Læsetid: 4 min.

Bauman banaliseret af Bauman

Nu udkommer ’Det belejrede samfund’ på dansk: Det er den dårligeste af Zyg-munt Baumans bøger på dansk. Men det er stadig en god bog
9. juni 2004

Ny bog
Vi ser jo alle sammen tv. Og de fleste af os ser relativt meget tv. Vi ser på tv, at alle og enhver kan blive aktører på skærmen. Og alligevel ikke rigtig kan gøre noget. Vi har set stjernerne blive demokratisk valgt. Og vi har set demokratiske valgte opføre sig som stjerner. Vi er således kommet tættere på. Men distancen er ikke væk. Den er forandret. For vi kan se mere end nogensinde før. Vi kan se os til indsigt i vores egen afmagt. Som den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman skriver i Det belejrede Samfund fra 2002, der nu udkommer på dansk:
»Og således er vi nu alle blevet tilskuere: vi ved, at der er noget, som trænger til at blive gjort, men vi ved også, at vi langtfra har gjort alt, hvad vi burde have gjort, og ikke engang nødvendigvis det, der er allermest påkrævet: og vi ved, at vi ikke er særligt ivrige efter at gøre mere eller gøre det bedre og endnu mindre ivrige efter at afholde os fra at gøre det, der slet ikke skal gøres. Og for at gøre tilskuerens vanskelige situation endnu mere nedslående, end den er i forvejen, synes svælget mellem det, der er gjort, og det, der skal gøres, at vokse snarere end at mindskes.«
Den økonomiske frihed til at forfølge sine egen interesser og livsprojekter er ikke proportional med den politiske frihed til at omsætte indsigt i handling. Og dette misforhold reflekterer Baumans gennemgribende tese: De økonomiske markeder har frigjort sig fra politisk kontrol. Globalisering betyder, at vi har et globalt marked, men ikke globale politiske institutioner. Det betyder for Bauman, at nationalstatens praktiske muligheder for demokratisk regulering er blevet suspenderet, fordi erhvervslivet nu opererer globalt.
Ligesom den middelalderlige Gud blev tvunget tilbage, er nu det politiske samfund tvunget ud af det forum, hvor væsentlige afgørelser finder sted. Vi kan bare se på, og vi kan ikke håbe på den Gud, der kunne redde os. Vi er med den tyske sociolog Ulrich Becks formulering: henvist til at søge biografiske løsninger på systemiske modsigelser. Vi kan ikke forandre de bestemmende strukturer i vores sociale virkelighed, så vi må forandre os selv og tabe os i vægt og se Den sjette sans på tv og ellers gå til terapeut for resten. Men vi deltager. For den eksistentielle afsøgning af biografiske løsninger viser sig som forbrug. Så vi er ifølge Bauman eksistentialistiske forbrugere, som ikke kan stole på den politiske offentlighed og det rationelle argument, som bestemmende instanser. Forbrugerne kan ikke regne med, at den rationelle dialog skulle have en styrende kraft. For forbruget er irrationelt. Det er de private lidenskaber, som raserer og regerer med kreditkort og udsalgskataloger som løfter om lykke: »Forbrugersamfundets rationalitet hvilet på dets individualiserede aktørers irrationalitet.«

Gammel vin – stor flaske
Det er velkendt stof: Det er Baumans pointer udviklet i hans seneste små bøger, som er gentaget og kompileret i det værk på mere end 350 sider, som Hans Reitzels Forlag nu har valgt at lade oversætte til dansk. Det er Baumans indsigter indfoldet i en ny og stor form. I de små bøger har Bauman udviklet en fin teknik til at tænke motiver som ’frihed’, ’globalisering’ eller ’forbrugersamfundet’ igennem som et isoleret perspektiv indlejret i en større kompleksitet. Nu er de isolerede perspektiver lagt sammen i en bog, som postulerer at udkaste helhedsfortolkninger af Det belejrede samfund. Men Bauman har ikke tematiseret relationerne mellem sine tidligere bøger; han har ikke kvalificeret sine allerede etablerede analyser til den nye kontekst. Den globale magtudøvelse er i Det belejrede samfund bestemt af det globale erhvervsliv. Bauman undersøger ikke hierarkierne mellem militær, økonomisk, politisk og kulturel magt. Han tematiserer ikke de forskellige felters interaktion. Han tænker i modsætningspar: økonomisk magt versus politisk magt, frie markeder versus regulering, frihed versus tryghed. Og han formår desværre ikke i Det belejrede samfund at overskride sine modsætningspar og tænke i flere dimensioner.
Det betyder ikke, at Det belejrede samfund er en dårlig bog. Det er den dårligste bog af de efterhånden ganske mange titler, som indtil videre er kommet på dansk af Zygmunt Bauman. Men det er stadig en god bog med fine iagttagelser og koncise betragtninger. Som når Bauman skriver en ironisk passus om den almindelige opfattelse af lykken:
»Lykke er lig med frihed fra afsavn, afsavn er lig med fravær af behovstilfredsstillelse, de menneskelige behovs sum er givet én gang for alle og i øvrigt uudgrundelig – og derfor vil lykken blive en realitet i det øjeblik, vi finder ud af at producere en tilstrækkelig stor mængde goder til at tilfredsstille behovene og slutter os sammen for at handle ud fra denne viden.«

*Zygmunt Bauman: Det belejrede samfund. Oversat af Ole Lindegård Henriksen 368 s., 328 kr. Hans Reitzels Forlag. ISBN - 8741224035. Er udk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu