Læsetid: 2 min.

En indefrakommende i udvalg

Klavs Bondebjerg lægger i sit udvalg af digte og rejsenotater klogeligt vægten på erotikken
15. april 2004

Ny bog
Det er det helt rigtige tidspunkt, Klavs Bondebjerg (f. 1953) har valgt til sine udvalgte digte. For to år siden kom han stærkt igen med Luften omkring dine læber, og siden har bogen været en af dem, man kunne tage frem og glæde sig over, mest på grund af ynden og sødmen i denne modne mands billeder af kærlighed. Nu kan vi så yderligere se, hvordan hans særpræg langsomt og sikkert er vokset frem siden starten med Uroligheder i 1982, hvordan denne ’indefrakommende’, denne veltilpassede Mr. Utilpas, efterhånden har lært sig »sproget der kender verden af navn. Dets omfattende venlighed.«
Luften omkring dine læber er retfærdigvis fyldigt repræsenteret i det foreliggende udvalg, hvorimod kun to digte finder nåde fra forfatterskabets mere politiserende første år. Fra Henvendt (1986) og Et hjørne af selskab (1995) medtages mest kærlighedsdigte, og da midterafsnittets rejsenotater egentlig tillige koncentreres om sensuelle og spirituelle møder, bliver sammenstillingens nerve: hengivelsens undren, den modtagende erotiske andagt.

Uledsaget idiot
Når Bondebjergs kærlighedsdigte fungerer, er det fordi, han omgås sproget med samme nænsomhed og opmærksomhed, som han søger at vise sin elskede. Han forstår som poet virkelig at lytte, spørge, dvæle og give sig hen til enkeltords vellyd, men omvendt forstår han sig også på at slå til, hvor dette behøves, og bruge sine sproglige fund: Uledsaget idiot. Allerhøfligste begær. Forsætlig og uagtsom kærlighed – det er blot nogle af de eminente kombinationer, man falder over og husker.
Idet man, om jeg så må sige, skal læse Bondebjerg på langs, opdager man også, hvad det er for små unoder, han førhen har haft at slås med som digter. Teksterne fra Henvendt kunne således tynges af en hang til belæring, selv når de havde ret, som her:

Kærlighed er ikke noget
svar
men et spørgsmål.
Ikke noget kort
men selve landskabet.
Ikke nogen tegning
men huset selv.

Og i Et hjørne af selskab, den mismodigste af hans bøger, dyrkede digteren en uheldig forkærlighed for fortænkt objektivering og kvantificering, som om han forestillede sig, at livet og kærligheden lå og bare ventede på at sættes på formel:

Hypokonderen overdriver
ikke:
37 grader er feber.
Nu må det frem:
De, der tog menneskets
temperatur,
tog fejl eller løj for at
berolige.
Stol aldrig på en læge.
34.6 er sandheden
nærmere.
37 grader er feber,
er 24 streger over det
normale.

Læg aldrig to mennesker
sammen.
Det er mindst 74
og køligt betragtet
dødeligt.

Det er naturligvis sjovt set og sagt, men det er ikke æstetisk på højde med den florlette indsigt og rå direkthed i Bondebjergs seneste digte, dem, hvori han f.eks. talte så smukt om at »ønske sig derhen, hvor man er«.

Hvor lyset er gået
For yndere af ornli poesi, der samtidig tænker i kærlighed (og sådanne findes, i millionvis), kan man kun ønske, at en eller anden forærer dem Menneske for en dag. Så skal de sikkert nok selv finde vej og standse ved digte som dette:

Selv de, som bor sammen,
må besøge hinanden.
Selv de, som er gift,
må fri
og igen få ønsker
til at knitre eller tale,
så den anden
kan gå efter lyden
og finde den opgang,
hvor navnene mangler,
og lyset er gået,
og elskende spørger sig frem.

*Klavs Bondebjerg: Menneske for en dag. Udvalgte digte og rejsenotater. 142 s. Kr. 199,00. Borgen. ISBN: 87-21-02326-3.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu