Læsetid: 2 min.

Et halvt kanonisk udvalg

Fri omgang med et halvt århundredes danske litteratur
22. marts 2004

Ny bog
I Syddansk Universitetsforlags følgeskrivelse til antologien Danske litterære tekster 1950-2000 står der om en række store digtere, at de alle er repræsenterede, »da deres bidrag til denne æra har været af uanseelig betydning«. I den efterhånden almindelige udskridning af ords betydning kan uanseelig åbenbart også betyde det modsatte, da det ellers er digternes anseelige eller uoverskuelige betydning, der giver dem plads i historien og den meget omtalte kánon, som denne bog er et uvilkårligt bidrag til.
Redaktørerne har valgt sikre og kendte tekster af de lidt ældre og foretrækker øjensynlig også generelt bidrag fra tidlige bøger i forfatterskaberne hos de yngre. Man kan studse over enkelte tekstvalg. At Tove Ditlevsen står med tre digte, men ingen novelle, at Halfdan Rasmussen her kun er en sjov digter, at Erik Knudsen som den eneste fremviser en dramatisk tekst, men ingen digte, og at ’litterære’ tekster i det hele taget udelukkende betyder fiktion.
Udvalget af forfattere strækker sig fra Thorkild Bjørnvig til Peter Adolphsen, og dets træfsikkerhed kan selvfølgelig diskuteres, siden Poul Vad, Vibeke Grønfeldt, Knud Sørensen, Henrik Bjelke, Morti Vizki og en halv snes andre navne på min liste ikke er med. Værket påtager sig en vis autoritet, da det nu er ottende og sidste bind i en statelig samling af tekster siden ældre middelalder, beregnet til danskfagets universitetsundervisning, men med alment sigte. Om 10-15 år vil en ny udskillelse af nutidstekster let kunne finde sted.
Det siger noget om, at en eventuel officiel litterær kanon slet ikke bør omfatte præstationer af nulevende forfattere, der også gerne har det med formidlere og pædagoger som eventyrets bondemand havde det med degne.

Her
Suset af et halvsekel er mærkbart ved gensyn og nylæsning, bl.a. i generationernes forskellighed i det samme motiv. Bjørnvigs oplevelse af her i digtet af samme navn har en voldsom etisk patos i eksistensens uvished, mens Hans-Jørgen Nielsen med digtet »i mellemtiden, her« udtrykker jeg-relativismen: »på dette sted der mildt/og stille strømmer/ned i dette spejl/med spredte punkter«.
Samtidig afspejler eksemplerne noget tidstypisk i valg af titler på digte. De ældre bruger gerne enkeltord eller andre korte indholdsbestemmelser som f.eks. Gustava Brandt med »Poplens blade« – der her minsandten er stavet ’Poblen’. Hvad er det der foregår på Syddansk? – mens de yngre fra og med Nordbrandt ynder længere sætninger, f.eks. »Nu kan jeg ikke bruge dig længere«, »Stenene rører uroligt på sig« (Laugesen). Et symptom på en friere, frækkere relation mellem digter og læser.
Midt i bogen finder man en snes farveplancher med samtidig kunst, der er stofligt og motivisk beslægtet og giver samme indtryk af uformelt nærvær. Der er i det hele taget noget godt at være med i.

*Danske litterære tekster 1950-2000. Udgivet af Lars Handesten, Knud Bjarne Gjesing & Rolf Sindø. 374 s., 300 kr. Syddansk Universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu