Læsetid: 4 min.

Udyret kommer

To svenske debutanter sætter nye standarter for samfundsdebatterende romankunstmed en bog om pædofili
4. marts 2004

Ny bog
Forestil Dem, at De var inde i hovedet på en pædofil barnemorder. Forestil Dem, at De kunne følge alle de taktiske overvejelser sekund for sekund, netop imens forbrydelsen fandt sted. Alle de små, irriterende stik af tillært, forloren skyldfølelse. Enhver liderlig impuls. Ethvert indstuderet børneslangudtryk. Enhver gennemkalkuleret risikovurdering.
De fleste ville sikkert hellere end gerne være foruden. Men i Anders Roslund og Börge Hellströms første roman – som de to altså har skrevet i fællesskab på samme måde som landsmændene Maj Sjöwall og Per Wahlöö også gjorde det i sin tid i 1970’erne – er der desværre ingen pardon. Forfatterne er nemlig ubønhørlige. Læseren holdes hjerteløst fanget inde i hovedet på en samvittighedsforladt sexgalning.
Nej, Udyret – på svensk hedder den i hvert fald Odjuret – er bestemt ikke en hvilken som helst roman. Og allerede inden den er udkommet i Sverige, har den da også, ifølge interne kilder i forlagsverdenen, faktisk været i vild auktion imellem et par danske forlag, der lugtede både blod og tryksværte. Hver især har de to forlag budt uhørt høje beløb for at få fingre i den. Det var til sidst forlaget Centrum, der løb af med sejren. Så danskerne kan altså allerede nu – hele to uger inden bogen overhovedet foreligger på svensk – læne sig trygt tilbage. Fænomenet Udyret er på vej til Danmark også.

Han burde ikke
»Han burde ikke.« Sådan lyder den første sætning i bogen, som Deres altid velunderrettede undertegnede allerede har haft i hænderne i en slidt fotokopi. Sætningen står alene på en linje for sig selv, så alvoren ligesom understreges. Og de tre ord rammer læserens hjerne som et glat og koldt projektil affyret på klods hold. Over de næste 17 sider sidder man som forstenet tilbage. Han nærmer sig. Han sætter sig på ryglænet af den grønne bænk som en anden teenager. Han retter på sin kasket, der er magen til den, han har set drengene gå med nede på legepladsen. Han antaster de to små piger. Han manipulerer med dem. Han taler dem tilrette. Han får dem lokket med ned i kælderrummet. Han binder dem. Og så finder han skruetrækkeren frem... Og der er intet – intet – læseren kan gøre for at standse det. Præcis som i virkelighedens verden.
I romanen om Udyret tvinger forfatterne os til at se på de mest horrible forbrydelser – helt til den bitre, uhyggelige ende. For snart fanges den pædofile vaneforbryder af politiet. Men fire år efter stikker han af igen. Gennembanker to betjente og checker simpelthen ud. En pædofil helvedesmaskine er atter på fri fod.

Hvem er udyret?
Det er her, de to ferme forfattere introducerer familiefaderen, som skal til at følge sin datter i børnehave. Uden for børnehaven hilser han på en mand med kasket. Læseren kunne skrige.
Sådan fungerer bogen hele vejen igennem. I en blanding af de bedste tricks fra le Carré og de snedigste greb fra Hitchcock holdes læseren i en tilstand af konstant åndenød. Når han det mon? Hvad laver den anden så i mellemtiden? Kan hun klare det? Hvad gør de så nu? Pas på, Han har en kniv!! Niveauet er rent spændingsmæssigt lige så højt som i Frk Smillas fornemmelse for sne. Og på samme måde som i Peter Høegs 90’er-klassiker, så er der også meget mere at komme efter, end blot lidt banal underholdning.
Det mest fantastiske ved den nye bog er nemlig, at den er skrevet med et suverænt overblik over sit emne. For hvem er udyret egentlig? Er det den pædofile mand? Er det samfundet, der ikke hjælper ofrene? Nej, svarer forfatterne. Det er faktisk hele fænomenet pædofili, der i sin grundform – som et tabu, man aldrig rigtig kan tage livtag med – er et udyr. Det viser forfatterne ved systematisk at arbejde sig hele vejen rundt om den grød af berøringsangst, som pædofilien er. De viser forbryderens afstumpethed i al dens forstemmende gru. De viser forældrenes desperate selvtægt i hele dens håbløshed. De viser advokaternes umoralske adfærd. Lovgivningens utidssvarende uduelighed. De viser, hvordan andre indsatte i institutioner plager livet af seksualforbryderne. De viser, hvordan misforståelser og uvidenhed fører til alle mulige forværringer af det hele, når emnet er pædofili. De viser, hvor tumpet pressen opfører sig.
Når man har læst den svenske bog om Udyret, så fatter man ærligt talt ikke, at de to mænd, der har lavet den i fællesskab, er debutanter. Men de er nu heller ikke bare hvem som helst. Den ene af de to er kulturchef i Svensk Television. Den anden arbejder til daglig i en organisation, som han selv har stiftet, og som forsøger at rehabilitere de af de kriminelle, der er inden for reel pædagogisk rækkevidde.
Måske er det denne sidste detalje, der gør bogen til noget af det mest gennemresearchede, der er udkommet om seksualforbrydere i lange tider i Skandinavien. Alle aspekter af problemet er simpelthen med – selv de mere forfinede pointer er der – men det hele er præsenteret, så enhver borger hinsidan bør kunne forstå det. Det er som at se en god dokumentarfilm på tv.
Bogen, der er udgivet på Jan Guillous Piratförlaget, bør få en stor udbredelse – også herhjemme. Som regulær spændingsroman er den selvfølgelig et stensikkert hit, men også som tankevækkende debatbog sætter den helt nye standarder for, hvad der i det hele taget kan tales om.

*Anders Roslund og Börge Hellström: Odjuret. 360 s. Udkommer 17. mar. i Sverige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu