Ny bog
Øksemord, mosefund, lokalkolorit, voldelige fædre, påsatte skolebrande, religiøse sekter og en 40-årig kvindelig journalist med ben i næsen og rod i privaten.
Så er scenen sat i Elsebeth Egholms krimiroman Selvrisiko, der er en selvstændig opfølger til hendes foregående roman Skjulte fejl og mangler. En krimi, der også har den egenrådige århusianske lokaljournalist Dicte Svendsen som hovedperson.
Dictes teenage-datter finder liget af genboens søster i den lokale mose. Den midaldrende kvinde er bestialsk myrdet med en sirlig strikke om halsen og kraniet kløvet med en økse. Ikke særlig århusiansk, skulle man mene.
Men det er netop det, Elsebeth Egholm kan: Trække det dagligdags og velkendte liv af led og konfrontere det med ekstrem vold, frygt og psyko-forplumrede bagtanker.
Fra fundet af kvindeliget folder krimigåden sig ud. Dicte skal dække historien for lokalbladet i skarp konkurrence med praktikanten Holger. Hun finder gode spor og er på god fod med kriminalefterforskeren Wagner, selv om de bokser lidt med deres professionelle roller og det venskab, de også har.
Mangler bare Jes Dorph
Det er godt fortalt, historierne ruller, sporene efterforskes, spændingen stiger og falder, og man er godt underholdt undervejs. Det er professionelt fortællehåndværk. Helt efter bogen. Men heller ikke så meget mer end det.
Historien er fuld af elementer fra nyere danske kriminalsager som f.eks. en teenagepige, der bliver fanget ind af en religiøs sex-sekt og vrede knægte, der sætter ild på deres gamle folkeskole. Det giver et fint realistisk ekko til fortællingen, men samtidig får man hurtigt fornemmelsen af at sidde med bogudgaven af et af tvs doku-dramatiserede kriminalmagasiner. Man mangler bare Jes Dorph.
Tilsyneladende er det meningen, at Dictes og bipersonernes privatliv skal give det veltilrettelagte krimiplot psykologisk bund. Men for min smag er der for mange kolde kaffeslatter og flade territoriemarkeringer på jobbet, pseudofølsomme indviklinger med teenagedatteren, der partout vil flytte i rækkehus med fyren (suk!), og for mange løse tråde i hovedpersonens modne-men-moderne kæresteforhold til pressefotografen Bo. Han er en strejfer, som Dicte ikke kan få hold på, fordi han i virkeligheden er dybt ulykkelig over at have mistet kontakten med sine børn af første ægteskab.
Problemet er, at fortællingen flader ud i damebladformat, når den stålsatte og modige power-woman flæber ud i jalousitrip over veninders lette lykke, teenagedatterens uforståeligheder eller kærestens fjernhed. Føleriet bliver et klægt vedhæng til en ellers ren og velskåret krimifortælling.
Nogen gribende generationsroman som en anmelder kaldte hendes første bog er det i hvert fald ikke. Elsebeth Egholm skriver konsum-krimi uden knaster, fængende og gruopvækkende, men også hurtigt glemt igen.
*Elsebeth Egholm. Selvrisiko. Roman. Gyldendal. 355 s., 298 kr. ISBN 87-02-02403-9
