Læsetid: 3 min.

En værdig bog om Profeten Muhammed

Bogen er blevet et indlæg i debatten om islam og muslimer rettet mod de konspirationsteorier, der kommer fra Brix, Hedegaard, Hansen et. al., – og måske et mere effektivt indlæg
23. marts 2004

Ny bog
I den islamiske tradition er der grundlæggende to kilder til oplysninger om, hvordan man bør leve sit liv som en god muslim. Der er koranen, og så er der profeten Muhammeds liv som det ideale eksempel på islamisk levevis (sunna). Koranen selv er ikke en kronologisk samling historier om Muhammeds liv, så der er opstået en omfangsrig islamisk litteratur om Muhammeds liv, hvor muslimer kan studere Guds sendebud. Denne litteratur kaldes sîraen.
Med Sendebudet har Amér Majid skrevet en bog, som jeg godt tør vove at kalde et moderne bidrag til sîra-litteraturen på dansk. Bogen er værdig både som historien om Muhammed og som kulturbegivenhed, selvom den ikke følger landvindingerne inden for islamforskningen, og selvom denne anmelder personligt ikke har sympati for religiøs litteratur. Sendebudet om profeten Muhammeds liv skal ikke læses som en fagbog om islam og Muhammed, men som et værk, der udlægger Muhammeds liv og islams tidligste historie ifølge den muslimske tradition.
Hovedværket i den muslimske tradition for historieskrivning, sîra, om Muhammeds liv, er Muhammed ibn Ishâqs (704-767) Sirat Rasûl Allâh, der er den ældste af de samlede beskrivelser af Muhammeds liv. Majid bygger primært på ibn Ishâq og befinder sig dermed på linje med mange andre moderne muslimske beskrivelser af Muhammed, hvilket ikke er ment som en kritik. I stedet bevidner det, at vi her har at gøre med en almindelig moderne udlægning af Muhammeds liv på dansk, hvilket er godt.
Selve værket er yderst velskrevet, læsevenligt og kun lettere arkaiserende, hvilket giver en lige tilpas dosis andægtighed og fornemmelse af historisk vingesus. Der fortælles fra historien om Abraham, Sara, Hagar og Ismael til Muhammeds begravelse i år 11 eller 632 e.Kr. og i de mellemliggende 350 sider får vi historierne om de grundlæggende legender om tidlig islam og Muhammeds liv. Det er der ikke nogen grund til at gå i detaljer med. Muhammeds liv er centralt for praktiserende muslimer – for alle andre er her en bog på dansk, hvor man får det hele serveret.
Som kulturbegivenhed er bogen noget andet end blot en fortælling om Muhammeds liv. Bogen viser, at islam er en religion i Danmark også. Sendebudet formår at genbeskrive Muhammeds liv på en måde, som arbejder imod den fremmedgørelse af islam, hvor islam er noget oppositionelt til sekulariseret og rationaliseret kristendom og formår at gøre Muhammeds liv til en del af en dansk og dansksproget metafysisk vejviserlitteratur. Majids fortællinger er ikke væsensforskellige fra kristne og jøders moderne genbeskrivelser af deres centrale identitetsopbyggende tekster.
På en måde bliver bogen et indlæg i debatten om islam og muslimer rettet mod de konspirationsteorier, der kommer fra Brix, Hedegaard, Hansen et. al., og måske et mere effektivt indlæg end mange fagbøger skrevet af videnskabelige islameksperter (bemærk modsætningen til Brix og co., selvom de, når det kommer til islam og mellemøstforskning, opfatter videnskabelig som en diskvalificerende benævnelse). Konspirationsteoretikerne lader sig ikke slå ud af sådan noget som viden og kultur- og religionsteorier, men forhåbentlig af en i generel forstand ønsket normalisering (privatisering) af islam i en demokratisk kultur som den danske. Til det kan man sige at Majid har ydet et bidrag.
Brix et. al. må have spøgt en anelse i forbindelse med bogens afsluttende citat fra fredelighedens ikon over alle, Gandhi, som efter at have læst om profetens liv blev overbevist om, at det ikke var sværdet, der vandt en plads for islam i verden. Islam er selvfølgelig ikke en mere suspekt (dog lige så suspekt) del af de religiøse forestillinger på spil i Danmark end alle andre, hvilket er en ret væsentlig reminder lige for øjeblikket.
Hvis islam havde været et accepteret element af danskernes kosmiske bolsjepose var det ikke nødvendigt med en anmeldelse af en religiøs tekst, som om den havde noget umiddelbart at bidrage med til en sekulær offentlig debat.
Mellemøstforsker Jørgen Bæk Simonsen har skrevet forordet til Sendebudet, som er klart og informativt, og han mener åbenbart, at den har et godt budskab, siden han har valgt at støtte udgivelsen med sit ord. På samme måde mener Lars Hedegaard, at Ibn Warraq har et godt budskab med bogen Derfor er jeg ikke muslim, siden han har valgt at oversætte den.
Man bør dog huske, at det man får ud af sådanne bøger, er begrundelser for, hvorfor Majid er muslim, og hvorfor Ibn Warraq ikke er. Det kan være kloge og fornuftige personlige tilkendegivelser, men islamforskningen bør stadig frekventeres for den afvejede og vidensorienterede position.

*Amér Majid: ’Sendebudet. Historien om profeten Muhammed og islam’. Gyldendal 2004.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu