Læsetid: 3 min.

Det metaforiske netværk

Hejlskov Larsens systematiske læsninger i nyere dansk poesi
21. maj 2004

Ny bog
Nærlæsning og tolkning af enkeltdigte er en nyere sportsgren i dansk litteraturkritik, faktisk ikke ældre end 1959 ifølge Peter Heller Lützens Et billede at læse med, en afhandling om tekstanalyse og metaforer. Selvfølgelig kan man inden da finde mange uundværlige betragtninger og karakteristikker af digte, i Georg Brandes’
essays, Hans Brix’ Lystvandringer m.fl., men først da nykritikken med passende dansk forsinkelse slog igennem, kan man tale om systematiske analyser af det enkelte digts autonome verden, dets interne struktur og billedmæssige sammenhæng. Volmer Disings antologi Digt og læser fra det nævnte år slog tonen an. Allerede Paul la Cour fastslog dog i sine Fragmenter af en dagbog (1948), at billedet var digtets inderste væsen, og det har længe været en almindelig mening, især efter symbolismens gennembrud og langt ind i modernismen.

Modeller
Den kritiker, der nok fik størst pædagogisk betydning for digtlæsning i skolen og i videre undervisning, er Steffen Hejlskov Larsen. Gennem 1960’erne producerede han en række bøger Om at læse moderne poesi, Øvelser i poesi og Lyriske tilværelsesmodeller, som ganske pragmatisk opfandt særlige paradigmer og redskaber til at gøre den ny, anderledes lyrik gennemskuelig og forståelig. Elementært, muntert, oplivende, inspireret af angelsaksiske kritikere som Wellek & Warren, William Empson og den svenske digter og lyrikpædagog Sandro Key-Åberg.
Kort fortalt går systemet ud på at oplede både sammenhænge og brud på sammenhænge i digtet, især betydningsbærende afvigelser fra normalsproget. Derved bliver man opmærksom på forskellige ’planer’ i teksten, realplan versus billedplan, og dermed selve metaforikkens mangesidede væsen. »Lad os se på...« eller »Lad os analysere...« er således stadige henvendelser også i Hejlskovs nye store lære- og læsebog, der sammenfatter og udbygger hans metode og demonstrerer den i 16 splinternye, læsninger af digte og digtsamlinger fra Malinowski til Morten Søndergaard. Betydningsstrømme i nyere dansk poesi er bogens mere betegnende end vellydende titel – og netop ikke ’betydningsdrømme’, som den lyder i munden. Her drømmes ikke, her påpeges. Hejlskovs intellekt er uhyre rationelt, og hans hånd giver virkelig pote – for nu at markere et realplan over for et hundeplan – i forbindelse med modernismens tvetydige og komplekse holdning til virkeligheden. Hans greb lokker skjulte betydninger frem.
I sit forord taler han om det begrebsnet, som »med fordel kan lægges ned over danske digte fra de sidste 200 år«. Han går med andre ord vejen fra det generelle til det specifikke. Denne deduktive metode har sine store fordele – og sin begrænsning ved kun at få de svar, der spørges efter. Og derfor måske ikke ’betydningsdrømmen’.

Netværk
Han åbner med sit ’ned over’ ens øjne for f.eks. Ivan Malinowskis religiøse, kristne metaforik i samlingen Galgenfrist (1958), drømmen om at blive ét med noget større end en selv, i kærligheden, i revolutionen. Fin er også analysen af det erotiske konfliktstof i Rifbjergs Konfrontation, metaforspringene hos Ørnsbo og mystikken hos Jørgen Gustava Brandt, sprogets forvandlende magt i
Inger Christensens Det. De sprogtematiske digte hos Johannes L. Madsen og Hans-Jørgen Nielsen lader sig også snildt betragte metaforisk, men dog ikke udelukkende, mens det med lidt besvær, men et spændende besvær, også gøres på Søren Ulrik Thomsens syntaksmanøvrer i hans Det skabtes vaklen. Syntaks som metafor! Derimod er resultatet nedslående over for Morten Søndergaards digte i Bier dør sovende. For her dør betydningerne i Hejlskovs netværk. Der er nemlig ingen dominerende emneplaner i bogen. Så skulle han bare have prøvet Simon Grotrian! Og nu kommer det så an på, om det er en fejl i sådanne bøger eller i metoden. Det er vitterlig en interessant problemstilling, som den enkelte læser må dømme – eller drømme om på vurderingskriteriernes grænsestation.
Den righoldige, stædigt insisterende bog rummer desuden afsnit om Dan Turèll, Michael Strunge, Klaus Høeck, Henrik Nordbrandt, Niels Frank, Thomas Boberg og Jørgen Leth. Inden for den modernistiske bande har Hejlskov ligesom Egon en plan, gennemtænkt og gennemførlig i også frydefuldt gysende takter og diverse ekstraløsninger – og heldigvis tit med gevinst. Godt, at den nu pensionerede lektor og kritiker har kunnet holde cigaren glødende i mundvigen og tungen lige i munden eller ud i kinden.

*Steffen Hejlskov Larsen: Betydningsstrømme i nyere dansk poesi. 309 s., 248 kr. ISBN 87-7289-801-1. Museum Tusculanums Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu