Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Verden ifølge Updike

Få kan beskrive den amerikanske middelklasses ordinære hverdag med samme elegance og indsigt som John Updike
Kultur
18. marts 2004

Noveller
I forordet til sin netop udkomne samling af noveller, The Early Stories: 1953- 1975, bemærker John Updike, at han som barn af 30’erne tilhører USA’s tavse generation. Meget kan man kalde den 71-årige forfatter – og meget er han blevet kaldt, blandt andet the giant of American letters – men ikke tavs.
I over 20 romaner og børnebøger, diverse digt- og essaysamlinger, et teaterstykke og meget andet har Updike taget pulsen på den hvide protestantiske middelklasse i et USA, hvis moralske værdier og sociale strukturer i hans levetid har ændret sig med samme hast som programmet i den lokale drive-in-bio. Selv har forfatteren i samme knivskarpe og uprætentiøse tone, der præger hans bøger, sagt, at målet var – og stadig er – at give hverdagen en smuk og fortjent hyldest.
Gennembruddet kom i 1960, da han udgav Rabbit Run, første bind i romankvartetten om bilsælgeren Harry ’Rabbit’ Angstrom, der efter en lovende karriere som basketballspiller på high school-niveau har rasende svært ved at stille sig tilfreds med sin tilværelse som ægtemand og far, men savner mod til for alvor at bryde med normerne i sin lille Pennsylvania-forstad.
Rabbit Run, der fanger spændingen mellem 50’er-konformitet og 60’er-opbrud langt mere spidsfindigt og troværdigt end Jack Kerouacs tematisk beslægtede On the Road (1957), blev fulgt op af Rabbit Redux (1971), Rabbit is Rich (1981) og Rabbit at Rest (1990), der tilsammen udgør et af den moderne amerikanske litteraturs absolutte hovedværker. Langt hen ad vejen er de årsagen til Updikes popularitet og litterære respekt – selv om også Couples (1968), The Coup (1979) og The Witches of Eastwick (1984) bør nævnes.
De uomtvistelige kvaliteter i hans romaner til trods er det imidlertid i novellerne, at den iskolde præcision, der kendetegner forfatterens prosa, samt hans sans for mundret dialog og blik for tilværelsens ordinære øjeblikke for alvor kommer til sin ret. På dansk har vi blandt andet stiftet bekendtskab med Updikes mesterlige kunnen udi den korte prosaform i samlingerne I morgen og i morgen og i morgen (1965), hvis tekster er udvalgt af Klaus Rifbjerg, og Marchen gennem Boston (1974), hvor forfatteren selv har haft en finger med i udvælgelsen.
Er man til mere fra samme skuffe – dog ikke oversat – er der ingen vej uden om The Early Stories, en moppedreng på 833 sider og næsten to kilo, der kan være svær at bakse rundt med, men mindst lige så svær at lægge fra sig, når man har vendt første side.

Løbske ord
Samlingen strækker sig, som titlen antyder, fra 1953, hvor Updike indsendte »Ace in the Hole« til magasinet The New Yorker, til midten af 70’erne, hvor forfatteren blev skilt fra sin kone gennem 22 år og for første gang i sit voksenliv skulle leve alene og desuden havde etableret sig som nævnte magasins mest prestigiøse bidragyder.
Historierne optræder ikke kronologisk i den rækkefølge, de er blevet publiceret i, men er derimod inddelt således, at de tematisk kan læses som et livsforløb fra teenageårene over ægteskab og familieliv til skilsmisse og single-liv. Updike lægger i den forbindelse ikke skjul på, at inspirationen er hentet i hans eget liv og miljø. »Jeg har intet at miste ved at være ærlig bortset fra et par venner,« som han udtrykker det.
De fleste af novellerne fokuserer på tab – både tabet af barndommens uskyld og tabet af det gamle Amerikas skikke og vaner, som de blev udlevet den by i det rurale midtvesten, hvor hovedpersonerne i afsnittet »The Olinger Stories« vokser op og mentalt hænger fast i, selvom de efter endt skolegang flytter tættere på storbyen.
En af disse er den stammende William fra »A Sense of Shelter«, der på et tidspunkt tager mod til sig og fortæller skolens kønne pige, Mary, at han elsker hende. Hun konstaterer overrasket, at de jo slet ikke kender hinanden. Men William giver ikke op:
»’My god,’ he said. ’Why not? I’ve known you since kindergarten.’
’What do you know about me?’
’That you’re not a virgin,’« ryger det ud af munden på William, hvorpå Mary vender sit ansigt bort og hans håb om et forhold de to imellem dør.
Denne mangel på evne til at kommunikere kendetegner Updikes figurer. Ikke mindst ægteparret Richard og Joan Maple, der »In Your Lover Called« lader sig rive med af hinandens ondskab og overraske over egne ord, da de hver især tilstår deres sidespring.

Tro på livet
I »Seperating« står selvsamme par overfor den smertefulde opgave, at fortælle deres børn, at de skal skilles. Deres ældste søn rammer sømmet på hovedet med et spørgsmål, der runger som et ekko i hans tavse fars hoved, nemlig hvorfor. »Why? (...) Richard had forgotten why.«
Richard – og de fleste andre figurer i Updikes univers – giver imidlertid ikke op. De fortsætter stædigt med at lede efter om ikke meningen med livet, så en formel på en lykkeligere hverdag. Et af de steder, de leder, er i religionen, nærmere betegnet i den protetestantiske tro, som Updike er opdraget i og som gennemsyrer hans fiktion uden at tilbyde figurerne fred i sindet.
Det gør virkeligheden derimod og trods alt. I »The Music School« overtager fortællerens datter på det nærmeste pladsen som kilden til kristen genløsning, da hun dukker op efter endt musiktime: »I’m content here in this school. My daughter emerges from her lesson. Her face is fat and satisfied, refreshed, hopeful; her pleased smile, biting her lower lip, pierces my heart, and I die (I think I am dying) at her feet.«
I sådanne små magiske og umiddelbart ordinære øjeblikke oplever Updikes figurer således en glæde, en tro på livet, der gør alle de sure trængsler værd. Eller som det udtrykkes i »The Blessed Man of Boston, My Grandmother’s Thimble, and Fanning Island«: »Details are the giant’s fingers. He seizes the strick and strips the bark and shows, burning beneath, the moist white wood of joy.«
Denne filosofi er naturligvis også forklaringen på Updikes hang til at beskrive hverdagen så detaljeret og realistisk som muligt. Hverdagens trivialiteter tilbyder os ifølge forfatteren en vigtig indsigt, der i Rabbit Run blot kaldes »It«, da Harry midt en golfrunde med en præst rammer en bold perfekt og oplever en pludselig harmoni og forståelse af tilværelsen.
Om denne ubeskrivelige størrelse – »It« – så er er nok, om vi forstår at bruge dette glimt af lykke til at manøvrere os ud af de dilemmaer den moderne tilværelse byder os, er et helt andet spørgsmål. John Updikes på eller måder store novellesamling, The Early Stories, er ikke noget dårligt sted at lede efter svaret.

*John Updike: The Early Stories: 1953-1975. Penguin Books, 833 sider. Kan købes hos Atheneum Boghandel, Nørregade 6, Kbh., for 432 kroner og bestilles på www.amazon. co.uk

FAKTA
John Updike
*Født 1932 i Reading, Pennsylvania, USA. Debuterede i 1958 med novellesamlingen The Carpeted Hen and Other Creatures og er siden blevet belønnet med blandt andet to Pulitzerpriser, for Rabbit is Rich (1981) og Rabbit at Rest (1990), to National Book Awards, for The Centaur (1963) og Rabbit at Rest, samt to forsider på magasinet Time. Updike er desuden den eneste, der har optrådt i den årlige antologi Best American Short Stories i seks på hinanden følgende årtier, oven i købet hele 12 gange. Kritikeren Malcolm Bradbury har beskrevet Updike som den mest udholdende i den generation af store amerikanske efterkrigstidsforfattere, der tæller J.D. Salinger, Norman Mailer og Saul Bellow.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her