Læsetid: 3 min.

Islam på vestlige præmisser

Olivier Roys bog om ’Den globaliserede islam’ giver både fint overblik over islam og fastholder religions praktiske kompleksitet
1. juni 2004

Den nyeste bog i den fortræffelige serie Carsten Niebuhr biblioteket er Olivier Roys Den globaliserede islam.

Som måske bekendt opstod Carsten Niebuhr biblioteket i et samarbejde mellem Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns universitet og Davids Fond og Samling om at introducere klassiske eller bredt anerkendte værker af højeste lødighed inden for islamforskningen på dansk.

En fortrinlig ide som vil vise sig at være det væsentligste danske bidrag til oplysning om den globale og lokale religion islam på længere sigt.

Roys bog om den globaliserede islam er ingen undtagelse fra seriens høje standard.

Roy har gennem mange år fulgt de islamiske bevægelser rundt om i verden og besidder en uhyre bred viden om deres sociale og ideologiske oprindelse. Temaet for Den globaliserede islam er selvsagt islams gradvise deterritorialisering, dvs. udvikling fra en kultur og sædvanebundet religion til et globalt og lokalt valgfællesskab.

Islam er selvfølgelig stadig sædvanebundet i dens traditionelle geografiske kontekst, og fokus hos Roy er derfor på islams fremtrædelsesformer i internationale organisationer som f.eks. al-Qaeda, Hizb ut tahrir og på genislamiseringen af især unge muslimer i Vesten.

Banaliseret islam

Roy gennemgår hurtigt men med mange detaljer fænomener som de klassiske islamiske bevægelsers integration i national politik i Mellemøsten (kap. 1), hvilket efter Roys mening er en af de primære årsager til opkomsten af nyfundamentalisme og radikalisme, fordi den klassiske islamisme derved er blevet banaliseret.

En af Roys styrker er klart hans fastholdelse af den globale islams kompleksitet.

Nyfundamentalismen bryder frem på baggrund af islamismens normalisering og nationalisering og derved tab af utopisk energi samt den medfølgende marginalisering i de mellemøstlige stater.

De mellemøstlige stater kan føre voldsomme krige mod nyfundamentalisterne pga. deres politiske marginalisering (jf. Algeriet, Marokko, Egypten og Saudi Arabien), hvilket kun styrker populariteten af disse grupper blandt de utilfredse.

Det er netop nyfundamentalismens manglende binding til staten, der er dens styrke – udviklingen er faktisk ret tæt på den, der førte til den radikale, venstreorienterede antiimperialisme i 1970’erne, og Roy nævner da også netop denne som bin Ladens nærmeste historiske fæller.

Muslimer i Vesten

I kapitel 2 går Roy tæt på muslimer i Vesten og deres forhold til religionen. Roy forklarer forbilledligt hvordan unge muslimer i Vesten nødvendigvis ikke opfatter og bruger religionen på samme måde som forældrene, der er født og opvokset i Mellemøsten.

Unge muslimer i Vestens brug og opfattelse af religionen er som et valgfællesskab, der udvikler sig i en dialektik med både majoritetssamfundet og forældregenerationen. ’Hvad er islam?’ er et helt centralt spørgsmål for disse unge, og grunden til at spørgsmålet overhovedet opstår er, at islam ikke er majoritetsreligionen og ikke i Vesten er et sædvanefællesskab.

Det interessante er, at det ikke er fra islams traditionelle geografi svaret på spørgsmålet om islam kommer, men fra de unge selv, globaliserede grupper som Hizb ut tahrir eller folk som Tariq Ramadan.

Samtidig er spørgsmålet udtryk for en markant individualisering af religionen, der ikke længere er socialt og etnisk bundet. Religionen bliver et refleksivt tilvalg, hvis sammenhængskraft ikke er af social eller etnisk karakter, men baseret på samme valg hos andre individer. Et universelt forestillet fællesskab.

Den helt afgørende pointe hos Roy er, at det er på Vestens sociale kategorier og præmisser, at de unge muslimer i Vestens islam udvikler sig. Det samme gælder for unge kriminelle og utilpassede muslimer, som i den kulturaliserende diskurs hertillands og i Europa har et særligt problem pga. deres religion.

Roy påpeger det absurde i denne kortslutning gennem analyser af fattige franske forstadsunge, som både holder den islamiske fane højt, samtidigt med at de dyrker rappens ghettokultur, tager stoffer osv.

Hvis man planter et ungt menneske fra Voldsmose, Gjellerup eller Nørrebro med muslimsk baggrund i Pakistan eller Saudi Arabien ville vedkommendes sociale adfærd og koder være helt uacceptable, praktisk taget lige så uacceptable som en ikke-muslims.

Globaliseret islam

Roy diskuterer også vestliggørelse af muslimer, de nyradikale grupper som al-Qaeda og internettet som et væsentlig medie for den virtuelle umma (kap. 5-8).

Afslutningsvis diskuteres essentialismen og geostrategien som forklaringsmodel for den globaliserede islam. Roy afviser blankt, at islam skulle have en geostrategi, og han understreger, at islams fremtrædelsesformer i Vesten i sig selv underminerer alle kulturalistiske og essentialistiske forklaringsmodeller.

Forlaget Vandkunsten har lavet en serie meget smukke bøger for Carsten Niebuhr biblioteket, og heller ikke her er Roys en undtagelse. Det er dejligt, at hele bogens udtryk tages alvorligt.

Oliver Roy: Den globaliserede islam. 222 s., 168 kr. Forlaget Vandkunsten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu