Børnebøger
Bente Olesen Nyström er på alle måder en enestående illustrator i dansk børnelitteratur. Hun dyrker
i detaljemyldrende (læs: arbejdskrævende) opslag den komplicerede og minutiøst gennemperfektionerede ordløse fortælling, hvilket kan være en del af forklaringen på, at Hvad som helst blot er hendes fjerde soloudgivelse siden debuten Ø-rejsen (1990).
Nyström har rejsen og forvandlingen som en slags tværgående temaer og hun arbejder med et associativt, surrealistisk billedsprog, der hvirvler et læs af mytologiske og intervisuelle referencer op i en række tværgående billedfortællinger, som ikke har en egentlig sammenhængende historie. Titlen Hvad som helst er derfor også en provokerende anvisning på, hvad der venter læseren. Turbulensen er yderst tilsigtet og kræver, at læseren selv må verbalisere forløbet.
Bogen består af 12 opslag, der hver som en slags guideline har en titel. Spændende fra første opslag, som hedder »Paradisoperaen« til slutopslaget, betitlet »Stjernenat«. Men egentlig starter rejsen allerede på bogens omslag, hvor en ung mand og en ældre dame sidder i et museumslignende rum og kigger på billeder, der indeholder finurligt indrammede brudstykker af bogens opslag. De to personer virker såvel drømmende som reflekterende og er placeret i et rum, der åbner for både ydre og indre billeder. Og det er også i forhold til læseren/beskueren netop en overordnet pointe at anskue billederne ikke-lineært. De gængse normer for spatialitet og dimensionering er ophævet. Bogen tilbyder en åben utopi om at sætte ting sammen på andre måder.
Det er derfor både svimlende og dragende at kaste sig ud i bogens billedlandskaber, hvor fauna, flora, teknologi og kulturhistorie blandes i uventede sammenstillinger. Fra syngende fisk, engle og solsikker over et mirakuløst dobbeltbillede, hvor tagflader synes at svæve i et himmelrum til et kompleks sammenbygget bysystem med en luftig mellemzone ofte med små mennesker skildret i en aktivitet på vej til noget andet i et fluidum af tilstande, hvor luft, ild og vand griber ind i hinanden. Og frem til det galaktiske slutopslag, hvor en række elementer samles i en bevægelse, der både fører ind i og ud af himmelrummet.
En mageløs civilisationskommenterende rundtur uden automatpilot!
Vanetænkningsnedbrydende
Så er der trods alt mere fast grund under fødderne i bogen Hvorfor? med undertitlen En kunstbog for børn og barnlige sjæle, som er udgivet i forbindelse med åbningen af AroS, Århus Kunstmuseum. Bogen er lavet i samarbejde med museet, som har udvalgt 18 kunstværker fra den permanente samling, og billederne er så ledsaget af en række tre til seksårige børns skægge, skøre og kloge
hvorfor?-spørgsmål til værkerne. Værkerne er gengivet på bogens højresider og på venstresiderne har illustratoren Mette-Kirstine Bak kreeret et sammenhængende billedforløb med en kat og en lille piberygende mandsling, som i munter dialog med hvorfor?erne bringer diverse elementer fra de afbildede kunstværker i anarkistisk spil.
I mødet med såvel de klassiske kunstværker (Abildgaard, Sonne, Rude m.fl) som fotografier og installationer skydes der demonterende spørgsmål ind fra sidelinien. Til Annika von Hauswolffs foto »Pige med motorsav« stilles eksempelvis spørgsmålet: »Hvorfor er der ingen møbler i stuen?« og til Michael Kviums ødipalt inspirerede billede »En uartig dreng« hedder barnets spørgsmål: »Hvorfor ligger drengens mor helt flad på gulvet?« Kunsten drilles, mobbes og udfordres og helt i pagt med bogens ånd slutter det hele med, at Mette-Kirstine Bak lader AroS vartegn, Ron Muecks gigantstore installation »Boy«, løbe ud af museet efter at være blevet befriet af pigen med motorsaven.
Jo, Hvorfor? er en sjov, oplivende og vanetænkningsnedbrydende bog i den sjældne bunke af bøger for børn om kunst.
Varmtonet billedsymfoni
Der opstår en særlig meditativ forunderlighed i mødet mellem forfatteren Louis Jensen og illustratoren Helle Vibeke Jensen. Louis Jensen kan som få give en tekst rum til at leve sit eget liv, og det gør han i Hør her stær! indkogt i fortællingen om en dreng, som en søndag morgen vågner op og kan tale og forstå fuglenes sprog. I de efterfølgende samtaler med en række fugle i familiens have må drengen imidlertid sande, at fuglene nægter at lade sig benævne ved de navne, vi mennesker har givet dem. Den eneste fugl, drengen ikke kan finde og udspørge, er stæren. Først da det bliver aften, hører han dens sang i toppen af flagstangen og bliver dybt fascineret. »Stæren sang om græsset og solen og den blå luft. Og den sang om, hvor herligt det var at sidde på legehusets flagstang. Og om reden og ungerne, og den blev ved og ved. Den kunne slet ikke holde op, og så sang den ned til drengen: »Kan ikke holde op!« En anden dag kunne de tale sammen, sang den ud af sit gule næb, men ikke i dag. Den havde alt for travlt med sangen.« Således beriget af naturens finurligheder og sansningens styrke samt klogere på sprogets begrænsninger falder drengen samme aften i søvn reflekterende over det sære forhold mellem hvad ting er og hvad de hedder.
På illustratorsiden tænkes der stort og visuelt meddigtende. Helle Vibeke Jensen har med computeren som værktøj sammensat en gylden, varmtonet og orientalsk inspireret billedsymfoni med sprøde vekselvirkninger mellem gammelt og nyt. Sammenstillinger af fugletavler, fisk, grøntsager, frugter og kinesiske billedtegn forbindes i små fortættede guirlander i et åbent rum, hvor en dreng med
fiskehoved nysgerrigt undrende bevæger sig rundt med en fisk i snor. Det er overvirkeligt og poetisk på en yderst sansemættet måde. Og hele vejen i nysgerrig, betydningsafsøgende dialog med tekstens kredsen om det hullede samspil mellem sprog og sansning.
*Bente Olesen Nyström: Hvad som helst, ill. af forf., 32 s., kr. 199,- Gyldendal. ISBN 87-02-02916-2
*Finn Lykke Schmidt: Hvorfor? En kunstbog for børn og barnlige sjæle, 44 s., kr. 148,- Klim. ISBN 87-7955-286-2
*Louis Jensen: Hør her stær!, ill. af Helle Vibeke Jensen, 28 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN 87-14-11895-5
kultur@information
