Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den danske (u)fører

Erindringer af og om dansk nazismes førstemand
Kultur
6. april 2004

Ny bog
Frits Clausen – alene navnet var i et par generationer svært at få over læben – det nærmeste man her i landet vel kom en ægte quisling. Men Vidkun Ouisling var Frits Clausen på den anden side langt fra. Ejede ikke sin norske parallels professionelle politiske evner og effektivitet endsige personlige stabilitet. Frits Clausen var alkoholiker, formentlig med heraf opståede karakterafvigelser; ’frivol’ benævnes den senere landsbylæge og nazistiske fører af en tidligere kæreste, i sammenhængen anes krænkelsernes art.
Frits Clausen var et nationalt menneske langt ind i marven. Født i 1893 i Aabenraa og opvokset i Sønderjylland under tysk herredømme, men dansk af sind som nogen. Dét og en personlig forfængelighed der ville noget, samt store politiske ambitioner drev ham ud i ekstremerne. Også fordi han af natur vel var en naiv, ekstrem og fanatisk person. Han blev medstifter og fører for det danske naziparti i foragt for partierne og partikævlet på Christiansborg.
Et barn af sin tid kan man sige, blot mere primitiv og rabiat end de fine. Helt op i samfundets øverste lag gik forestillingen om de stærke mænd, der burde og skulle skubbe parlamentarikerne til side og tilbyde kongen håndfast fædrelandssindet ledelse. Kaj Munk og A. P. Møller blev trods deres anslag mod folkestyret senere dettes helte og ikoner. Frits Clausen der gik de famøse skridt videre blev skurken. I 1947 var det forbi.
Den midaldrende Clausen sank om i Vestre Fængsel ramt af hjertestop, kort før statsadvokaten ville have krævet dødsstraf over forræderen. Om Clausen var blevet dømt er mere tvivlsomt; formentlig var hans forseelserne klaret med en længere fængselsstraf, således som det skete for andre danske ledende nazister. Ofte havde disse i øvrigt tvivlsomme folk ikke gjort andet end at tilslutte sig svastika, hade jøderne, de Radikale og socialdemokraterne og dyrke Hitler. Det var selvfølgelig slemt nok i de tider, men Clausen kom ydermere i sin position som leder af DNSAP op til 1943 til at stå som selve symbolet på forræderi, mødt af sine landsmænds utilslørede foragt.

En ynkelig affære
Dette blads stifter og chefredaktør Børge Outze lagde ikke fingrene imellem i nekrologen: »Hans Navn i Glemme gaa, Hans Minde dø!« For Outze var der ingen plads til tvivl: Frits Clausen havde vist tyskerne vejen ind i fædrelandet den 9. april 1940, altså det rene højforræderi, hvilket nu på ingen måde passede, hvor dertil kom alt det øvrige. Alt det øvrige indskrænkede sig i virkeligheden til at være en temmelig ynkelig affære. Tilslutningen til DNSAP var på intet tidspunkt imponerende, og Berlin ønskede heller ikke for alvor at indsætte Herr Clausen som dansk regeringschef – end ikke som marionet.
I overleveringen har der som antydet ikke været plads til megen nuancering. Outze har noget af forklaringen i det udtryk for taknemmelighed, ironisk bevars, han slår på i anledning af dødsfaldet. Tak til Frits Clausen fordi han med sin blotte person umuliggjorde en nazistisk magtovertagelse, forsumpet og ussel, som han var. Clausen som fjendebillede og modstykke til det sejrende folks fortælling kunne stå uanfægtet og fik lov til det.
Historikeren John T. Lauridsen har endnu engang bidraget med vigtigt udgivet materiale til forståelse af de fem år med denne moppedreng af en kommenteret selvbiografi af Frits Clausen. Næppe en bog man læser fra ende til anden, men vigtig i lange passager til forståelse af de danske nazisters selvfølelse og til forståelse af de mange, mange danske nazisympatisørers holdning.
Tankevækkende er det at mens Clausens forræderi fortsat står uanfægtet, hylder Dansk Folkepartis ypperstepræster kritikeren Harald Nielsen som helt. Han var også nazist, på de indre linjer bevars og glødende antisemit. Det var Clausen egentlig ikke. Han var bare mere synlig som landsforræder, mere grotesk i fremtoningen, og så var han et skvat. Mens Harald Nielsen skrev bøger om Brandes’ forbrydelser mod Danmark. Det kan stadig bruges.

*Føreren har ordet! Frits Clausen om sig selv og DNSAP. Udgivet af John T. Lauridsen. 846 s. ill., 498 kr. DKB og Museum Tusculanums Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her