Læsetid: 4 min.

En håndfuld Europæiske erfaringer

Tankevækkende debatbog om Europa med et ubureaukratisk udgangspunkt. Det er med de levende mennesker, diskussionen om Europa bliver vedkommende
1. marts 2004

Det grænseløse Europa er blevet en næsten ubrugelig kliche. For det første fordi termen for det meste er en doven omskrivning, der skal dække over et kompliceret fænomen, den udveksling af varer, informationer og tjenesteydelser, der med stadig større hast finder sted mellem de europæiske lande. Hvad enten det gælder den gennemregulerede handel i det indre marked eller lyssky transaktioner af tyvegods, prostituerede, asylsøgere eller almindelig svindel.
For det andet fordi Europa på ingen måde er blevet reelt grænseløst, når det gælder de mennesker, som bebor vort kontinent. Arbejdskraften er temmelig mobil, men har man ikke en aftale om et job, er det så som så med retten til at bevæge sig rundt ud over i de tre måneder ad gangen, som alle EU-lande giver EU-borgerne ret til.
Derfor er det også en modig bedrift af de tre veteran-debattører Knud Overø, Per Milner og Torkil Morsing, som tidligere har udgivet bøgerne, Tiden der fulgte, og Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, at give sig i kast med at redigere en antologi, hvis udgangspunkt netop er det grænseløse Europa. Det er altid en tilfredsstillelse, når engagerede mennesker tilbageerobrer en slidt term og giver den mening igen. Og i denne vellykkede udgivelse er det sket ved at de tre redaktører har fundet nogle mennesker frem, som med enkelte undtagelser alle virker som om de har noget på hjerte og som forstår at give det videre.

Elske og leve i Europa
Udgangspunktet er enkelt. Redaktørerne har bedt en række mennesker, som alle bor i et andet EU-land end det, de er født i, om at reflektere over national egenart, udlændighed, og gennem videregivelse af egne erfaringer, tegner bogen et eftertænksomt billede af Europa.
De 16 bidragydere er alle af redaktørerne blevet bedt om at svare på spørgsmålet om, hvad der forener og skiller os ad i Europa. De forskellige artikler indeholder i sagens natur mange uensartede bud, men noget, der gennemsyrer bogen er, at de europæiske lande har mere til fælles end det, der skiller. At med bogens ord »Spanien har mere til fælles med Danmark end både Spanien og Danmark har med USA, Rusland, Kina og Mellemøsten.«
Bogen prætenderer ikke at være videnskab. Det er ikke en europæisk identitetshistorie, den har intet noteapparat eller litterære henvisninger.
Men den har flere meget fine fortællinger om levede, europæiske menneskeliv med underfundige iagttagelser af, hvordan nationale særpræg – fra hygge, ligestilling, jantelov, lighed, religion, tolerance, social sikkerhed, kønsroller, arbejdsetik, spise- og drikkevaner, kunsten at konversere, at flirte, at stå i kø eller netop ikke at gøre det – kommer til udtryk.
Og bidragyderne er herligt ubrugte – bevares, der er en forfatter, en journalist og en professor, som de fleste avislæsende danskere vil kende – men en styrke ved bogen er, at også den relativt ukendte vinproducent, ambassadør, præst, billedkunstner og lektor kommer til orde og viser, at der filosoferes, reflekteres, undres, tænkes, elskes, savnes og leves på livet løs i Europa.
Det eneste, bidragyderne har til fælles er en tro på, at europæerne rent faktisk har noget til fælles. Og at dette bør undersøges uden den skepsis og hængemuleri, som (alt for) ofte præger den danske EU-debat.

Ikke noget helle
Der er brug for bøger som denne. Hvorfor ? Fordi der er nok af politisk-bureaukratiske forsøg på at få EU’s institutioner gjort mere forståelige og tættere på borgerne og så videre. Men hvis det stadigt tættere europæiske samarbejde skal finde den legitimitet, som p.t. mangler, men som der er hårdt brug for, så er der brug for en form for europæisk identitet, som kan sameksistere lykkeligt med den nationale og regionale ditto. Og det kan kun ske nedefra; ved at Europas borgere kommer til at interessere sig for hinanden, opdager deres fælles erfaringer og dermed lærer fra og med hinanden.
Den danske præst ved kirken i Bruxelles siger det i bogen anderledes:
»Enheden og mangfoldigheden står i et konstant spændingsforhold til hinanden... Hvis vi afskaffede EU ville disse forskelle ikke forsvinde: så ville vi blot være nødsaget til at finde en anden måde at tackle dem på... Når grænser nedbrydes, skyldes det ikke udelukkende EU, selv om nogle gerne vil se det sådan. Der er andre kræfter på spil, og EU kan også betragtes som et instrument til at få styr på nogle af disse kræfter med; og hvis Danmark vil have en finger med i spillet er det nødvendigt at være der, hvor beslutningerne træffes. Der er ikke noget helle. Vi er danskere og bor i Europa.«
Debatbøger har ikke et enormt publikum – slet ikke EU-udgivelser, der som regel læses af de samme 2-300 mennesker – men denne fortjener at komme bredere ud.
Nævnet for EU-oplysning har støttet udgivelsen.

*Mit Europa. Mangfoldigheden i fællesskabet. Redigeret af Per Milner, Torkil Morsing og Knud Overø, 200 sider, Lindhardt og Ringhof, 249 kroner. Udkom oktober 2003

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu