Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Brag af en bog

Den offentlige debat om globaliseringen ville blive meget mere kvalificeret, hvis Jagdish Bhagwatis nye bog læses
Kultur
5. april 2004

Ny bog
Jagdish Bhagwati har skrevet en strålende bog om konflikten mellem frihed og retfærdighed. Bogen er smukt skrevet: provokerende uden at prædike. Man kan måske ikke altid være enig med ham – det er jeg ikke – men In Defence of Globalization er sikker på at blive en klassiker.
Sådan skriver sociologiprofessor, Richard Sennett, fra London School of Economics på omslaget af Bhagwatis nye bog. Jeg vil som anmelder gøre Sennetts ord til mine egne. De rammer.
Det er en fremragende bog, der bør læses og diskuteres af både tilhængere og modstandere af globaliseringen – og af dem, der skeptisk diskuterer fordele og fejl.
Inderen Jagdish Bhagwati, der er professor i international økonomi ved Columbia University i USA, og som tidligere har været specialrådgiver for generalsekretæren handelsorganisationen GATT og for FN om globaliseringen, ved, hvad han taler om.
Han tilbageviser et for et de argumenter, som fremføres af alle dem, der betragter globaliseringen som et alt ødelæggende B-52 bombefly, der bomber den brogede og forunderlige verden ned i ekstrem fattigdom, sociale og miljømæssige ødelæggelser.
Han viser, at det ikke passer. Årsagen til den massive fattigdom i en række u-lande skal ikke søges i globaliseringen, men ofte mere i de enkelte landes korrupte, ineffektive og uoplyste politik. Globaliseringen, og det vil herunder sige liberaliseringen af international handel, har banet vej for sociale fremskridt og velstandsstigninger.
Bhagwati tager de unge anti-kapitalister i skole, der mener, at den globale kapitalisme iflg. sin indre logik ikke kan skabe sociale fremskridt. Og det gør han med en herlig selvironi, og han citerer fra en af sine egne bøger fra 1966, der opfordrede de ’underudviklede’ økonomier til at kopiere den sovjetiske planøkonomi. Men Bhagwati bliver ikke ved konstateringen af, at det dengang så udbredt tressersynspunkt var udtryk for ’en rædselsfuld fejlbedømmelse’, for han går meget dybere i sin analyse. Herunder ved at beskrive, hvordan Derridas dekonstruktivister er blevet naturlige allierede for postmodernister, kultdyrkere af Foucault og marxister på universiteterne i deres kollektive opgør med globaliseringen.
Han polemiserer og provokerer til debat, og han leverer kvalificerende og konkrete argumenter, som kritikerne bør forholde sig til. Den sociale alarmisme, som de alternative miljøer kan forfalde til at dyrke, er alt for overfladisk. Verden – og herunder globaliseringen – er meget mere nuanceret.
Bhagwati kan den liberale økonomis klassikere, bl.a. Adam Smith og David Hume, men han har også læst Marx og Lenin. Han fortaber sig ikke i teorien, men han afgrænser sig på mange fronter.

Solid pragmatisme
For anti-globalister kan Bhagwati måske virke dogmatisk i sit forsvar af globaliseringen. De mest globaliserede økonomier, der åbner op for mere handel, har højere vækst end de lukkede og protektionistiske, fastslår han med henvisning til økonomiske analyser. Alligevel kan han ikke afskrives som en ny-liberal fundamentalist, for han har en solid pragmatisme.
Han afgrænser sig fra Ruslands chockterapi, der fik fatale konsekvenser. Han afgrænser sig overfor de asiatiske lande, der før finanskrisen i 1997/98 alt for hurtigt frigjorde kapitalbevægelserne, og han roser Chile, der har kombineret en liberal økonomisk politik og åben handel med restriktioner på spekulative kapitalbevægelser fra udlandet. Han er tilhænger af øgede migrationer, men han advarer mod for hurtige og abrupte åbninger, og taler for reguleringer, bl.a. via en ny global myndighed og accept af dobbelte statsborgerskaber.
Han kalder det en fejlantagelse, at frihandel uden miljøpolitik skader miljøet. Jeg er ikke sikker på, at argumentet holder, men jeg er enig med ham i, at den ’bedste’ politik er at kombinere frihandel med en miljøpolitik, hvor nationerne kappes om at blive førende.
Han er tilhænger af et stærkere partnerskab mellem politikere og NGO’ere, men han har også en kvalificeret kritik af de globale NGO’eres børnesygdomme – herunder med en intelligent diskussion af grænserne ved den anti-politikkens politik, som europæiske dissidenter som Vaclav Havel og Gÿorgy Konrád slog til lyd for.
Det er usædvanligt at se en økonom have den intellektuelle spændvidde. Det har Bhagwati. Også derfor fortjener hans bog at blive læst vidt og bredt.

bjm@inforkmation.dk

*Jagdish Bhagwati: ’In Defence of Globalization’. Oxford University Press, marts 2004. 308 sider, 28 US-dollar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her