhørerne fandt et hul i beviset, så der gik endnu lang tid og mange genvordigheder før problemet blev anset for løst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu