Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sig tingene ligeud

Moral og frækhed har fundet hinanden i Klaus Rifbjergs nye, klare, direkte digte
Kultur
21. april 2004

Ny bog
»I begyndelsen var ordet. Så kom der desværre nogen og tog det« citerer og beretter Klaus Rifbjerg i et af sine nye digte. Glemmer han mon, at denne ’nogen’ temmelig ofte har været ham selv? Eller husker han det, og er så problemet, at han bagefter (og nok med urette) føler, at ingen har hørt ham?
I hvert fald er Pap efter alt at dømme blevet til på noget så besværligt og råt som god, gammeldags indignation. Rifbjerg er vred på regeringen, krigen, højredrejningen, verdens gang, og hellere end at tie vil han tage ordet på ny, pyt så med at nogen kan finde på at kalde hans synspunkter fladpandede og rynke på næsen ad hans digtes mangel på indpakning og ’æstetik’.

Uden forbehold
Samlingens første digt, der handler om poesiens forhold til virkeligheden og verden, munder ud i en modig beslutning om at »sige tingene ligeud / og skrotte alt narreværket«, droppe mellemtonerne og nuancerne, alt det overflødige og det, der står mellem linjerne

hvis
der
står
noget
overhovedet

hvisderoverhovedetstårnoget

Som eksemplet viser, behøver der teoretisk set ikke stå noget som helst mellem linjerne i et digt, det kan alligevel være et digt. I dét poetologiske nulpunkt begynder Rifbjergs bog. Og det forunderlige sker, at selv om, ihvorvel og på trods af, at digtene tager stilling, så overbeviser og overrumpler ret mange af dem. Ergo må Rifbjerg have ret i sin kritik af »den æstetiske kritik« og dens verdensfjerne angst for politik, eller også er der den mulighed, at det er et selvlavet gøglebillede, han polemiserer imod. Nok om den ting, for en stund.
For det vigtigste er at få understreget, at hver gang lyrikeren Rifbjerg tager den store tur med et stof eller motivkompleks, som med sine traumer i Camouflage, med barndommen i Amagerdigte, med kulturtraditionen i Mytologi og med Krigen i bogen af samme navn, så får han fat dernede, hvor det på én gang gør ondt og godt at blive tiltalt som læser.

Frisk luft
Pap er komponeret i fire hovedspor, af hvilke det bredeste rummer decideret politiserende digte: om Saddam Hussein med spatel i munden og præsident Bush og hans venlige rådgiver Gud, men også hjemlige personer såsom statsministeren og udenrigsministeren, den kendte svindler Kurt Thorsen, den kendte politikerpræst Søren Krarup og Jørgen Schleimann, nylig biograferet i bogen For tidligt ude hvis titel næppe går på hans udmeldelse af nazistpartiet.
Disse fire samt integrationsministeren og prof. Bent Jensen og et par stykker til spiddes i digte, som næsten, men også kun næsten, kunne have været aviskommentarer, men som er digte derved, at de sætter en sag på spidsen og drejer den på anledningens særlige måde, forbilledligt og renfærdigt i digtet om Søren Krarup, hvor forfatteren spørger sig selv: hvad ville jeg gøre, hvis manden var alvorligt syg? Ville jeg besøge ham? Hvorfor, og hvad ville han synes om det?
Et smallere spor i bogen består af 10 eller 11 digte, alt efter hvordan man vil rubricere »Den nye hjemmehjælper« om en handicappet kvindelig slægtning, som via et direktiv får at vide, at hun skal have en anden hjemmehjælper, fordi den gamle er overflyttet til at arbejde med »tungere« patienter. Digterens svigerinde, der er i slutningen af halvfjerdserne, »har svært ved at forstå meningen / med rokaden, den sære ufølsomhed, ja måske / grusomhed systemet behandler folk med«. Men eftersom hun er velopdragen og abonnerer på Berlingske Tidende og er »en god konservativ«, protesterer hun ikke. Det gør til gengæld digtet, fra hverdagslivets sted, i respekt for den almindelighed, som tillige repræsenteres af den spanske rengøringshjælp, der én gang om ugen kommer »ned fra bjergene med sit humør og lukker alle vinduerne op« – en gerning ikke ulig Rifbjergs forsøg på at få frisk luft ved at turde sige tingene lige ud.
Samlingens tyndeste spor består af tre sæt »Gnister«, tolinjede kommentarer til tiden og litteraturen: »tit har 68’eren et helvedes besvær med at / huske og glemme sin ungdom eller omvendt« kan tjene som eksempel.
Det er utvivlsomt rigtigt set, men kan næppe kaldes en stor opdagelse eller en særlig prægnant formulering.

Polemik mod kritikken
Om man vil kalde samlingens metapoetiske stykker for et særligt spor eller henregne dem under de politiserende tekster, kan muligvis komme ud på et, men isolerer man for forsøgets skyld »Le mot juste«, »Man skal aldrig forcere noget«, »Undergang« samt titeldigtet »Pap«, der (vistnok!) handler om, hvorvidt der er noget ’inde i’ teksten, opdager man, at lige så sikker, Rifbjerg kan være i sine frække frontalangreb, lige så afglidende bliver han, når han skal tænke principielt. Titeldigtet roder således spørgsmålet om poesi-tekstens forhold til virkeligheden sammen med litteratursociologiske betragtninger over lyriklæseres antal, og i »Undergang« bebrejdes det »den æstetiske kritik«, at den leder efter

den særlige indfaldsvinkel
det originale greb
det mangefacetterede blik
dobbelttydigheden og
dimensionaliteten

selv når der i et digt bare står: »jorden går under«. Problemet er blot, at selv denne linje teoretisk set altid i poesi vil sige mere end den siger, hvorfor det aktuelle digt løber fuldstændig ud ad tangenten, når det videre siges, at spørgsmålet: hvad man skal stille op med poesien, når jorden er gået under, hvis jorden altså går under, næppe interesserer den æstetiske kritik »måske fordi den selv for længst er gået under / og så er der jo ikke meget tilbage / og så kan det hele stort set være ligegyldigt«. Her polemiserer Rifbjerg af gammel (dårlig) vane mod et synspunkt så fladpandet, at ingen identificerer sig med det.
Tilbage bliver ikke desto mindre at tage hatten af for det mod, digteren viser ved at turde være klar og direkte nær ved den farlige grænse til plat. Omsat med talent til gyldig klar poesi indebærer hans holdning nemlig noget så værdifuldt som humanistisk anstændighed. Og når hans sunde, indgroede moral går i ligeløb med hans frækhed, er han overhovedet ikke til at stå for.

*Klaus Rifbjerg: Pap. 71 s., 150 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her