Læsetid: 3 min.

Ladyboy og hareskåret

Norske Lars Saabye Christensen skriver med en ulastelig præcision om den tilfredse medlidenhed, og om den tryghed, der kan ligge i udstødelsen og raseriet
22. april 2004

Ny bog
Hovedpersonen og jeg-fortælleren i Lars Saabye Chri-stensens roman Maskeblomstfamilien er både socialt, psykisk og biologisk hinsides det normale. Det er han ikke, fordi han står i modsætning til normaliteten, på den måde som grim står i modsætning til smuk, men fordi han er en hverken-eller: Hverken barn eller voksen, hverken dreng eller pige, hverken bøddel eller offer.
Især de to sidste modsætninger er vigtige, men kunne lige så godt udtrykkes i et både-og. Selvom det omgås med en vis diskretion, antydes det nemlig undervejs i Maskeblomstfamilien, at fortælleren ikke bare er halt, men også er hermafrodit. Og er der noget han hader, så er det at blive ynket.
Der er ellers mange, der tilbyder ham deres medlidenhed undervejs. Det gør de med god grund. Med en far, der har begået selvmord, en psykisk syg mor og en tante, der med nidkær småborgerlighed kæmper for at afrette ham, har vor fortæller ikke ligefrem haft en »nem opvækst«. Og da slet ikke sammenlignet med det 60’ernes Oslo, som Maskeblomstfamilien udspiller sig i.
Til gengæld har han en evne til at sige og gøre ting, der er så uventede og forkerte, så skamløse, at de hensætter klassekammerater, skolelærere, den hadede tante og alle andre i en tilstand af stum forbløffelse. Hellere svælge i udstødelsen, gøre den til et våben, end indordne sig en forløjet accept. Eler passivt finde sig i rollen som udstødt syndebuk. Det synes at være logikken. Hellere rase end at skamme sig, når man hverken fysisk eller socialt lever op til det passendes normer. Som fortælleren selv siger:
»Jeg forstod, at raseriet er skammens næste fase, raseriet er skammens tvilling. Jeg var glad for, at jeg havde fundet raseriet, mit skjulte raseri, uden at måtte tage omvejen om den overflødige skam.«
Af samme grund er bogens mest traumatiske øjeblik det, hvor lidelsesfællen Emilie, pigen med de hvide øjenbryn og hareskåret, får medlidenhed med ham. Dermed viser hun, at hun føler sig bedre end ham. Så må vor fortæller – uforudsigeligt, skam- og hæmningsløst – hævne sig på hende. Med fatale konsekvenser.

Tveægget præcision
Faktisk er Maskeblomstfamilien bygget op omkring traumatiske nøglescener, som fortælleren til stadighed vender tilbage til, og hvis betydning kun gradvist åbner sig for læseren. Andre er billedet af faren, der sidder i sin lænestol med magasinet Life, august 1963, kort tid før han skyder hovedet af sig selv. Eller Emilie med solbriller på.
Samtidig er Maskeblomstfamilien fuld af litterært-filosofiske pejlemærker, der elegant diskuteres via bogens egen handling. Fortælleren spiller hovedrollen som Ødipus i skolens teateropsætning, for eksempel. Også Ødipus halter, er på kanten af udstødelse, arver sin fars plads i familien. Kan de to sammenlignes? Hvad skal man lægge i forskellene de to imellem? Og så videre.
Al den slags kræver en forfatter, der har styr på sine litterære greb. Det har Lars Saabye Christensen. Maskeblomstfamilien er lagt til rette med en usvigelig elegance, professionelt, præcist og imponerende. Men også en smule udvendigt. Det vil være for meget at kalde det spil for galleriet, men når alt kommer til alt savner Maskeblomstfamilien noget intensitet, det suveræne greb om sin læser, man finder i et tematisk beslægtet værk som Pär Lagerkvists Dværgen.
En efter alle kriterier fremragende roman, altså, som alligevel afsætter en tøven hos sin læser. For sin sidste bog, Halvbroderen, fik Lars Saabye Christensen som bekendt Nordisk Råds Litteraturpris. I Maskeblomstfamilien bliver hans evner som forfatter et tveægget sværd. De hæver hans bog udover det sædvanlige, men hinder den i at blive et mesterværk.

*Lars Saabye Christensen: Maskeblomstfamilien. Oversat af Ida Jessen. 264 s., 269 kr. Forlaget Athene

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu