Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Enhjørningens hemmelighed

Tracy Chevalier charmerer i ’Jomfruen med enhjørningen’
Kultur
4. marts 2004

Roman
I Pige med perleørering vævede den amerikanske forfatterinde Tracy Chevalier en kærlighedshistorie over Johannes Vermeers maleri af samme navn. Romanens kølige tone, præcise historiske detaljer og billedanalytiske indsigt begejstrede både anmeldere og læsere over det meste af verden, og næste måned dukker den såmænd op på det store lærred med Colin Firth og Scarlett Johansson i hovedrollerne.
Inden da får vi Chevaliers seneste roman Jomfruen med enhjørningen i dansk oversættelse – endnu en medrivende og fiktiv kærlighedshistorie inspireret af et af virkelighedens store kunstværker, nemlig de seks franske gobeliner af samme navn, der i dag hænger på Musée National de Moyen Age i Paris.
I slutningen af det 15. århundrede bliver kunstneren Nicolas des Innocents hyret til at designe forlægget til gobelinerne, som Jean le Viste vil bruge til at indynde sig yderligere ved det kræsne franske hof.
Den snobbede adelsmand forestiller sig en række blodige motiver fra slagsmarken. Le Vistes kone er derimod mere til enhjøringer og skønjomfruer, hvilket da også passer skørtejægeren Nicolas langt bedre, i det han elsker jomfruer, deriblandt le Vistes datter, og i enhjøringens horn ser et potent symbol på egen manddom.
Udover den selvglade og underholdende Nicolas, hvis motto lyder: »Jeg har lært af års erfaring, at hunde og falke og kvinder kommer tilbage, hvis man bliver stående, hvor man er,« kommer alle involverede til orde i separate kapitler, og selvom den ydre handling tilspidses efterhånden som afleveringstidspunktet for gobelinerne nærmer sig, og væverne stresser, mens ungdommen forelsker sig, er det er nok så meget i karakterernes indres liv, at romanen finder sin drivkraft.
Chevalier tegner er levende billede af et patriarkalsk middelaldersamfund, hvor religion dikterer folkets hverdag, og jagten på anseelse, hvordan adelsmændene teer sig. Et samfund, hvor følelser må vige af hensyn til normer og anseelse – og så alligevel dukker op, hvor man mindst venter det, som for eksempel i gobelinerne, hvis motiver ændrer sig efterhånden som Nicolas’ seksuelle fantasier og vævernes drømme og nederlag finder vej til dertil.
Eller det er i hvert fald Chevaliers finurlige pointe. Jomfruen med enhjøringen er en kærlighedshistorie fyldt med lyrisk svungne passager, der sprudler af sensualitet uden på noget tidspunkt at blive vulgære; den er også et troværdigt og velresearchet portræt af det parisiske aristokrati og Bruxelles’ hierarkiske indrettede væverlaug – og så er den ikke mindst en besnærende analyse af, hvordan de seks gobeliner, der som romanen hylder til menneskets sanser, endte med at se ud, som de gør. Hvilket i øvrigt kan ses på bogens omslag og flapper.

*Tracy Chevalier: Jomfruen med enhjøringen. Oversat af Inge-Lise Jespersgård. 267 sider, 279 kroner. PP Forlag. Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her