Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Moderne mirakler

Nuancerede drøftelser af forholdet mellem tro og helbredelse
Kultur
25. maj 2004

Ny bog
Der er næppe det problem omkring forholdet mellem tro og helbred, der ikke tages op i teologen Niels Christian Hvidt og lægen Christoffer Johansens antologi: Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. – Fra teodicé-problemets indfaldsvinkel: Hvorfor det onde eksisterer i verden, altså hvorfor nogle dør, mens andre bliver helbredt – til sammenhængen mellem kirkegang og blodtryk.
Men man skal hen i bogen, før man kommer til miraklerne. Forinden ledes man af redaktørerne igennem en række lægevidenskabelige og filosofiske artikler, der belyser en vifte af indfaldsvinkler til forholdet mellem tro og helbred.
Der er diskussioner om, hvilke faktorer, der kan påvirke undersøgelser af sammenhængen mellem sundhed og tro: Religiøse mennesker kan eksempelvis tænkes at være mindre forfaldne til røg og alkohol – en antagelse, der understøttes af, at grupperinger som syvendedagesadventister og mormoner, der lever gennemført afholdende, kun har en kræftrisiko på mellem halvdelen og to tredjedele af normalbefolkningens.

Spontane remissioner
Der er en interessant artikel om suggestion af professor i immunsystemets opbygning Mogens H. Claesson. En operationspatient, der under narkosen får at vide, at alt går fint, at der vil være få bivirkninger og hurtig helbredelse, kan udskrives før en patient, der ikke er blevet suggereret. Mogens H. Claesson kan også berette, at man for nylig har opdaget, at der findes stamceller, celler, der er i stand til at dele sig og erstatte cellerne i sygt væv, i
alle et voksent menneskers organer. De såkaldt ’spontane remissioner’, hvor en patient pludselig uforklarligt bliver rask »kan således skyldes en rekruttering af relevante stamceller til de sygdomsramte væv og organer,« skriver han, og tilføjer: »Og hvem ved måske kan stamcellerne også aktiveres gennem påvirkning af bevidstheden med forestillinger eller tilskyndelser, der går uden om forstanden.«

Kravet til mirakler
I sig selv kan stamcelleteorien, hvis dette er rigtigt, vel være tilstrækkelig til at forklare mirakuløse helbredelser, men den ville være principielt uantagelig for den teologiske forståelse, fordi den er ikke-dualistisk.
For kristendommen er sjæl og legeme to principielt forskellige størrelser. For Mikkel Wold, der er præst ved marmorkirken, stiller forholdet mellem psyke og soma sig ikke som et gensidigt interaktionsforhold. For ham er det vigtige, at mennesket er mere end sit driftsliv, at det besidder ånd og er skabt, at mennesket altså ikke er målestok for mennesket.
Hans polemik retter sig dog ikke så meget mod naturvidenskaben som mod (vulgær)psykoanalyse og diverse psykoterapier.
Over for »psykologernes kolonisation af det spirituelle, der kan forme sig som et krav om, at præster skal holde sig fra sjælesorg, medmindre de har en omfattende efteruddannelse i psykoterapi« (Peter Elsass) lyder Mikkel Wolds fyndige opfattelse:
»Sjælesorgens fare er, at den ikke er tilstrækkeligt teologisk funderet og derved undlader at tale kvalificeret om centrale teologiske forhold. Så bliver det ikke sjælesorg, men amatørterapi… Derved fremkommer en meget ynkelig sjælesorg, som skammer sig over at tale teologisk.«
I en spændende artikel om Vatikanets helgenkårings- og lægekommission giver speciallæge og redaktør Stig Ekkert indblik i, hvor afgørende, det er, at et mirakel ikke kan forklares inden for en helhedsforståelse af psyke og soma. Der skal være tale om et ’indbrud’ i denne verden fra en anden orden. Om ikke andet, bliver man overbevist om, at det ikke har været muligt at finde en ikke-dualistisk forklaring, når et mirakel erklæres for ægte af Vatikanet.
Vi får historien om en mand med svær dissemineret sclerose, der blev fuldkommen helbredt i Lourdes (fuldkommen helbredelse er et ufravigeligt kriterium for helgenkåringskommissionen) og vi får historien om en lille amerikansk, døv pige, der genvandt hørelsen efter forbøn.
Vistnok samtlige eksisterende fjernforbønsundersøgelser tages desuden under selvstændig behandling af de to redaktører. Konklusionen er, at fjernforbøn hjælper, også selvom folk ikke ved, at de bliver bedt for. Det kan de blive enige om.

Spiritualitet og religion
Bogens teologer cirkler også omkring spørgsmålet om personlig religiøsitet eller spiritualitet over for religion som ritualiseret tradition. Og de kan ikke lide, hvis folk ikke tilhører en religion: Spiritualitet uden tradition er »ud fra et kristent teologisk perspektiv uønsket,« fastslår Hvidt. Ligeledes skal Gud helst være en personlig gud som i de mellemøstlige monoteistiske religioner.
Og mirakler er i denne, principielt dualistiske forståelse, hændelser der rækker ind i denne verden fra en anden orden. Guddommelighed i form af en ikke-personlig universel kraft og – i forlængelse heraf – mirakler som noget, der opstår inden for én helhedsorden som psyke-soma eller som i nogle af de orientalske traditioner – for slet ikke at tale om størrelser som ’energi’ i diverse new age-varianter, synes de bestemt ikke om.
Desværre er de allerfleste af de undersøgelser, der refereres til, lavet i kristne miljøer så at andre rituelle praksisser såsom meditation kun summarisk behandles. Det havde ellers været interessant at finde ud af, om enhver så at sige bliver helbredt i sin tro, eller om der er forskel på religionerne.

Kan tro helbrede?
Det er implikationerne af bogens spørgsmål: Om tro kan helbrede, der for alvor gør den interessant.
Hvor de hvide kitler stikordsagtigt koncentrerer sig om spørgsmålet: »Er religiøsitet sundhedsfremmende?« stiller problemet sig for de sorte kjoler snarere sådan: »Er der overhovedet tale om religiøsitet, hvis folk bliver religiøse af helbredshensyn?«
Niels Christian Hvidt rammer hovedet på sømmet i følgende passage:
»Mange ser i den moderne tro-helbreds-bevægelse et brud med det at se livet som mere end summen af jordelivets dage. Der er en tendens til at overfokusere på og krampagtigt forlænge jordelivet og derved tilbede livet og sundheden i stedet for den Gud, der kan skænke livet og give det fylde… Det er udtryk for, at mennesket mister det perspektiv, der giver livet en mening, som ikke kun bygger på summen af gode oplevelser, men også holder i lidelse.«
Teologi eller ej: Her bliver spørgsmålet kritisk vendt mod den ungdoms- og kropsdyrkende samtid, hvis fikseringer mere end noget andet gør den nuancerede udgivelse berettiget.

*Niels Christian Hvidt og Christoffer Johansen (red): Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. 232 s., 248 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her