Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

The American Way

Næsten 90 procent af de amerikanske drive-in biografer er forsvundet. I en ny bog hylder fotografen Joan Liftin en tradition, som er ved at afgå ved døden
Kultur
28. maj 2004

Ny bog
LOS ANGELES – It’s a crash course for the ravers, it’s a drive-in Saturday.
Sådan lød det i en sang fra David Bowie fra 1973 i en af hans generelle lovprisninger af amerikansk popkultur og teenage-romantiske ritualer i særdeleshed. Det var den stående myte, hverken mere eller mindre, om drive-in biograferne, som han gav stemme til: som en overgangsrite, hvor teenagerne kunne skeje ud i deres forældres biler, drikke øl, ryge joints og té sig som lystne kaniner.
Sandheden er dog, at på det tidspunkt hvor Bowie skrev sin sang, var der ikke meget tilbage af romantikken ved drive-in biograferne. Krigen i Vietnam og de alternative kulturelle opstande, som fulgte i dens kølvand, havde taget glansen af drive-in-biograferne, og de stigende jordpriser og fremkomsten af butikscentre og forstædernes biografkomplekser rettede et næsten dødlignende slag mod dem.
I dag mere end 30 år efter, er de ikke andet end en tåget erindring, et stykke nostalgisk sludder holdt i live af de store generationsårgange, som kærligt tænker tilbage på den tabte ungdom. Men disse minder bliver der rørt godt og grundigt rundt i en ny bog Drive-ins af Joan Loftin.

Nostalgisk levn
I bogen rejser hun rundt i landet og opsamler vidnesbyrd om de sidste rester af en døende tradition. Drive-in biograferne ligger stadig spredt rundt omkring i USA, men de fleste af dem ligger i fattige kvarterer, er ved at blive kvalt i ukrudt, eller eksisterer kun som et nostalgisk levn, hvor der bliver serveret mad i 50’er-stil af servitricer i stribede uniformer.
Alene i Californien er næsten 90 procent af de drive-in biografer, som blomstrede i slutningen af 1960’erne, nu lukket, og deres skæbne har været lige så grum i resten af landet. Havde det i virkeligheden ikke været for erindringen om en angivelig mere uskyldig tid, ville bare tanken om at køre i bil ud på en åben mark efter mørkets frembrud, og se på et flimrende lærred og sidde og lytte til metalagtige lyde fra højttalere eller bilradioer, virke fuldkommen excentrisk på nutidens unge amerikanere.
Og hvad med vindueskiggerne og seriemorderne? Eller narkohandlerne, crack- og syrehovederne? Vi lever i en mere utryg tid, eller i det mindste i en mere neurotisk. Det er så meget nemmere at leje en dvd, sætte en masse popcorn over på mikrobølgeovnen, og invitere en gruppe venner til at slå sig ned i sofaen.
Det er meget nemt at glemme, hvor perfekt indrettet drive-in biograferne engang var for den amerikanske ungdomskultur. De kombinerede de ritualer, som var forbundet med at se film, med den spænding – som var ukendt før 1950’erne – som var forbundet med at køre i fars bil.
I den tids undertrykkende moralske stemning, var det også et perfekt mødested for drenges og pigers seksuelle eksperimenter, mens de i relativ sikkerhed krøb sammen i ly af deres sidemænds aktiviteter.
Den første drive-in biograf dukkede op i Camden i New Jersey i 1933. Det var en af de lokale, Richard Hollingshead, som kom på ideen. Han havde brugt måneder på at udarbejde detaljerne og lånt en af sine naboers biler og et hvidt lagen, som han hang op i baghaven. Den tids fotografier viser os en stor hvid væg udsmykket med ordene: »WORLD’S FIRST – SIT IN YOUR CAR – SEE AND HEAR MOVIES.«

Familiepublikum
Men det var først efter Anden Verdenskrig, at tingene begyndte at tage fart i et land, der tørstede efter underholdning, og som taknemmeligt tog drive-in biograferne til deres hjerter som den perfekte underholdning på varme og fugtige sommernætter. Som oftest betalte man kun entré for bilen, så det var også en billig måde, at blive underholdt på.
De 100 drive-in biografer som fandtes i 1946, steg i 1948 til 800, og til næsten 5.000 i 1958. Den største af dem var drive-in biografen Troy lidt ud for Detroit med plads til 3.000 biler. Nogle af de vigtigste film på den tid, der handlede om unge rebeller – The Wild One, Blackboard Jungle, Rebel Without A Course – er umulige at forestille sig i andre omgivelser.
I 1960’erne blev drive-in biograferne mere mainstream, og ejerne begyndte at rette søgelyset mod familiepublikummet. Nogle af stederne blev omdannet til skuepladser for små folkefester med legetøjstog, pony-rideture, bådture, mini-golf og dyreshows, der sammen med biografunderholdningen skulle levere varen. Mange steder blev der serveret mad, og man kunne blive serviceret direkte i bilen.

Nedturen
Så kom nedturen. Drive-in biograferne var ikke mere ’in’. Oliekrisen i 1970’erne gjorde sit til at gøren bilen til et mindre dyrket transportmiddel end før i tiden. Med hjemmevideoer og kabel-tv kom det endelige dødsstød.
Alligevel mistede drive-in biograferne aldrig helt taget i de folkelige fantasier. American Graffiti satte en bølge i gang. Filmene begyndte at dyrke dem som steder for svunden uskyld. I 1990’erne opstod der en beskeden og kort opblomstring af nostalgidyrkelse; og selv i dag er der fra tid til anden meldinger om, at fans har hængt et lærred op foran en forstadsgarage og koblet deres computer til et videoapparat.
For et par år siden standsede jeg ved en drive-in biograf i udkanten af Modesto (George Lucas’ støvede hjemby, og det sted hvor handlingen i American Graffiti foregår, selv om filmen blev optaget et andet sted). Det var ikke til at få øje på pandelokkerne og de flæsede nederdele nogen steder, og når man tog et vue ud over den sørgelige forsamling af mennesker, kunne man ikke lade være med at tvivle på, om de nogensinde havde eksisteret.
En skælvende rød pick-up med teenagere i kørte gennem billetlugen. De fleste af dem var landarbejderbørn og talte spansk. De delte flere øl imellem sig, lo og snakkede, og interesserede sig ikke synderligt for filmen. På en trist måde virkede det mere som et sted, hvor unge kunne parkere et par timer, og slå tiden ihjel, end et underholdningseldorado for de store masser.

© Independent og Information

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her